FILM-X - Lav film i Cinemateket

Tag klassen med i FILM-X og skab jeres egne film i et professionelt miljø.  

Skoletjenesten tilbyder differentierede filmproduktionsforløb i en didaktiske ramme, hvor eleverne kommer gennem en klassisk produktionsproces. De idéudvikler, optager og klipper med professionelt filmudstyr - og undervejs får de kyndig vejledning fra vore filmpædagogiske guider.

Forløbene varer 3 timer og giver erfaring med

  • At samarbejde på filmhold i en åben og kreativ proces
  • At udvikle en filmisk fortælling
  • At anvende filmens særlige virkemidler reflekteret

Forløbene har desuden et fagligt fokus, som knytter an til de aktuelle læringsmål. Se hvilke forløb vi har til varierende klassetrin i menuen til venstre.

Til hvert forløb kan du hente en lærervejledning, der uddyber indholdet og gennemgår den forberedelse, I skal arbejde med på skolen. Find alle vejledninger i boxen "Lærervejledninger" til venstre.

FILMPRODUKTION OG DIGITAL DANNELSE

Elever anvender film / video til at finde information om og kommunikere med venner og verden. Stort set alle har adgang til teknologi, der gør det muligt at producere og dele egne optagelser, men eleverne har brug for at træne og reflektere over deres anvendelse af filmmediet for at blive digitalt og demokratisk dannede.

Processen med at optage og klippe filmen er i FILM-X både åben og eksperimenterende, så fantasien og kreativiteten sættes i spil. Samtidigt leder processen hen mod et færdigt produkt, og derfor skal gruppen undervejs træffe beslutninger omkring deres films budskab, fortælling og virkemidler. Her trækker de på deres egne filmreferencer og får gennem dialogen med kammeraterne og de filmfaglige guider nuanceret deres begreber og bevidsthed omkring filmsproget.

Erfaringen eleverne får med sig, styrker således både evnen til at udtrykke sig bevidst i en æstetisk fortælling og det kritiske blik på film og billedbårne medietekster som konstruerede og manipulerede.

Booking - skoleåret 2018-19

Til kommende skoleår vil eleverne opleve flere fornyelser i FILM-X, bl.a. klippestandere med iMovie, nye kameraer og optagemuligheder samt nye baggrundsfilm til alle studier. Januar 2019 åbner vi med nyt optagestudie og andre forbedringer. Book jeres forløb for det kommende skoleår allerede nu.

Bemærk: FILM-X er i skoleåret 2018-19 med i Åben skole, og Købenahavnske folkeskoler kan derfor booke gratis forløb. Begrænset antal forløb udbydes - derfor kun en booking pr kunde!

Bemærk priserne er opgivet ex moms

Studier og baggrundsfilm - elevforberedelse

Når I besøger FILM-X, kommer I til at optage jeres film i et af vore studier.

Derudover kommer alle til at klippe deres film - her skal der lægges musik og effektlyde på. 

I skal sammen med jeres filmhold undersøge, hvad man kan i netop jeres studie. Klik på studiet i menuen til venstre eller billedet nedenfor.

FILM-X studie 1   FILM-X srudie 2
STUDIE 1                                                  STUDIE 2

FILM-X studie 3   FILM-X stopmotion
STUDIE 3                                                 ANIMATION

Animation

FILM-X har to ens animationsstudier med plads til 2-4 personer i hvert. Er I to filmhold, kan I vælge at lave hver jeres film eller lave én film, som I klipper sammen.

grundskolen

Animationsstudie i FILM-X.

I animation optager man med sin film med stopmotion teknik. Det betyder, at man optager ét billede ad gangen, flytter lidt på figurerne, optager et billede mere osv. Til sidst har man en sammenhængende bevægelse / handling - en lille film. 1 sekunds færdig film kræver 12 enkeltfotos.

I løbet af et FILM-X forløb når man typisk at lave 10-20 sekunders film. Det kan derfor godt være svært at nå at lave en film med en fortælling, hvor der sker rigtig meget. Tænk hellere få at lave en fim med en helt enkel handling eller bare koncentrere jer om at lege med de magiske muligheder, teknikken byder på. Man skaber liv i levende genstande - lav en flot bevægelse, en sjov forvandling eller overraskende sceneskifte osv.

Få inspiration til filmens indhold ved at se de små inspirationsfilm her på hjemmesiden, hvor en professionel animationsinstruktør viser sjove og enkle teknikker.

Mulighederne i studierne

I kan have figurer og baggrunde der enten ligger ned (2D) eller står op (3D). De mobile kameraer kan I selv flytte  tæt på eller langt fra filmens baggrund og figurer, så I kan lave nærbilleder, totalbilleder, skæve vinkler osv. Lyset kan justeres, så der er masser af muligheder for at eksperimentere med filmens billedside. I klippeprogrammet kan I desuden slette, kopiere og flytte billeder rundt.

Der er også mikrofoner, så I kan indspille dialog / replikker og effektlyde til filmene, og I kan tilføje musik og effektlyde fra lydbiblioteket, når filmen klippes.

I bruger vores online animationsprogram, så efter besøget kan I evt. arbejde videre på filmen eller starte på et nyt filmprojekt hjemme.

Filmens univers

I animationsstudierne har I fri kontrol over filmens baggrunde og figurer, da I kan tage jeres egne materialer med, som I har lavet inden besøget. Men I kan også bruge de færdige figurer og baggrunde, samt materialer som modellervoks, dukker, pap med mere.

2D Animation

Baggrunde og figurer ligger fladt på bordpladen og kameraet peger ned på opstillingen. Figurerne er enten tegnet på papir eller formet i modellervoks. Billederne i en 2D animationsfilm ser derfor ”flade” ud.

Når man filmer på en liggende baggrund er det sjovt at bryde tyngdekraften og få ting til at svæve og bevæge sig "mærkeligt".

grundskolen

2D animation med stopmotion

Lav jeres egne figurer og baggrunde

Vil I selv tage figurer og baggrunde med, kan I f.eks. bruge papir / karton, modellervoks og fotos / udklip.

Figurer skal være ca. 5-10 cm. Medbringes figurer af modellervoks bør de pakkes ind i plasticfilm eller andet, der holder på fugten, så de holder sig smidige.

Hvis I selv medbringer baggrunde, skal de være et liggende A3 ark. Hvis I laminerer baggrunden, skal det være mat laminering, så der ikke kommer genskin fra lamper.

3D Animation

Baggrunde og figurer står op. Figurerne kan derfor frit bevæge sig frem og tilbage i billedet (tættere på eller længere væk fra kameraet). Billederne har en dybde: Der er både en forgrund, mellemgrund og baggrund. Og figurerne kan filmes fra forskellige vinkler.

Baggrundene i FILM-X er flade og monteres på en fast baggrund, men der er et gulv og der kan tages fyldige rekvisitter med i filmen.

grundskolen

Animation med 3D figurer

Medbring egne baggrunde og figurer

Hvis I selv vil skabe baggrundene til jeres film, skal de være ca. 20 cm høje og omkring 40 cm. brede. De monteres i studiet med tape eller elefantsnot.

Medbringer I figurer skal de være 5-10 cm. høje. I kan lave dem af modellervoks (husk at pakke dem ind i køkkenfilm, så de er smidige og bevægelige), eller I kan tage dukker / legetøj / genstande med, hvor I f.eks. sætter øjne og mund på.

Studie 1

STUDIE 1 er en blanding af green screen og kulisser. Kulissen er to huse i hver side af studiet, som forbindes med en bro. På det ene hus er der en balkon, som skuespillerne kan stå på. Resten af studiet er grønt. Alt hvad der foregår på den grønne baggrund er usynligt for skuespillerne under optagelserne.

Studiet har to kameraer, der begge står fast. Det ene kamera filmer et totalbillede over broen, det andet filmer et nærbillede ind på balkonen.

Studie 1 balkonen   Studie 1 broen   Studie 1 tårnet

forløbet

  1. Optagelse af billedside (ca. 60 min.)
  2. Optagelse af replikker i lydstudiet (ca. 15 min.)
  3. Klip af billede og lyd ved klippetationerne (ca. 45 min.)

Filmholdet

STUDIE 1 passer til et filmhold på 4-7 personer. Inden I kommer, skal I fordele rollerne på holdet mellem jer. På holdet skal der være:

  • En instruktør - instruktøren er holdets leder, der guider holdet gennem processen og træffer beslutninger, hvis der er noget holdet ikke er enige om
  • En fotograf - fotografen starter optagelsen og klipper mellem de to kameraer, og skifter mellem totalbilleder og nærbilleder 
  • En klipper - klipperen kan være fotografen eller en skuespiller med en lille bi-rolle
  • 2-5 skuespillere - skuespillerne har hver sin rolle, og former deres karakter med støtte fra  instruktøren

Baggrundsfilm

Når I optager filmen, vælger I mellem fem baggrundsfilm. Baggrundsfilmen mixes under optagelserne sammen med jeres skuespil foran kameraet, så det ligner at skuespillerne er med i baggrundsfilmen.

Til de fleste forløb skal der vælges en baggrundsfilm og planlægge jeres fortælling, inden I kommer. Spørg jeres lærer.

Se alle baggrundsfilm i menuen til venstre. Her ser I også indklipsbilleder - det er ekstra optagelser, I klipper ind i jeres egne optagelser for at skabe spænding og give filmen et professionelt look.

Bemærk: Man kan ikke selv være med i indklipsbillederne. Det er kun baggrundfilmen I selv kan spille med i.

Kostumer og rekvisitter

I FILM-X finder I forskellige rekvisitter og kostumer, der kan bruges i jeres film. Til studie 1 findes der:

I studie 1 findes
- Cafébord med to stole
- Græsslåmaskine
- Tørresnor med klemmer
- Grænt klæde til at gøre broen usynlig
- Grønt stof der kan gøre skuespillerne usynlige
- Tinsoldat

Af fælles kostumer og rekvisitter har vi bl.a.
- Masker, hatte, parykker og briller
- Tøj til forskellige tidsaldre
- Kitler og uniformer
- Eventyr-kostumer som kjoler og kapper
- Teater-våben (sværd, pistoler og knive)
- Tasker

Er der helt bestemte rekvisitter eller kostumer I vil bruge, må I gerne tage jeres egne med. Eller spørg os på en mail til film-x@dfi.dk

Studie 1 med filmhold

Elever optager film i Studie 1.

Det øde hus

Nedenfor ses baggrundsfilmen "Det øde hus" - det er filmen I selv spiller med i.

OM BAGGRUNDSFILMEN

VARIGHED: 1 min. 59 sek.

GENRER: Gys, romantik, drama, komedie.

ANBEFALET ALDER: fra 3. klasse (Uhyggelige lyde og indklip)

STORYBOARD:

Studie 1 forvandles i denne baggrundsfilm til et øde hus, som skuespillerne står udenfor. Huset ligger øde og grænser op til naturen (mark/skov). Huset er spøgelsesagtigt, men man fornemmer, at det kan have været smukt en gang.

Baggrundsfilmen rummer ingen ydre handling, så det er op til jer at komme med den gode historie. Filmen lægger op til, at I skaber en parrallelhandling inde i huset ud fra de tilgængelige indklip (som I IKKE selv kan være med i), mens der udspiller sig et drama mellem skuespillerne udenfor huset: Er de bange eller nysgerrige? Eller bliver de uvenner?

KLIP

Man kan lave en parallel handling inde i huset via indklipsbillederne. Man klipper til et kamera, der vandrer rundt og afsøger huset. Personen i huset kan også møde en gammel dame, der enten er venlig eller truende.
Derudover findes der effektlyde og musik til baggrundsfilm og indklip.

Indklippene kan lægges ovenpå jeres egne optagelser når I klipper filmen. Alle indklip kan gøres kortere. Bemærk: Man kan ikke selv være med i indklipsbillederne. Det er kun baggrundfilmen I selv kan spille med i.

Nedenfor ses alle indklip til "Det øde hus":

Hus udefra from Det Danske Filminstitut on Vimeo.

Dinosaurerne

Nedenfor ses baggrundsfilmen "Dinosaurerne" - det er filmen, I selv spiller med i.

 

om baggrundsfilmen

GENRER: Action, gys og eventyr.

VARIGHED: 45 sek.

ANBEFALET ALDER: Alle

STORYBOARD:

Vi befinder os på en bro mellem to højhuse i en storby. Det er midt om natten og under broen løber der dinosaurer rundt og leder efter et bytte.
Der foregår en del i denne baggrundsfilmen, og på et tidspunkt hopper en dinosaur op mod broen og bider efter nogen. Men man kan også vælge at lave en handling, hvor dinosaurerne ikke spiller nogen større rolle.

klip

Der findes masser af effektlyde til denne film. Derudover er der indklip til dinosaurerne, f.eks. nærbilleder af dinosaurerfødder, dinosaurerhoveder og stemningsbilleder fra de øde gader.

Indklippene kan lægges ovenpå jeres egne optagelser når I klipper filmen. Alle indklip kan gøres kortere. Bemærk: Man kan ikke selv være med i indklipsbillederne. Det er kun baggrundfilmen I selv kan spille med i.

Se alle indklip nedenfor.

Slottet

Nedenfor ses baggrundsfilmen "Slottet" - det er filmen, I selv spiller med i.

OM BAGGRUNDSFILMEN

VARIGHED: 44 sek.

GENRER: Eventyr, drama.

ANBEFALET ALDER: Alle

Skuespillerne befinder sig i "Slottet" på en høj bro mellem to slotsbygninger. I baggrunden ses et eventyrligt og frodigt bjerglandskab med et smukt vandfald.
Baggrundsfilmen er stillestående. Der er ingen handling i baggrundsfilmen, så det er op til jer at komme med den geniale historie.
Til filmen er der kostumer og rekvisitter til optagelsen af en scene fra H.C. Andersens eventyr "Klods Hans".

KLIP

Der findes ingen indklip til slottet. Derfor kan man kun klippe 'live' mellem kamera 1 og 2. Men man kan klippe lyde og musik ind i filmen.

Den standhaftige tinsoldat

Nedenfor ses baggrundsfilmen "Tinsoldaten" - det er filmen, I selv spiller med i.

OM BAGGRUNDSFILMEN

VARIGHED: 1 min 20 sek.

GENRER: Eventyr, action

SVÆRHEDSGRAD: Fra 3. klasse (kræver timing)

STORYBOARD:

Settingen er en skummel kloak med udgange i begge sider. Over kloakvandet er der en bro, hvor skuespillerne kan stå og reagere på baggrundsfilmen.

Der foregår meget i baggrundsfilmen. Skuespillerne kæmper mod rotter, som kommer sejlende mod broen på tønder. Skuespillerne skal koordinere deres slag mod rotterne, så det passer med det tidspunkt, rotterne falder, hvilket godt kan være ret svært i et helt grønt studie. Til allersidst kommer en kæmpefisk og æder dem, der evt. står tilbage på broen.

KLIP

I klipningen kan I indsætte nærbilleder og actionbilleder af rotter og fisk. Indklippene kan lægges ovenpå jeres egne optagelser når I klipper filmen. Derudover findes der masser af effketlyde til filmen, ligesom I kan lægge musik og stemmer på.

Bemærk: Man kan ikke selv være med i indklipsbillederne. Det er kun baggrundfilmen I selv kan spille med i. Alle indklip kan gøres kortere.

Se alle indklip nedenfor.

Gyden

Nedenfor ses  stillbillede fra baggrundsfilmen "Gyden" - det er filmen I selv spiller med i. Der er ingen handling i selve baggrundsfilmen, så filmen ser sådan ud hele vejen igennem.

grundskolen

OM BAGGRUNDSFILMEN

VARIGHED: 2 min.

GENRE: Historisk drama, krimi.

ANBEFALET ALDER: Alle 

STORYBOARD:

I befinder jer i en gyde, hvor I kan finde på et væld af fortællinger, der kunne foregå I gamle dage.
Skumle ting kan foregå. Måske er I en modstandsgruppe under 2. verdenskrig på en hemmelig mission? Og måske lurer en stikker eller en tysk soldat i baggrunden.
Måske er pesten brudt ud og I må gemmer jer?

Filmen optages som sort / hvid.  

KLIP

Der findes mange varierede indklip til "Gyden". Klippene kan bruges til at skabe spænding og variation i jeres film og til at dreje historien i forskellige retninger.
Indklippene kan ses nedenfor. Husk at I ikke selv kan spille med i indklippene. De lægges ovenpå jeres egen filmoptagelse. Hvert indklip kan forkortes, og I kan indtale dialog til klippet.

Studie 2

STUDIE 2 er et green screen-studie. Skuespillerne har derfor ikke meget at holde sig til, så det er afgørende, at instruktøren hjælper skuespillerne med at koordinere bevægelser og blikretninger og fortælle, hvad der sker i baggrundfilmen.

Studie 2   Studie 2 tomt

Børn indspiller film i STUDIE 2.

Studiet har to kameraer, der står fast. Det ene filmer et totalbillede, så hele scenen vises, og det andet filmer et nærbillede så man kan vise skuespillernes følelser eller detaljer i historien.

Når I laver film i STUDIE 2, ser jeres produktionsforløb sådan ud:

  1. Optagelse af billedside (ca. 60 min.)
  2. Optagelse af replikker i lydstudiet (ca. 15 min.) 
  3. Klip af billede og lyd ved klippestationerne (ca. 45 min.)

Filmholdet

STUDIE 2 passer til et filmhold på 4-7 personer. Inden I kommer, skal I fordele rollerne mellem jer. På holdet skal der være:

  • En instruktør - instruktøren guider holdet gennem processen og træffer beslutninger, hvis der er noget holdet ikke er enige om
  • En fotograf - fotografen starter optagelsen og klipper mellem de to kameraer, så der skiftes mellem totalbilleder og nærbilleder 
  • En klipper - klipperen kan være fotografen eller en skuespiller med en lille bi-rolle
  • 2-5 skuespillere - skuespillerne har hver sin rolle, og former deres karakter med støtte fra  instruktøren

Baggrundsfilm

Når I optager filmen, vælger I mellem fem baggrundsfilm. Baggrundsfilmen mixes under optagelserne sammen med jeres skuespil foran kameraet, så det ligner at skuespillerne er med i baggrundsfilmen.

Til de fleste forløb skal I vælge en baggrundsfilm og planlægge jeres fortælling, inden I kommer - spørg jeres lærer.

Studie 2 har fem forskellige baggrundsfilm at vælge imellem - klik på titlerne i menuen til venstre for at se filmene. Til de fleste film findes desuden indklig - dvs. optagelser I kan klippe ovenpå jeres egne film, så den får et flot, professionelt look.

Bemærk: Man kan ikke selv være med i indklipsbillederne. Det er kun baggrundfilmen, I selv kan spille med i.

Kostumer og rekvisitter

Baggrundsfilmen er jeres scenografi. Den kan I udvikle på ved at bruge kostumer og rekvisitter.

I FILM-X finder I forskellige rekvisitter og kostumer, der kan bruges i jeres film. I studie 2 findes:

  • Store bolsjer og slikposer
  • Bombe
  • Skattekiste
  • Dykkerudstyr
  • Kufferter
  • Grønt stof der kan gøre skuespillerne usynlige

Af fælles kostumer og rekvisitter har vi bl.a.

  • Masker, hatte, parykker og briller
  • Tøj til forskellige tidsaldre
  • Kitler og uniformer
  • Eventyr-kostumer som kjoler og kapper
  • Teater-våben (sværd, pistoler og knive)
  • Tasker

Er der helt bestemte rekvisitter eller kostumer I vil bruge, må I gerne tage jeres egne med. Eller spørg os på en mail til film-x@dfi.dk

Instruktør og fotograf

På havets bund

Nedenfor ses baggrundsfilmen "På havets bund" - det er filmen I selv spiller med i.

OM BAGGRUNDFILMEN

VARIGHED: 1 min. 15 sek.

GENRER: Action, drama.

ANBEFALET ALDER: Alle

STORYBOARD:

Vi befinder os under havet. Det er umiddelbart et roligt hav med koraler, farvestrålende fisk og perlemuslinger. Indtil der dukker en glubsk haj op og ødelægger freden. Hajen forfølger personerne i filmen. Tempoet stiger og filmen ender med, at hajen kiler sig fast i en koralhule og personerne slipper væk.

Baggrundsfilmen er én lang bevægelse langs havbunden.

KLIP

Der findes ikke indklip til denne baggrundsfilm, men man kan klippe mellem kamera 1 og 2 under optagelserne. Det er desuden muligt at føje musik og effektlyde til den færdige film.

Bolsjebutikken

Nedenfor ses baggrundsfilmen "Bolsjebutikken" - det er filmen, I selv spiller med i.

OM BAGGRUNDSFILMEN

VARIGHED: 1 min.

GENRER: Eventyr, drama, komedie.

ANBEFALET ALDER: Alle

STORYBOARD:

Filmen foregår i en bolsjebutik. Over alt er der farvestrålende bolsjer og skuespillerne er små mennesker på butikkens disk. I baggrunden ses ekspedienten, som er en kæmpe i forhold til skuespillerne. Ekspedienten går ud og ind af billedet. I kan sagtens planlægge en fri handling uden at bruge ekspedienten i baggrunden i jeres historie.

KLIP

Der er forskellige indklipsbilleder til Bolsjebutikken, som gør det muligt at klippe en parallelhandling, hvor man følger bolsjeproduktionen. Se alle filmens indklip nedenfor.

Indklippene kan lægges ovenpå jeres egne optagelser når I klipper filmen. Alle indklip kan gøres kortere. Bemærk: Man kan ikke selv være med i indklipsbillederne. Det er kun baggrundfilmen I selv kan spille med i.

Derudover kan man føje musik og effektlyde til den færdige film.

Ubåden

Nedenfor ses baggrundsfilmen "Ubåden" - det er filmen, I selv spiller med i.

OM BAGGRUNDSFILMEN

VARIGHED: 1 min.

GENRER: Drama, action, thriller

ANBEFALET ALDER: Alle

STORYBOARD:

Vi befinder os i denne baggrundsfilm inden i en ubåd. Animationsuniverset er realistisk, og stedet kunne f.eks. være en ubåd i en spion- eller krigssituation.

Filmen er et stillestående billede fra det indvendige af ubåden.

KLIP

Man kan indsætte billeder af Ubåden set ude fra – med eller uden dykkere, samt et afsluttende billede af ubåden, der eksploderer. Indklippene kan lægges ovenpå jeres egne optagelser når I klipper filmen. Alle indklip kan gøres kortere. Se alle indklip til Ubåden nedenfor.

Bemærk: Man kan ikke selv være med i indklipsbillederne. Det er kun baggrundfilmen I selv kan spille med i.

Derudover kan man arbejde med lydeffekter og stemningsmusik.

Stationen

Nedenfor ses baggrundsfilmen "Stationen" - det er filmen, I selv spiller med i.

OM BAGGRUNDSFILMEN

VARIGHED: 2 min.

GENRER: Eventyr, action, drama.

ANBEFALET ALDER: Fra 3. klasse (svær timing)

STORYBOARD:

Stationen er en klassisk location i filmfortællinger. Det er den perfekte ramme til dramatiske afskedsscener, realistiske fortællinger omkring møder mellem fremmede mennesker, romantiske afskedsscener, spændt venten på en man ikke har set længe og så videre.

I denne film befinder skuespillerne sig på en øde perron. På et tidspunkt kommer der et gennemkørende tog og i slutningen et tog der holder ved perronen. Der er derfor mulighed for at bruge togene i sin handling - f.eks. noget man skal nå, eller et spændingsdrama med en konflikt tæt på skinnerne.

KLIP

Indklippene kan bruges til at opbygge spænding omkring togene, der nærmer sig, eller til at understrege, hvor øde stationen er ved at indsætte mennesketomme billeder.

Indklippene kan lægges ovenpå jeres egne optagelser når I klipper filmen. Alle indklip kan gøres kortere. Bemærk: Man kan ikke selv være med i indklipsbillederne. Det er kun baggrundfilmen I selv kan spille med i.

Derudover kan man føje musik og effektlyde til den færdige film.

Fyrtøjet

Nedenfor ses baggrundsfilmen Fyrtøjet - det er filmen, I selv spiller med i.

OM BAGGRUNDSFILMEN

VARIGHED: 2 min.

GENRER: Eventyr, action, drama.

ANBEFALET ALDER: Fra 3. klasse (svær timing)

STORYBOARD:

Filmen er en moderne version af det klassiske H.C. Andersen-eventyr, Fyrtøjet, som foregår i et karikeret tegneserieunivers. Handlingen starter og slutter over jorden i et øde landskab med neonskilte. Resten af tiden bevæger vi os med elevator under jorden, gennem et stort hul, forbi nogle enorme sale med store hunde og glinsende skatte over alt.

Fordi der stort set er konstant bevægelse i billedet, kræver Fyrtøjet meget arbejde med timing af bevægelser og skuespillernes placering i billedet.

 

KLIP

Der findes mange gode indklip, der bruges til at skabe dramatik og variation via nærbilleder af hundene, varierende billeder af elevatoren fra forskellige vinkler, nærbillede af fyrtøjet med mere.

Indklippene kan lægges ovenpå jeres egne optagelser når I klipper filmen. Alle indklip kan gøres kortere. Bemærk: Man kan ikke selv være med i indklipsbillederne. Det er kun baggrundfilmen I selv kan spille med i.

Derudover kan man føje musik og effektlyde til den færdige film.

Studie 3

STUDIE 3 er en fast kulisse, nemlig en bil. Når skuespillerne sidder i bilen, kan de se baggrundsfilmen i bilens bagrude, og de kan se hvor bilen kører hen på en monitor i bilens forrude. Kameraet sidder i bilens forrude. Derudover er der en mikrofon i bilen, så jeres stemmer bliver optaget undervejs.

Studie 3 Bilstudiet

Når I laver film i STUDIE 3, ser jeres produktionsforløb sådan ud:

  1. Optagelse af billedside (ca. 70 min.)
  2. Klip af billede og lyd ved klippestationerne (ca. 50 min.)

Filmholdet

STUDIE 3 passer til et filmhold på 3-6 personer. Inden I kommer, skal I fordele rollerne på holdet mellem. På holdet skal der være:

  • En instruktør - instruktøren er holdets leder, der guider holdet gennem processen og træffer beslutninger, hvis der er noget holdet ikke er enige om
  • 2-4 skuespillere - skuespillerne har hver sin rolle, og former deres karakter med støtte fra  instruktøren
  • Evt. en instruktørassistent - assistenten starter optagelsen og rykker evt. med bilen for at gøre køreturen mere ægte og dramatisk
  • En klipper - klipperen kan være instruktørassistenten eller en skuespiller med en lille bi-rolle

Baggrundsfilm

Når I optager filmen, vælger I mellem fem baggrundsfilm. Baggrundsfilmen afspilles under optagelserne på bagskærmen i bagruden, så skuespillerne selv kan følge med i handlingen. 

Se hvilke film der findes til Studie 3 ved at klikke på titlerne i menuen til venstre. Her ser I også filmens indklipsbilleder - det er materiale, I kan klippe ovenpå jeres optagelser, så den får et flot, professionelt look. Bemærk: Man kan ikke selv være med i indklipsbillederne. Det er kun baggrundfilmen I selv kan spille med i.

Til de fleste forløb skal I vælge en baggrundsfilm og planlægge jeres fortælling, inden I kommer - spørg jeres lærer.

Der er en mikrofon i studiet, så jeres stemmer bliver optaget live.

Kostumer og rekvisitter

Baggrundsfilmen er - sammen med selve bilen - jeres scenografi. Den kan I udvikle på ved at bruge kostumer og rekvisitter.

I FILM-X finder I forskellige rekvisitter og kostumer, der kan bruges i jeres film. Til studie 3 findes der:

  • Chauffør-kasket
  • Scream-masker

Af fælles kostumer og rekvisitter har vi bl.a.

  • Masker, hatte, parykker og briller
  • Tøj til forskellige tidsaldre
  • Kitler og uniformer
  • Eventyr-kostumer som kjoler og kapper
  • Teater-våben (sværd, pistoler og knive)
  • Tasker

Er der helt bestemte rekvisitter eller kostumer I vil bruge, må I gerne tage jeres egne med. Eller spørg os på en mail til film-x@dfi.dk

Den øde skovvej

Nedenfor ses baggrundsfilmen "Den øde skovvej" - det er filmen, I selv spiller med i.

 


OM FILMEN

VARIGHED: 1 min. 11 sek.

GENRER: Gys, thriller, action.

ANBEFALET ALDER: Fra 4. kl. (indeholder uhyggelige billeder og lyde)

STORYBOARD:

Bilen kører på en skovvej. Det er i en tilsyneladende fredelig og temmelig idyllisk bøgeskov på en solskinsdag. Men alt er øde, og alt kan ske.
Efter nogle hundrede meter standser bilen. Enten er den gået i stå, eller chaufføren har stoppet med vilje. Et øjeblik efter dukker en kutteklædt person med maske på op i baggrunden. Bilen vil ikke starte.
Først i sidste øjeblik, da personen er lige bag bilen, starter bilen og kører hastigt væk.

KLIP

I klipningen kan I arbejde med klassiske gyservirkemidler. I kan f.eks. indsætte billeder af morderen, der lurer bag et træ, nærbilleder af morderens blodige kniv og nærbilleder af en hånd, der panisk famler med bilnøglen og gearstangen.

Indklippene kan lægges ovenpå jeres egne optagelser når I klipper filmen. Alle indklip kan gøres kortere. Bemærk: Man kan ikke selv være med i indklipsbillederne. Det er kun baggrundfilmen I selv kan spille med i.

Der findes også masser af uhyggelige lyde og stemningsmusik, I kan lægge på filmen.

Det øverste klip er hele baggrundsfilmen bare set ud ad forruden på bilen. Skuespillerne ser filmen under optagelserne og den kan bruges som indklip.

Biljagten

Ovenfor ses baggrundsfilmen "Biljagten - det er filmen, I selv spiller med i.

OM FILMEN

VARIGHED: 1 min. 47 sek.

GENRER: Action, krimi, komedie.

ANBEFALET ALDER: Alle

STORYBOARD:

Biljagten foregår på en industihavn, mellem containere og lagerbygninger. Mascotten jagtes af en stor, sort bil med mænd i jakkesæt. På et tidspunkt vender bilen og forfølgerne rystes af.

KLIP

Man kan lave klassisk 'continuity'-klipning med biljagten. Det vil sige, at man i klipningen skaber en logisk sammenhæng i historien og klipper mellem det indvendige af bilen og forfølgerne – på de rigtige tidspunkter. Derudover kan handlingen dramatiseres ved at veksle mellem nærbilleder og totalbilleder.

Indklippene kan lægges ovenpå jeres egne optagelser når I klipper filmen. Alle indklip kan gøres kortere. Bemærk: Man kan ikke selv være med i indklipsbillederne. Det er kun baggrundfilmen I selv kan spille med i.

Endelig kan man føje musik og effektlyde til den færdige film.

Det øverste klip er hele baggrundsfilmen bare set ud ad forruden på bilen. Skuespillerne ser filmen under optagelserne og den kan bruges som indklip.

Strandvejsturen

Nedenfor ses baggrundsfilmen "Strandvejsturen". Det er filmen, I selv spiller med i.

OM FILMEN

VARIGHED: 2 min.

GENRER: Road movie, romantik, drama.

ANBEFALET ALDER: Fra 3. kl. (kræver grundigt og selvstændigt arbejde med dialogen).

STORYBOARD:

Bilen kører en stille tur langs Strandvejen på en solskinsdag. Der kører andre biler på vejen i begge retninger. Der sker ikke alverden i den ydre handling, så det er op til jer, at komme med den dramatiske historie, som udspiller sig mellem personerne i bilen.



KLIP

Her arbejder man med stemningsbilleder, etableringsskud og udvendig handling (lysregulering, der skifter fra rødt til grønt og omvendt). Derudover kan man føje musik og effektlyde til den færdige film.

Indklippene kan lægges ovenpå jeres egne optagelser når I klipper filmen. Alle indklip kan gøres kortere. Bemærk: Man kan ikke selv være med i indklipsbillederne. Det er kun baggrundfilmen I selv kan spille med i.

Det øverste klip er hele baggrundsfilmen bare set ud ad forruden på bilen. Skuespillerne ser filmen under optagelserne og den kan bruges som indklip.

Den grimme ælling

Nedenfor ses baggrundsfilmen "Den grimme ælling". Det er filmen, I selv spiller med i.

OM FILMEN

VARIGHED: 1 min. 50 sek.

GENRER: Eventyr, action, krimi.

ANBEFALET ALDER: Alle

STORYBOARD:

Filmen er en højspændt forfølgelsesscene. Bilen starter langsomt op men kommer hurtigt op i gear. Forfølgerne skyder efter jer, og bilen kører vildt og slingrende. I ralmer ind i forhindringer og bilen slår koldbøtter i luften. En forfølger hægter sig på bilen, men bliver rystet af. I slutningen får bilen vinger, letter og flyver af sted.

 

KLIP

Indklipsbillederne lægger op til, at man arbejder med continuity-klipning, tempo og billedbeskæring. Derudover kan man føje musik og effektlyde til den færdige film.

Indklippene kan lægges ovenpå jeres egne optagelser når I klipper filmen. Alle indklip kan gøres kortere. Bemærk: Man kan ikke selv være med i indklipsbillederne. Det er kun baggrundfilmen I selv kan spille med i.

Det øverste klip er hele baggrundsfilmen bare set ud ad forruden på bilen. Skuespillerne ser filmen under optagelserne og den kan bruges som indklip.

Luft under hjulene

Ovenfor ses baggrundsfilmen "Luft under hjulene". Det er filmen, I selv spiller med i.

OM FILMEN

VARIGHED: 1 min. 15 sek.

GENRER: Eventyr, drama, romantik.

ANBEFALET ALDER: Alle

STORYBOARD:

Filmen lægger op til en eventyrlig fortælling, hvor bilen har fået overnaturlige evner. Den flyver nemlig rundt over et bjergrigt landskab. Den drejer et par gange, og på et tidspunkt kommer et fly mod bilen (ses ikke i baggrunden men gennem forruden – og kan klippes ind).



KLIP

I kan skabe en varieret billedside ved at indsætte forskellige billeder af landskabet, bilen flyver over. Og så kan I skabe spænding ved at indsætte billedet af flyet, der kommer mod bilen. Derudover kan man føje musik og effektlyde til den færdige film.

Indklippene kan lægges ovenpå jeres egne optagelser når I klipper filmen. Alle indklip kan gøres kortere. Bemærk: Man kan ikke selv være med i indklipsbillederne. Det er kun baggrundfilmen I selv kan spille med i.

Det øverste klip er hele baggrundsfilmen bare set ud ad forruden på bilen. Skuespillerne ser filmen under optagelserne og den kan bruges som indklip.

Lydstudiet

I lydstudiet indspiller filmholdene fra studie 1 og 2 deres stemmer.

Det er en fordel at have dialog og voice-over parat, når man går ind i studiet, så man kan gå igang med at indspille sin lyd med det samme. Det gør det også nemmere at synkronisere ordene med skuespillernes bevægelser på nærbillederne.

Softwaren i dette studie har mange forskellige lydfiltre, der forvrænger ens tale. For eksempel kan en lys stemme komme til at lyde dyb og uhyggelig.

Lydstudiet i FILM-X

Klippestationerne

Filmholdene i studie 1-3 klipper deres film på en af klippestationerne. 

Klippesoftwaren er udviklet til FILM-X og er helt enkel:

  • Der lægges indklip på filmen - se under hver baggrudnsfilm, hvilke indklip I kan vælge
  • Alle indklip kan forkortes og de lægges ovenpå filmoptagelsen fra studiet
  • Der er tre lydspor, hvor Itilføjer dialog, effektlyd og underlægningsmusik.
     I har adgang til et stort lydbibliotek med både musik og effektlyde til at skabe stemning, så filmen kan gøres sjov, uhyggelig, spændende osv.

Bemærk: Animationsprogrammet har sin egen klippefunktion, som er specielt udviklet til at klippe stop motion film.

Filmhold ved klippestation

Introfilm og lærerforberedelse

Før FILM-X besøget

Et forløb i FILM-X giver en produktiv, kreativ dimension til et længere forløb, der starter og slutter på skolen.

  • Start med at læse lærervejledningen til det bookede forløb (findes i boksen nederst til venstre).
  • Se FILM-X introfilmen nedenfor med klassen - den berører alt fra dramaturgi til ordensregler.

  • Arbejd med jeres emne teoretisk og analytisk i det omfang du synes det giver mening - brug lærervejledningen som inspiration
  • Eleverne fordeles på hold og studier - følg lærervejledningen
  • Filmholdene bruger hjemmesiden "Studier og baggrundsfilm - elevforberedelse" til at undersøge mulighederne for deres optagestudie; de fordeler roller og ser baggrundsfilm igennem.

Lærere kan i øvrigt deltage i et introkursus. Kurset er gratis ved tilmelding af klasse, hvor du sætter flueben ved "Lærerkursus". Eller send en mail til film-x@dfi.dk. Der afholdes kurser i august og januar, og Skoletjenesten kontakter interesserede lærere med nærmere info.

Under FILM-X besøget

To FILM-X undervisere holder fagligt oplæg og undserstøtter selve filmprocessen, mens I er i FILM-X. Det er dog vigtigt, at lærere er tilstede.

Dels kan filmholdene have behov for at indlægge pauser sammen med deres lærere. Dels har eleverne ofte brug for hjælp til at holde fokus gennem processen, og særligt de yngste kan få brug for støtte under klipningen.
I øvrigt hjælper du med at perspektivere og fastholde erfaringerne i FILM-X til det faglige forløb på skolen. Vi anbefaler i den forbindelse, at lærere dokumenterer processen i video eller fotos, så I kan følge op på forløbet hjemme.

Efter FILM-X besøget

Et FILM-X besøg afrundes med en kort evaluering og filmvisning, men vi anbefaler, at evaluere mere dybdegående efterfølgende i klassen. Her kan I f.eks. anvende vores evalueringsark til eleverne.

Derudover er det oplagt at bygge videre på den læring, eleverne har med sig hjem ved at producere flere film. Få inspiration til et stopmotionforløb på FILM-X Animation, eller find inspiration til små medieproduktioner på SMÅP.DK. Og brug elevernes nyerhvervede filmiske begreber, når I analyserer film her på Filmcentralen.

Forløb til indskolingen

Alle skoleforløb varer 3 timer og følger formen fagligt oplæg (20 min.), filmoptagelse (80 min.), filmklipning (60 min.) og filmvisning / evaluering (30 min.). Filmholdene aftaler pauser undervejs med de to guider.

Lav film om venskab

Film om venskab Blodsøstre

Hvad vil det sige at være en god ven? Det er et tema, der optager børn og går igen i et væld af gode film. Når I besøger FILM-X, skal børnenes egne fortællinger omhandle venskab.

Under filmoptagelserne i FILM-X reflekteres med indlevelse over både konflikter og løsninger, som børnene kender fra deres egen hverdag. Under klipningen udvælger eleverne musik og lyd, der understreger personernes følelser.

Book forløb

Leg en film

Filmhold i bilstudiet FILM-X

Filmproduktion handler om samarbejde. I dette forløb skal eleverne lege en fortælling frem i en kreativ proces, hvor der er fokus på at lytte, give hinanden plads – og selv turde komme på banen.

FILM-X guiderne giver filmholdene missioner og benspænd, der får dem til at tænke ud af boksen.

Book forløb

Fortæl en film

FILM-X elever med udklædning

I dette forløb skaber eleverne deres egne små filmfortællinger med en klar konflikt og opbygning med start-midte-slutning.

Filmholdene tager en fortælling med hjemmefra, og under optagelserne og klipningen bruger de filmens særlige sprog til at etablere, optrappe og afrunde deres historie.

Book forløb

Forløb til mellemtrinnet

Alle skoleforløb varer 3 timer og følger formen fagligt oplæg (20 min.), filmoptagelse (80 min.), filmklipning (60 min.) og filmvisning / evaluering (30 min.)

Lav film om venskab -  4. klasse

Film om venskab Blodsøstre

Hvad vil det sige at være en god ven? Det er et tema, der optager børn og går igen i et væld af gode film. Når I besøger FILM-X, skal børnenes egne fortællinger omhandle venskab.

Under filmoptagelserne i FILM-X reflekteres med indlevelse over både konflikter og løsninger, som børnene kender fra deres egen hverdag. Under klipningen udvælger eleverne musik og lyd, der understreger personernes følelser.

Book forløb

Leg en film -  4.-5. klasse

Filmhold i bilstudiet FILM-X

Filmproduktion handler om samarbejde. I dette forløb skal eleverne lege en fortælling frem i en kreativ proces, hvor der er fokus på at lytte, give hinanden plads – og selv turde komme på banen.

FILM-X guiderne giver filmholdene missioner og benspænd, der får dem til at tænke ud af boksen.

Book forløb

Fortæl en film -  4. klasse

FILM-X elever med udklædning

I dette forløb skaber eleverne deres egne små filmfortællinger med en klar konflikt og opbygning med start-midte-slutning.

Filmholdene tager en fortælling med hjemmefra, og under optagelserne og klipningen bruger de filmens særlige sprog til at etablere, optrappe og afrunde deres historie.

Book forløb

Science fiction - film jeres forestillinger om fremtiden

hublot_scifi_filmx

Filmholdene slipper fantasien løs, når de skal skabe en historie, der foregår i et science fiction univers. Scenografien udgøres af en af vore nye baggrundsfilm og med kostumer, rekvisitter og lyd understreger eleverne stemningen i deres film.

Book forløb

Skab filmfortællinger fra 2. verdenskrig

Krigens hemmeligheder

I dette forløb skal eleverne omsætte deres viden om 2. verdenskrig til en filmscene, der beretter om modstandskampen. Filmholdene levendegør deres fortælling med virkemidler som scenografi, dialog og musik.

Rammen omkring den praktiske proces i filmstudierne er en diskussion og undersøgelse af fiktionsfilmens kildeværdi. 

Book forløb

Lav gyserfilm - fra 5. klasse

Gys - temabillede

Eleverne samarbejder om at skabe deres egne gyserfilm med refleksion omkring gyserfilmens effektive virkemidler. De optager en uhyggelig fortælling i studierne og overvejer f.eks. brug af rekvisitter, chok og suspence. I klipningen tilføjes spænding med ekstra billedklip og naturligvis skræmmende lyd og musik.

Book forløb

Reklame- og kampagnefilm (Fra 5. klasse)

FILM-X reklamelogo

Eleverne reflekterer over begreber som målgruppe, budskab og virkemidler, når de skaber deres egne narrative reklme- og kampagnefilm. De idéudvikler med afsæt et udleveret produkt og definerede kundeønsker.

Filmene optages og klippes i FILM-X studierne, hvor filmholdene skal tilpasse deres idé en given ramme og baggrundsfilm.

Book forløb

Forløb til udskolingen

Alle skoleforløb varer 3 timer og følger formen fagligt oplæg (20 min.), filmoptagelse (80 min.), filmklipning (60 min.) og filmvisning / evaluering (30 min.)

Producer film i sprogundervisningen

- kan vælges i fransk, tysk og engelsk

Tenner

Sprog læres bedst, når det anvendes aktivt. Dette gælder både fremmedsprog og filmens særlige sprog. I dette forløb skal eleverne indspille en kort film, hvor filmholdene forbereder en dialog på fransk, tysk eller engelsk.

Under optaglserne i filmstudierne er der fokus på at replikkerne falder naturligt. Alle filmhold har mulighed for at eftersynkronisere deres dialog og evt. indspille fortællerstemme under filmklipningen, hvor der også tilføjes musik og indklipsbilleder.

Book forløb

Science fiction - film jeres forestillinger om fremtiden

hublot_scifi_filmx

Filmholdene slipper fantasien løs, når de skal skabe en historie, der foregår i et science fiction univers. Scenografien udgøres af en af vore nye baggrundsfilm og med kostumer, rekvisitter og lyd understreger eleverne stemningen i deres film.

Book forløb

Skab film om immigration

Almanya - Vekommen til Tyskland

Mennesker har altid immigreret gennem vores historie. Nogle i jagten på lykken – andre af nød. I dette forløb skal eleverne producere en film, der rummer en virkelighedsnær beretning om immigration. Fortællingen udvikles hjemme på baggrund af kilder eller interviews.

Filmholdene levendegør under FILM-X forløbet deres fortælling med virkemidler som scenografi, dialog og musik.

Book forløb

Lav gyserfilm (7. klasse)

Gys - temabillede

Eleverne samarbejder om at skabe deres egne gyserfilm med refleksion omkring gyserfilmens effektive virkemidler. De optager en uhyggelig fortælling i studierne og overvejer f.eks. brug af rekvisitter, chok og suspence. I klipningen tilføjes spænding med ekstra billedklip og naturligvis skræmmende lyd og musik.

Book forløb

Reklame- og kampagnefilm 

FILM-X reklamelogo

Eleverne reflekterer over begreber som målgruppe, budskab og virkemidler, når de skaber deres egne narrative reklme- og kampagnefilm. De idéudvikler med afsæt et udleveret produkt og definerede kundeønsker.

Filmene optages og klippes i FILM-X studierne, hvor filmholdene skal tilpasse deres idé en given ramme og baggrundsfilm.

Book forløb

BUSTER-forløb i uge 40

Skab film om mødet med det ukendte

grundskolen

Skoletjenesten i FILM-X tilbyder igen i år et særligt forløb i samarbejde med BUSTER-filmfestival, der er målrettet 6.-10. klassetrin.

Hvert forløb varer 3 timer og koster 700 kr. (ex moms) for en klasse på op til 28 elever.

Book forløb

BESKRIVELSE AF FORLØB

Eleverne samarbejder om at skabe deres egne film, der tager udgangspunkt i mødet med noget nyt og fremmed. Det kan være både angstfuldt og spændende at ankomme til et ukendt sted, og mødet med nye mennesker og fremmede kulturer kan føre til situationer, hvor andres reaktioner og handlinger kan opleves som både fantastiske og forkastelige.

Vi starter workshoppen i biografen, hvor I sammen med jeres to undervisere gennemgår kortfilmen ‘I Don’t Want to Die’, der iscenesætter, hvordan vi, som vidner til andres nød, både kan vælge at lukke øjnene eller at handle. Filmen skal inspirere eleverne til at filmatisere deres egne fortællinger, som efterfølgende skal produceres i FILM-X studierne.

Eleverne samarbejder i filmhold med at optage og klippe en filmscene på 1-2 minutter, der tager fat i et medmenneskeligt dilemma. Filmen skal skildre en situation, der tager fat på menneskelige reaktioner udsprunget af følelser som ansvar, empati og frygt.

Vi slutter af med fælles filmvisning og evaluering, og filmene får I med hjem. Workshoppen afholdes af FILM-X i samarbejde med BUSTER og koster 700 kr./klasse.

Forberedelsesmaterialer og kortfilm tilsendes tilmeldte forud for workshoppen. Det forventes, at klassen bruger min. 2 lektioner på forberedelse.

Praktiske oplysninger

Kapacitet og personale

Et besøg i FILM-X gennemføres med max. 28 elever ad gangen. Der vil være to undervisere til at facilitere vore skoleforløb og en underviser med på forløb for små grupper på max. 11 elever.

Åbningstider i FILM-X

Mandag: Lukket

Tirsdag - fredag:

Modul 1: 9:00-12:00
Modul 2: 12:45-15:45

ADRESSE OG Transport

FILM-X er placeret i Cinemateket, Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København K. Fra Nørreport Station er der ca. 10 minutters gang. Bus 350S kører lige til Gothersgade 55.

Priser

2-10 elever: 600 kr. (ex moms)
11-20 elever: 700 kr. (ex moms)
21-28 elever: 800 kr. (ex moms)

Fra 1/9 ændres priserne således at alle forløb koster 780 kr. (ex moms) uanset holdstørrelsen.

Afbud eller forsinkelser

Du kan afbestille et besøg indtil 14 dage før uden beregning, herefter er tilmeldningen bindende og der fremsendes faktura. Brug linket i din bekræftelsesmail eller kontakt os på film-x@dfi.dk. Bliver I forhindret senere end tidsfristen er skolen velkommen til at sende en anden klasse og blot orientere os pr mail film-x@dfi.dk.

Hvis I bliver mere end 10-15 min. forsinkede på dagen, bedes I kontakte receptionen på 3374 3400.

Pædagogisk rådgivning

Hvis du har spørgsmål til dit besøg i FILM-X eller brug for vejledning i forbindelse med forberedelsen, er du velkommen til at kontakte Skoletjenesten på telefon 3374 3669 eller pr mail film-x@dfi.dk.

Husk også...

At medbringe det, eleverne har forberedt til besøget: Storyboards, nedskrevet dialog, evt. egne baggrunde og figurer til animation.

Det anbefales, at man ikke tager grønt eller hvidt tøj på, hvis man skal optage i green screen-studierne. 

Under FILM-X besøget kan tasker og overtøj opbevares i biografen, som aflåses under besøget.

Spisning

Eleverne kan frem til kl. 13 spise deres medbragte mad i særligt område af restaurant SULT. Spørg jeres FILM-X guide.

Booking

Du kan booke jeres FILM-X besøg her.

Film not available: