Filmleksikon A-Z

Sort/hvid film og farvefilm

Indtil ca. 1930 var alle film i sort/hvid. Herefter blev farvefilm det mest almindelige. I dag er sort/hvid-film sjældne og forbundet med et specielt, kunstnerisk look.

Filmen var i sort/hvid, da de franske brødre Auguste og Louis Lumière i 1895 arrangerede verdens første filmforevisning for et betalende publikum. Og det blev film ved med at være i mange år efter. Der blev lavet en række forsøg på skabe farvefilm i begyndelsen af 1900-tallet. Desuden brugte man forskellige teknikker for at give de sort/hvide filmstrimler farve, fx tintede (farvede) man filmstrimler eller håndkolorerede (malede) de enkelte frames (se også Colorgrading).

Fra ca. 1930 slog farvefilm kommercielt igennem, og i dag bliver der næsten kun lavet farvefilm. Men der er også filminstruktører, der alligevel vælger at lave sort/hvid film i dag. Fx for at skabe en oplevelse af noget fortidigt, eller fordi det sort/hvide udtryk af andre grunde hænger godt sammen med filmens indhold. Det kan også være for at få en film til at skille sig ud fra mængden ved at se anderledes ud, eller fordi filminstruktøren ønsker et specielt, kunstnerisk look.

Et eksempel på en moderne sort/hvid-film er dukkefilmen ”Seven Minutes in the Warsaw Ghetto” (eksempel 1) fra 2012. At den er lavet i sort/hvid hænger godt sammen med filmens historie og miljø. Filmen foregår i gamle dage - under anden verdenskrig. Personerne har en trist og farveløs hverdag. Det hele er gråt i gråt.

Eksempel 1
Sort/hvid film
(Framegrab fra "Seven Minutes in the Warsaw Ghetto")

Læs mere om farver på film og se eksempler her:

Farver
Farvet lys
Motivets farver
Farvesymbolik
Varme og kolde farver
Colorgrading

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle