Grundlovens 100-års jubilæum

Den 5. juni 1949 fejredes 100-året for Danmarks Riges Grundlov. Det var 1. pinsedag, og der var overalt i landet forberedt store festligheder. 

Klokken ni om morgenen blev der nedlagt kranse ved statuen af Grundlovens giver, Frederik den VII. Hans Majestæt Kong Frederik den IX ankommer til Christiansborg Slotsplads, hilst af en stor mængde mennesker. Kongen modtages af Rigsdagens formænd og medlemmer af Rigsdagens præsidium. 

Den kongelige krans var den første, der blev nedlagt ved foden af Frederik den VII’s statue. 

Derefter nedlagte Folketingets formand og Landstingets formand en krans for Rigsdagen. 

Den sidste krans, regeringens krans, blev nedlagt af statsminister Hans Hedtoft. 

Hovedbegivenheden var fællesmødet klokken 12 i folketingssalen. Kort før klokken 12 ankom Hendes Majestæt Dronning Alexandrine, tronfølgeren Hans Kongelige Højhed Prins Knud og Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Caroline Matilde. 

Fra Amalienborg kom Deres Majestæter Kongen og Dronningen i åben karet til Christiansborg.

I Rigsdagsgården stod med front mod Rigsdagen et særligt æreskompagni af garden, hundrede mand i rød galla. 

Folketingssalen var i dagens anledning ombygget for at kunne rumme de mange mennesker, 800 i alt, der var indbudt til mødet. Bl.a. sås de fremmede diplomater og en del udenlandske parlamentarikere. 

Højtideligheden i folketingssalen blev transmitteret af Statsradiofonien. Efter at Folketingets formand havde budt forsamlingen velkommen, talte Hans Majestæt Kongen. 

Den lange række af talere blev indledet af Folketingets formand. Derefter talte statsministeren, og fra Færøerne bragte formanden for det færøske lagting J. Øregård en hilsen. 
Pastor Gerhard Egede, Frederikshåb, overbragte grønlændernes hilsen. 
Efter at formanden for den finske rigsdag doktor Kekkonen havde fremsat en hilsen fra Finland, talte næstformanden for det islandske alting Finnur Jonsson. 
Den norske stortingspræsident Natvig-Pedersen. 
Formanden for det svenske førstekammer forhenværende landshøvding Johan Nielsson. Og underhusets speaker oberst Clifton Brown. 
Til slut takkede Landstingets formand for de mange hilsener og gaver. 

Det havde regnet stærkt under mødet, tordenen havde rullet hen over byens tage, men da kongeparret skulle køre bort fra Christiansborg i den åbne karat, var det strålende solskin, og store menneskemængder hyldede Kong Frederik og Dronning Ingrid på deres vej tilbage til Amalienborg. 

Da klokken var halv tre om eftermiddagen, åbnedes rådhusportene, og ud trådte borgmester, magistrat og borgerrepræsentation for til fods og i procession at begive sig til Christiansborg Slot. 

På tribunen, der var rejst foran slottet, blev Københavns repræsentanter budt velkomne af Rigsdagens præsidium og regeringens medlemmer. 

Borgerrepræsentationens formand Sigvald Hellberg bragte Rigsdagen en hyldest fra staden København. 

Det store folkemøde fortsatte med taler og sang. Til sidst talte statsminister Hans Hedtoft. 

2. pinsedag afholdtes der ud over landet store festligheder og folkemøder. Rigsdagens udenlandske gæster aflagde besøg i den gamle Stændergaard i Roskilde. 
Derefter var gæsterne til grundlovsmøde i Herthadalen. 

Her taler forhenværende minister Jørgen Jørgensen. 

I Marselisborgparken ved Aarhus afholdes ligeledes et stort folkemøde. 

Her taler borgmester Unmack Larsen.

Det var kommunalbestyrelser, politiske partier og organisationerne der i fællesskab havde arrangeret de talrige møder rundt omkring i byer og sogne. Adskillige steder var der store historiske optog og friluftsfestspil. 

Her er vi i Viborg. Hovedpersonen i den historiske procession er bisp Gunner, en af Jyske Lovs fædre. 

Der gik den samme tone gennem alle de mange jubilæumsfestligheder. En hyldest til Danmarks frie forfatning, en understregning af dens betydning for det danske samfundsliv og en bekendelse til folkestyrets ide. 

Sent 2. pinsedag sluttede de nationale festligheder. I mange af landets byer var gaderne illumineret, og der blev festet til langt ud på den lyse nat.