Krydsklipning og parallelklipning
Ved krydsklipning og parallelklipning følger vi flere forskellige handlingsforløb, der foregår samtidig. Ved krydsklipning mødes handlingsforløbene til slut. Ved parallelklipning mødes de ikke.
I nogle historier er det vigtigt at vide, hvad der foregår flere steder på én gang. Det kan være, historien handler om to personer, som vi på skift følger. Ved hjælp af krydsklipning eller parallelklipning kan vi se, hvad der sker for begge personer, selvom de er forskellige steder. Klipningen kan skabe forventning om, at de møder hinanden eller får en betydning for hinanden senere i filmen. Hvis personerne møder hinanden, er det krydsklipning. Hvis de ikke møder hinanden, er det parallelklipning.
Der er et eksempel på krydsklipning i kortfilmen 'Bawke' (eksempel 1). En kurdisk far og hans søn er flygtet til Norge. De er kommet væk fra hinanden i toget. Der klippes mellem faren og sønnen, og vi ser, hvad der sker for dem hver for sig. Vi ved ikke, om de vil mødes igen. De ender med at mødes på flygtningecenteret, dvs. at det er krydsklipning.
Eksempel 1: Krydsklipning (fra 'Bawke')
Krydsklipning kan bruges til at skabe spænding: En skurk har en bombe og holder en flok gidsler til fange, mens helten er på vej fra den anden ende af byen for at redde gidslerne. Når der krydsklippes mellem de to locations, kan vi følge med i, hvad der sker begge steder. Vi ved mere end helten – fx ser vi, at bomben er tidsindstillet, og er spændte på, om helten når frem i tide.
Hvis tiden trækkes ud ved hjælp af krydsklipning, bliver dramaet mere intenst og spændende. Det kaldes suspense (se også opslaget Tidsforlængelse). Det er en fortælleteknik, der er almindelig i actionfilm. Spændingen bliver tit forstærket ved hjælp af en tidsfrist (som fx den tidsindstillede bombe) og stigende klippetempo indtil klimaks. Når alt er ved at gå galt, og det i sidste sekund alligevel ender lykkeligt, kalder vi det last minute rescue.
Krydsklipning er meget mere almindelig end parallelklipning. Nogle gange ser vi parallelklipning i film, som har flere hovedpersoner med hver deres historie og skæbne. Så er der tit en tematisk sammenhæng mellem historierne. Det kaldes multiplotfilm eller ensemblefilm.
I nogle film klippes der mellem begivenheder i filmens nutid og begivenheder i fortiden. Det kaldes flashback.