Film

Aarhus 500 års jubilæum

1941, 4 min., Speak

2. juli 1941: Aarhus indvier sit nye rådhus og fejrer sit 500 års jubilæum som købstad. Dagen begynder med festgudstjeneste i Domkirken. Springvandet Agnete og Havmanden af billedhugger Johannes C. Bjerg var blevet indivet dagen før. Kl. 15 finder invielsen af det nye rådhus sted med tilstedeværelse af kronprinseparret. Viceborgmester Stecher Christensen holder talen. Flere tusinde børn fra byens ungdomsorganisationer marcherer op foran rådhuset. Efter ceremonien passerer det historiske optog rådhuset. Borgmester H.P. Christensen fik tildelt fortjenstmedaljen i guld.

Kommentarer

Jan Anders Medom Møller tor, 11/05/2015 - 11:58

Den gang kunne Århusanerne det med at feste der var nok ikke disse spare tider-det var en flot og dejlig film.

Dennis Jensen tor, 11/05/2015 - 13:56

Det ville være mere korrekt at kalde det Aarhus´ 500-års købstadsjubilæum, ikke fødselsdag. Aarhus fik købstadsrettigheder i 1441, men er væsentligt ældre end 500 år. Filmen nævner selv, at domkirken er 700 år gammel, og man byggede jo ikke domkirker, hvor der ikke var en by. De seneste arkæologiske fund peger på, at byen opstod for mindst 1200 år siden. Og allerede i 1941 kendte man til, at byen eksisterede i 900-tallet.

Redaktionen fre, 11/06/2015 - 10:42

Kære Dennis Jensen
Tak for kommentar. Vi har nu rettet teksten i synopsen, så det fremgår, at byen fejrer købstadsjubilæum. Det skulle gerne slå igennem på web inden for de næste par dage.
Med venlig hilsen Maria Berendt Oldhøj Nielsen

CAPTCHA Dette spørgsmål er for at teste om du er et menneske og for at undgå spam.

Tilføj kommentar

Din kommentar skal godkendes, før den vises på siden.
Har du et teknisk problem? Se Spørgsmål og svar.
Ønsker du at købe en kopi af filmen eller klippet? Kontakt filmarkivet@dfi.dk