Om filmcentralen

Billedkvalitet

Billedkvaliteten på de film, du kan se via Filmcentralen, svarer generelt til kvaliteten på en DVD-film. Der er dog en række faktorer, som har indflydelse på kvaliteten:  

  • det oprindelige materiale (hvilken kvalitet og slitagegrad havde den originale filmkopi inden skanningen)

  • skanningen (hvornår og med hvilket udstyr blev filmen overført til video)

  • videomasteren (hvilket videoformat blev filmen lagret i)

  • masterfilformat (hvilken opløsning og teknologi er brugt til at lagre den digitale film)

  • konvertering (hvilken komprimeringsteknologi blev valgt)

  • båndbredde (hvilken internetforbindelse har brugeren)

  • computer (hvor avanceret processor, hukommelse, grafikkort etc, der er i brugerens computer)  

Vi har stillet høje krav til båndbredde og computer. Vi har også valgt teknologier til komprimering, som giver maksimal udnyttelse af materialet i forhold til overføringshastighed.  

Hvis du oplever forskellig kvalitet på forskellige film, fx støj i billeder eller lyd, vil dette som regel skyldes det materiale, der lå til grund for fremstillingen af den digitale kopi. Det kan enten være en slidt filmkopi eller en ældre skanning.