Filmleksikon A-Z

Subjektiv lyd

Når lyd er subjektiv, betyder det, at vi hører lyden på samme måde, som en person i filmen oplever den, fx forvrænget eller fjern.

Subjektiv lyd styrker vores identifikation med en person, fordi vi oplever verden gennem hans/hendes sanser. Subjektiv lyd bliver fx brugt, hvis en hovedperson har drukket alkohol eller taget stoffer. Personens sanser er påvirkede, og det understreges ved at lyden gengives utydeligt eller forvrænget, som han/hun hører den. Det giver os et indtryk af, hvordan personen opfatter verden omkring sig.

Tit kombineres den subjektive lyd med en billedside, der viser os, hvordan personen ser verden. Vi kan opleve en scene ’gennem øjnene’ på en af personerne i filmen, og billederne kan være fx uskarpe eller overbelyst, så man føler sig blændet (læs mere under opslagene Objektiv og subjektiv synsvinkel og Billedstil).

I kortfilmen ”Småfugle” (eksempel 1) bliver der brugt subjektiv lyd. Hovedpersonen er til fest, og i første scene ser vi ham i normal, upåvirket tilstand. Her er reallydene normale, vi hører stemmer og musik. I anden scene vågner han op påvirket af stoffer. Først er der stille, og så skrues der langsomt op for lyden, samtidig med at han kommer til bevidsthed. Både lyd, kamerabevægelser og billedstil giver os et klart indtryk af, hvordan han oplever verden omkring sig. Det understøtter vores identifikation med ham.

Eksempel 1
Subjektiv lyd
"Småfugle"
SE KLIP

I kortfilmen ”En lille død” (eksempel 2) indledes filmen med subjektiv lyd, der langsomt ændres til reallyd. Filmen begynder in medias res, 'midt i tingene': Det tager os lidt tid at finde ud af, at scenen handler om to drenge, der kæmper om en fodbold. Lydsiden vækker nysgerrighed og undren, og den signalerer, at det er en film om en indre konflikt, vi skal se.

Eksempel 2
Subjektiv lyd
"En lille død"
SE KLIP

Fravær af lyd

Subjektiv lyd kan også være stilhed – dvs. at lyden er fjernet. Det kan have en stærk effekt i scener, hvor hovedpersonen fx har været ude for et biluheld eller en bombe er eksploderet tæt på. Pga. af det høje brag har hovedpersonen kortvarigt mistet hørelsen, og al det drama, vi ser på billederne, står i kontrast til lydsidens stilhed. Det kan virke nervepirrende eller uhyggeligt, samtidig med at det underbygger vores identifikation med hovedpersonen, at vi ’deler sanser’ med ham/hende.

I kortfilmen ”Sommersøndag” har lyden stor betydning for opbygning af spænding og frygt (se også opslaget Suspense). I eksempel 3 har fraværet af lyd en stærk effekt. En del af klippet er flashback: en far tænker tilbage på en hændelse med sin søn, der er døv. Et tog nærmer sig, og drengen er i stor fare. I den dramatiske scene klippes der mellem faren, drengen og toget. Vi hører skiftevis den kraftige lyd af toget, reallydene omkring faren – og den stilhed, den døve dreng oplever. Vi ser faren råbe, men vi hører (ligesom drengen) ingenting. Det styrker vores forståelse af, hvordan drengen oplever verden.

Eksempel 3
Fravær af lyd
"Sommersøndag"
SE KLIP

Læs mere om filmlyd og hør eksempler her:

Lyd
Synkron og asynkron lyd
Reallyd
Effektlyd
Tale
Lydbro
Stumfilm og talefilm
Musik

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle