Afghan muscles

2006, 59 min, DK/Dokumentarfilm, Danmark, Danske tekster

Hvor går man hen, hvis man som fattig, ung og ganske velbygget afghansk mand stræber mod en mere ærefuld tilværelse? For Hamid er svaret klart. Man går i det lokale fitnesscenter og løfter vægte. I det post-talibanske Afghanistan er chancerne for social opstigning blandt de rige og magtfulde klaner direkte proportionel med størrelsen på ens ære. Og når størrelsen på ens ære er direkte proportionel med størrelsen på ens muskler, ja så er vejen til succes brolagt med endeløs træning og stram diæt. Men oddsene er hårde i kampen om den ærefulde titel som Mr. Afghanistan. Sammenlignet med dyrt proteinpulver og forbudte steroider forundt mere velbjergede modstandere, rækker 15 hårdkogte æg dagligt ikke langt.
'Afghan Muscles' er en film om livets helt store spørgsmål. Om at være drevet af en stor passion og om at leve med de sejre og nederlag, der følger i kølvandet. Gevinsten ligger måske ikke så meget i, at bodybuilding for første gang synes at have et højere mål, men mere i at autodidakte Andreas Møl Dalsgaard formår at skabe et forfriskende, anderledes, nyt og særdeles rørende indblik i den afghanske virkelighed anno 2006.

Stills

Haslund Film Aps 2006

Af samme instruktør

  • Se Filmen Undervisningsmateriale tilgængeligt The War Show - venner i krig

    The War Show - venner i krig

    I 2011 bliver den syriske radiovært Obaidah Zytoon og hendes venner revet med af opstanden mod regimet. De lever blandt kunstnere og aktivister og filmer deres liv, da de begynder at deltage i...

    Instruktør: Andreas Møl Dalsgaard, Obaidah Zytoon

    2016, 100 min, DK/Dokumentarfilm, Danmark

  • Se Filmen Travelling with Mr. T

    Travelling with Mr. T

    Troels er en ung mand med store problemer. Han nærmer sig tredive og er ved at forsumpe. Livet drukner i alkohol, stoffer og bristede ambitioner. To venner, Christian og Andreas, forsøger at...

    Instruktør: Simon Lereng Wilmont, Andreas Møl Dalsgaard

    2012, 81 min, DK/Dokumentarfilm, Danmark

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle