Filmleksikon A-Z

Kameravinkler

Kameravinklen afgør, hvilket perspektiv vi ser et motiv fra. Vi kan se motivet nedefra (frøperspektiv), oppefra (fugleperspektiv) eller fra samme niveau som motivet (normalperspektiv).

Når vi ser film, fungerer kameraet som vores (tilskuerens) øje. Kameraet kan placeres i forskellige niveauer i forhold til motivet: over, under eller på samme niveau. Det har betydning for vores oplevelse af det, vi ser. Kameravinklen afspejler bl.a. magtforholdet mellem personerne. Kameravinklen kaldes nogle gange også for perspektiv, framing, kameraposition eller synsvinkel.

Der er tre grundlæggende kameravinkler: 

  • Frøperspektiv
    Kameraet er placeret lavere end motivet. Vi ser op på motivet (eksempel 1). 
  • Fugleperspektiv
    Kameraet er placeret højere end motivet. Vi ser ned på motivet (eksempel 2). 
  • Normalperspektiv
    Kameraet er placeret i samme højde som motivet. Vi ser lige ud på motivet (eksempel 3).
grundskolen

Eksempel 1
Frøperspektiv
(Framegrab fra "Beast")

Når vi ser et motiv nedefra, kommer det til at se større ud end, hvis vi ser det i normalperspektiv. Frøperspektiv kan få en person til at virke overlegen, stærk, magtfuld, truende eller uhyggelig.
 

grundskolen

Eksempel 2
Fugleperspektiv
(Framegrab fra "Beast")

Når vi ser et motiv oppefra, kommer det til at virke mindre end, hvis vi ser det i normalperspektiv. Fugleperspektiv kan få en person til at virke svag, underlegen, magtesløs eller skræmt. Totalbilleder i fugleperspektiv bliver tit brugt til at skabe overblik i begyndelsen af en scene.

grundskolen

Eksempel 3
Normalperspektiv
(Framegrab fra "Beast")

Når vi ser motivet i normalperspektiv, er vi i samme niveau som motivet. Det er et neutralt perspektiv. Vi er i øjenhøjde med personen, og det bliver nemmere at identificere sig med personen.
 

Læs mere om kameravinkler og se eksempler her:

Frøperspektiv
Fugleperspektiv
Normalperspektiv

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle