Filmleksikon

Hjem

Klippetempo

Klippetempoet i en film er afhængig af, hvor lange indstillingerne er. Hvis indstillingerne er korte, er klippetempoet højt – hvis indstillingerne er lange, er klippetempoet lavt.

Klippetempoet betyder meget for vores oplevelse af filmen. Klippetempoet er filmens puls. Det skaber stemning og underbygger handlingen og personernes følelser. Klippetempoet skifter i løbet af en film. Typisk stiger det, når handlingen nærmer sig et klimaks – ligesom vores puls stiger, når vi oplever noget dramatisk. Efter klimaks falder klippetempoet igen – ligesom vores puls falder, når vi bliver rolige igen.

Nogle steder kaldes klippetempo også for klipperytme.

Ved et højt klippetempo er der mange, korte indstillinger og mange klip. Når klippetempoet er højt, giver det en oplevelse af fx fart, uro, action eller drama. Det kan skabe en hektisk og stresset stemning. I en scene, hvor hovedpersonen har travlt, vil et højt klippetempo underbygge filmens handling. Tilskueren får en fornemmelse af den tilstand, hovedpersonen er i. Hvis der desuden er urolige kamerabevægelser, bliver den hektiske følelse forstærket. Højt klippetempo bliver fx brugt i actionscener for at forstærke dramatikken.

I kortfilmen 'London ligger på Nordpolen' (eksempel 1) er der en actionscene, hvor to drenge slås. Her er meget højt klippetempo. I løbet af 50 sekunder er der 34 indstillinger. Det høje klippetempo er med til at skabe en kaotisk stemning. Det bliver forstærket af, at her er jump cuts (bevægelser i ryk – se opslaget Synlig klipning). Vi får fornemmelsen af, at situationen er uoverskuelig og ude af kontrol.

Eksempel 1: Højt klippetempo (fra 'London ligger på Nordpolen')

Ved et lavt klippetempo er der lange indstillinger og få klip. Når klippetempo er lavt, kan det give en oplevelse af fx ro og eftertænksomhed. Vi får tid til at dvæle ved stemninger og detaljer. Når personernes psykologi er i fokus, giver et lavt klippetempo os tid til at indleve os og tænke over, vi ser. Det kan gøre scenerne mere følelsesmæssigt intense. I gyserfilm og spændingsfilm kan et lavt klippetempo trække spændingen ud. I stedet for at give en fornemmelse af ro kan de lange indstillinger skabe en ildevarslende stemning (se opslaget Suspense).

I den korte gyserfilm 'Lille Lise' (eksempel 2) er lange indstillinger med til at skabe uhygge. Lille Lise og hendes far er på vej ned til en sø med Lises mor, der er blevet myrdet. Uhyggen bliver understreget af ildevarslende underlægningsmusik og snigende kamerabevægelser.

Eksempel 2: Lavt klippetempo (fra 'Lille Lise')

Læs mere om klipning og se eksempler her:

Klipning
Krydsklipning og parallelklipning
Synlig klipning
Usynlig klipning