Dansk Film-Avis var en dansk produceret nazistisk ugerevy, der udkom i årene 1941-1945. Den bestod typisk af tre dele: dansk stof, optaget af danske kameramænd, tysk stof fra Tyskland og reportager fra fronten, produceret af Deutsche Wochenschau.
1. Billeder fra bombeangrebet på København 21. marts 1945. Den Franske Skole på Frederiksberg Alle 74 blev ramt ved en fejl - 86 børn og 18 voksne omkom.
2. Et kor og orkester af ukrainere synger og spiller for deres landsmænd, som arbejder i Tyskland.
3. Cirkus Sarassanni fortsætter sine gæsteforestillinger for tyske arbejdere og sårede soldater. Den internationale artist Smetona på slap linie. Federico - manden med ståltænderne.
4. USA: De enorme prisstigninger fremkalder den ene strejke efter den anden. Amerikansk politi angriber med brutal hensynsløshed stejkende rustningsarbejdere i Detroit, talrige døde og sårede.
5. Spanske arbejdere i massedemonstration mod bolsjevisme, som overværes af general Franco.
6. Østfronten. De russiske angreb bliver atter og atter slået tilbage, de rødes tab er uhyre store. Tyske modaktioner forberedes.
Transkription
Billeder fra bombeangrebet på København.
Et kor af ukrainere spiller og synger ukrainske folkesange for deres landsmænd som arbejder i Tyskland.
Den verdenskendte Cirkus Sarrasanni fortsætter sine gæsteforestillinger for tyske arbejdere og sårede soldater.
Den internationalt berømte artist Smetona i hans enestående nummer på slap line.
Frederico, manden med ståltænderne.
Den enorme prisstigning på alle livsfornødenheder i USA fremkalder den ene strejke efter den anden.
Amerikanske politibetjente angriber med brutal hensynsløshed strejkende rustningsarbejdere i Detroit.
Talrige døde og hundreder af sårede bliver tilbage på slagmarken.
Spanske arbejdere foranstalter en antibolsjevikisk massedemonstration, som overværes af general Franco.
Fra Østfronten. De russiske angreb bliver atter og atter slået tilbage, og den røde hærs tab er uhyre store.
Bag kampfronten forberedes der tyske aktioner i stor stil.
Tilføj kommentar
Ole Bornedal i interview i Kr. Dagblad og aftenshowet, at bombningen af den franske skole ikke blev fortiet. Det er ikke sandt. Jeg født i 1952 lærte f.eks intet om det på Ellebjerg skole. Min mor som var elev, og først blev fundet da oprydningen var næsten slut. En brandmand så en hårtop stikke op af murbrokkerne. Min mormor og morfar måtte ikke tale med hende om det, da mantraet fra lægeforeningen var. Børnene skal bare glemme. Film der er lavet i kølvandet på tragedien udraderede bombningen .
Hvorfor Ole Bornedal har en anden historieopfattelse kunne være interessant at vide.
Da jeg læste interviewet blev jeg ked af det.
Jeg skrev til Lone Scherfig for ca 5 år siden og spurgte om hun ville lave en film om bombningen. Hun var venlig og skrev tilbage, at hun arbejdede i England, og i hendes familie også var ofre.
Da jeg så, at Ole Bornedal for et par år siden skulle lave filmen, skrev jeg at jeg gerne ville bidrage med min viden.
Jeg bliver nødt til at se den, trods det være svært længe efter.
Kan ikke formulere mig, så slut