Charlotte Munck anbefaler

Charlotte Munck anbefaler

FAVORITFILM. Skuespiller Charlotte Munck er aktuel i filmen "Krigen" og teaterstykket "Omstigning til Paradis". Hun har set Filmcentralens titler igennem´og peger på tre meget forskellige film, som hun anbefaler.

Skuepiller Charlotte Munck er kendt fra en lang række spillefilm, kortfilm, teaterstykker og tv-serier. Hun har bl.a. spillet hovedrollen i TV2’s populære dramaserie "Anna Pihl" (2006-2008). Netop nu er hun biografaktuel i Tobias Lindholms spillefilm "Krigen", som er indstillet til Oscar-nominering. Man kan desuden opleve hende i rollen som Blanche i Det kongelige Teaters opsætning af "Omstigning til Paradis" frem til 16. januar.

”Jeg blev fanget ind af to gamle kendinge og en ny, da jeg kiggede gennem det store og fantastiske udbud på Filmcentralen,” skriver Charlotte Munck. ”Og det endte med, at jeg ikke kunne vælge, men fik lyst til at omtale dem alle tre!”

Hun peger på Jørgen Leths dokumentarfilm "Haiti. Uden titel" og karakteriserer filmen som “et ukommenteret kraftudtryk af sanser, krop, vildskab, vold, skønhed, rod og anarki. Den registrerer, men lader beskueren om at udrede en mening. Verden er et komplekst sted at opholde sig, og patent på sandhed er en utopi. Den indsigt giver filmen.”

Desuden fremhæver hun Torben Skjødt Jensens dokumentarfilm "Carl Th. Dreyer - Min Metier". Hun lavede forestilling om Dreyer for et par år siden og så filmen i dén sammenhæng: “Hvis man har lyst til et mangefacetteret indblik i en særlig, klar og mesterlig stemme indenfor dansk film, er filmen spækket med værdifuld information, der alt sammen cementerer, hvor enestående manden var. En blanding af ydmyghed og kompromisløshed. Detalje og vision.”

“Sidst, men ikke mindst - og nyt!” skriver Charlotte Munck. “Malou Reymanns kortfilm "Afvej". Et studie i god billedfortælling og dermed i menneskeskildring. Nærmest underfortalt - i mørke, bagfra, på afstand. Usentimentalt. Ingen leflende nærbilleder eller pædagogisk forklarende, relationsskabende kameraindstillinger. Vi er hele tiden nysgerrige. Nødsaget til at være fremme i skoene for at lære mennesket og hendes ageren at kende. Præcis som vi ville være det i virkeligheden. Det ligner ikke film: det ligner alle de ting, vi ikke kender svaret på. Det ligner liv. Det føles som virkelighed, fordi det insisterer på at være film. I greb, scener, løsninger, der er både intelligente, formsikre og menneskelige. At der derudover er eminent spil i hver eneste frame er ren belønning.”