Jøden og arieren

1997, 44 min, DK/Dokumentarfilm

»Jøden og arieren" dokumenterer, hvordan nazisterne brugte filmen som propaganda til at overbevise den tyske befolkning om, at arierne var et overlegent herrefolk, mens jøderne var en livsfarlig fjende, der skulle fjernes fra Tyskland. »Jøden og arieren" går bag kulisserne på Leni Riefenstahls »Olympia og Viljens Triumf", der viser Hitler som den guddommelige fører. Og der vises klip fra stærkt antisemitiske film, der fremstiller jøden som et pengegrisk, liderligt og snyltende væsen. Film som »Jøden Süss" og »Den evige jøde" var medvirkende til, at mange tyskere passivt så til, da jøderne blev sendt til koncentrationslejrene. Baseret på bog af Morten Brask og Siri Aronsen.

Undervisningsmaterialer

  • Anden verdenskrig

    Anden verdenskrig

    Et temamateriale til seks film om anden verdenskrig.

    • 7. klasse
    • 8. klasse
    • 9. klasse
    • 10. klasse
    • Gymnasiet

Egnet Til

Undervisningstrin: 

  • Mellemtrin
  • Udskoling

Fag: 

  • Historie
  • Samfundsfag

Undervisningsvejledning

"Jøden og arieren" egner sig til at indgå i historiske undervisningsforløb om 2. Verdenskrig med fokus på Tyskland efter 1. Verdenskrig, Hitlers indenrigspolitiske succes samt nazisme med racehygiejne og holocaust. Filmen er også oplagt til at blive anvendt i undervisningsforløb om både den tyske propagandamaskine i den historiske og samfundsmæssige kontekst under 2. Verdenskrig, men også til en mere generel analyse af kommunikation og propaganda i samfundsfag og det udvidede tekstbegreb i dansk.

Filmen er en klassisk dokumentarfilm. Budskab og hensigt er klart fra starten, og der argumenteres insisterende gennem filmens voice over: På baggrund af nederlaget i 1. Verdenskrig kommer Hitler til magten og udvikler nazismen med sig selv, Der Führer, som guddommelig leder, der giver befolkningen håb og forbilleder. Teorierne om racehygiejne med boykot, pogromer som Krystalnatten og diskriminerende lovgivning over for jøder behandles grundigt.

Filmen giver et glimrende indblik i, hvordan nazisternes bevidst anvendte propaganda til at komme igennem med deres politik og fremme deres budskaber gennem plakater, radio og ikke mindst filmmediet. Filminstruktøren Christian Braad Thomsen og historikeren Karsten Fledelius analyserer over for kameraet en række klip fra flere af de nazistiske propagandafilm om nazismens storhed og jødernes ondskab.

Stills

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle