Filmleksikon A-Z

Klimaks

Klimaks er 6. fase i berettermodellen. Det er filmens spændingsmæssige højdepunkt, hvor kampen bliver afgjort, og konflikten bliver løst.

I klimakset kulminerer de konflikter, som vi har fulgt med i gennem filmens tidligere faser. I klimaks sker den afgørende kamp. Hovedpersonen kaster sig ud i en konfrontation med en eller flere af de andre personer i filmen. Hovedpersonen konfronterer som regel også sig selv, fx sin frygt eller tvivl. Hovedpersonen kan også udsættes for en stor fysisk prøvelse og være i livsfare. Det er afgørelsens øjeblik: Hvem vinder og taber? Vil hovedpersonens mission lykkes? Overlever personerne? I klimakset får vi svaret.

I klimakset er spændingskurven (den gule linje) i berettermodellen på sit højeste. Det afspejler, at dramaet topper i filmens klimaks. Det er handlingens og spændingens højdepunkt. Efter konflikten er løst, er det ikke længere så spændende mere.


Illustration: Berettermodellen / Klimaks (DFI)

  1. Anslag
  2. Præsentation
  3. Uddybning
  4. Point of no return
  5. Konfliktoptrapning
  6. Klimaks
  7. Udtoning

Eksempel på klimaks

I klimakset i kortfilmen ”Der er en yndig mand” (eksempel 1) når konflikterne deres højdepunkt og bliver løst. Ida finder ud af, at Lars har løjet for hende. Han erklærer hende sin kærlighed. Han siger fra over for den racistiske bartender. Han får en flagstang i hovedet men overlever. Ida tilgiver ham.

grundskolen Eksempel 1
Klimaks
"Der er en yndig mand"
SE KLIP

Læs mere om berettermodellen og se eksempler her:

Berettermodellen
Anslag
Præsentation
Uddybning
Point of no return
Konfliktoptrapning
Udtoning

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle