Lysår

Mikael Kristersson, 2012, 100 min.
Se forsmag

Der er ingenting, vi mennesker er mere uvidende om, end den virkelighed, som omgiver os allertættest på. Igennem smukke, rolige billeder og en minutiøs lydside viser Mikael Kristersson os det store i det små i sin egen vildtvoksende og alsidige have med træer, blomster og en frodig køkkenhave. Livets og årstidernes gang skildres gennem de mange fugles og de andre dyrs perspektiv. Helt tæt på og i smukke detaljer. Og vi mennesker er i haven og bruger den, men kun som en art mellem alle de andre arter.