Film

Thomas Olesen Løkkens 75 års fødselsdag

1952, 30 min., Stum

Thomas Olesen Løkkens 75 års fødselsdag den 25. juni 1952. Dagen fejres fra morgenstunden med morgenvækning og fødselsdagssang på sengekanten i hans sommerpensionat Kancelligaarden i Blokhus og flaghejsning i haven. Masser af gratulanter fra ind- og udland lægger vejen forbi. 250 fødselsdagsgæster er inviteret til frokostbuffet. Til aftenfesten på strandpavillon Bellevue på Blokhus strand er der inviteret 270 gæster, strømmen af taler og sange fortsætter. Fødselarens egen gave til gæsterne er antologien "Buket", som deles ud til alle. Dagen sluttes med fakkeltog og bål på stranden.
Thomas Olesen Løkken (1877-1955) var forfatter og skrev romaner om mennesker og naturen i Vendsyssel.

Kommentarer

Ása Kjarval Løkken tor, 04/02/2020 - 19:47

Fantastisk at se familie, jeg kun har set stil billeder af bevæge sig. Tak

Kurt Poulsen søn, 10/10/2021 - 11:47

Skønt at denne film nu er digitaliseret. Jeg havde fornøjelsen at lave nogle DVD ‘er for en del år siden til Egnssamlingen i Saltum samt andre.

CAPTCHA Dette spørgsmål er for at teste om du er et menneske og for at undgå spam.

Tilføj kommentar

Din kommentar skal godkendes, før den vises på siden.
Har du et teknisk problem? Se Spørgsmål og svar.
Ønsker du at købe en kopi af filmen eller klippet? Kontakt filmarkivet@dfi.dk

Tema

Dit Danmark på Film: Når lokalhistorie bliver til Danmarkshistorie

Med 39 nye filmtitler fra det nordjyske er der nu en unik mulighed for at stifte bekendtskab med de to kommuner Jammerbugt og Brønderslev, der grænser op til hinanden og omgives af det brusende hav, den stille fjord, levende købstæder og frodige marker. Det helt særlige initiativ Dit Danmark på film gør det muligt at se de to kommuners lokalhistorie i samspil med en større fortælling om Danmark, der allerede findes her på sitet med film om eksempelvis badeturisme, landbrug, industri og hverdagsliv.