Bondegårdens dyr

Bondegårdens dyr

- et temamateriale til seks film om husdyr. Udarbejdet i samarbejde med Skoletjenesten i Zoologisk Have i København

Klassetrin: 

  • 2. klasse
  • 3. klasse
  • 4. klasse
  • 5. klasse
  • 6. klasse

Grundskolefag: 

  • Natur/Teknik

Materialetyper: 

  • Materialer til dokumentarfilm
  • Temamaterialer

Emneord: 

"Bondegårdens dyr" er den fælles titel på tre dokumentarfilm om husdyr - fåret, grisen og koen. DFI har sammen med Skoletjenesten, Zoologisk Have i København lavet dette undervisningsmateriale til filmene. Filmene og materialet henvender sig til indskoling og mellemtrin.

Bemærk: Hver af de tre film forekommer i to versioner: En kort version på 15 minutter, primært til indskolingen (børnehaveklasse til 2. klasse), og en længere på 42 minutter, som mest retter sig mod mellemtrinnet (3. – 6. klasse).
 

Om filmene og undervisningsmaterialet

Dette undervisningsmateriale knytter sig til en række danske dokumentarfilm, som fokuserer på husdyr. Filmene er lavet af den danske instruktør Adam Schmedes, som har en række både flotte og velformidlede dyrefilm bag sig.

Filmene og materialet henvender sig til folkeskolelever fra børnehaveklasse til 6. klasse. Fokus er på produktionen af henholdsvis grise, køer og får - fra fødsel til slagtning.

Til hver film gives forslag til undervisningsemner og inspiration til arbejdsforløbet i overensstemmelse med de fælles mål for natur/teknik. Ydermere er der lavet et fakta-ark om hvert af de tre dyr, og endelig finder du links til øvrige undervisningsressourcer.

Materialet er udarbejdet af Payana Hendriksen, formidlingsmedarbejder i Zoologisk Have i København og biologistuderende ved Københavns Universitet.
 

Folkeskolens fælles mål og inspiration til arbejdsspørgsmål

Klassetrin

Fælles mål

Inspiration til arbejdsspørgsmål

2. kl.

Beskrive udvalgte dyr

Hvad laver dyret? Hvorfor gør dyret, som det gør?

4. kl.

Beskrive dyr og levesteder

Hvor lever dyret i naturen? Hvordan ser der ud? Hvad laver dyret, når det er i sine naturlige omgivelser?

6. kl.

Tilpasning til forskellige levevilkår

Hvordan tilpasser dyret sig i en produktionsstald? Hvordan kan det udføre naturlig adfærd?

Emne: Sanser

Klassetrin

Fælles mål

Inspiration til arbejdsspørgsmål

2. kl.

Beskrive udvalgte dyr

Hvilke sanser har dyret? Hvilke er særligt udviklede hos dyret?

4. kl.

Opfyldning af livsbetingelser forskellige steder på jorden

Hvilke af dyrets sanser er gode at have, der hvor det lever i naturen?

6. kl.

Tilpasning til forskellige levevilkår

Hvordan bruger dyret sine sanser i naturen og i en produktionsstald?

Emne: Dyret indeni og udenpå

Klassetrin

Fælles mål

Inspiration til arbejdsspørgsmål

2. kl.

Beskrive udvalgte dyr

Hvordan ser dyret ud? Har det nogen særlige kendetegn? Hvordan ser dyret ud indeni?

2. kl.

Undersøge enkle kropsfunktioner

Hvad bruges de forskellige kropsdele til?

2. kl.

Kende dyr fra forskellige naturområder

Hvorfor ser dyret ud, som det gør? Har det noget at gøre med det sted, det lever?

4. kl.

Sammenhæng mellem bygning, funktion og levested

Hvad bruger dyret sin krop til? Hvad er det vigtigt, at det skal kunne?

6. kl.

Tilpasning til forskellige levevilkår

Ser de dyr, vi bruger, anderledes ud end deres slægtninge i naturen? Hvorfor?

Emne: Produkter

Klassetrin

Fælles mål

Inspiration til arbejdsspørgsmål

2. kl.

Livsnødvendige ressourcer i dagligdagen

Hvad får vi fra dyret, som vi bruger i vores dagligdag? Er der nogen af disse produkter, som er særlig vigtige? Hvorfor?

4. kl.

Regler for sund levevis

Er der nogen af produkterne fra dyrene, som er sunde eller usunde? Hvilke?

6. kl.

Ressourcer som har betydning for dyr og menneskers levevilkår

Hvad lever vores produktionsdyr af, og hvor kommer disse ressourcer fra?

Emne: Produktion

Klassetrin

Fælles mål

Inspiration til arbejdsspørgsmål

6. kl.

Beskrive sammenhænge i produktionsprocesser

Hvad er forløbet i produktionsprocessen fra nyfødt dyr til køledisk?

6. kl.

Ændringer i anvendelse af teknologi

Hvordan producerede man produktionsdyr før i tiden, og hvordan gør man i dag? Hvad er de største forskelle? Hvad er grunden til ændringen af teknologi og fremgangsmåde?

Emne: Etik

Klassetrin

Fælles mål

Inspiration til arbejdsspørgsmål

2. kl.

Tage hensyn til dyr gennem egen adfærd

Hvordan kan vi være med til at sørge for, at de dyr, vi ”bruger”, har det godt?

6. kl.

Ændringer i anvendelse af teknologi

Har ændringerne i måden, man holdt dyr på for f.eks. 100 år siden, og den måde, man holder dem på i dag, gjort en forskel for dyrenes velfærd? Er økologi bedre for dyrene? Hvorfor?

Links og andre materialer

Undervisningstilbud

Skoletjenesten, Zoologisk Have, København: www.zoo.dk
Skoletjenesten ved Zoologisk Have i København har flere spændende undervisningstilbud om husdyr. Eleverne kan arbejde praktisk med husdyr i staldene i Børnezoo, deltage i en workshop om husdyr eller se en nyslagtet høne blive dissekeret – se mere på Zoologisk Haves hjemmeside. Skoletjenesten har også udviklet forskellige materialer, som enten kan downloades fra hjemmesiden eller bestilles i Zoo’s kundecenter (telefon 7220 0200).

Undervisningsmaterialer

Koen og Mælken kan bestilles hos dansk mejeriforening: www.mejeri.dk

Materialekatalog fra landbrugsrådet: http://skole.lf.dk/

Gårdbesøg

www.rvl.dk (gårdbesøg og undervisningsmateriale for 4.-6. klasse)
www.besoegsgaarde.dk (økologiske besøgsgårde)
www.besoegslandbrug.dk (gårde på sjælland)

Tag ud og se på husdyr

www.odensezoo.dk
www.givskudzoo.dk
www.aalborgzoo.dk
www.lejre-center.dk
www.roskildedyrskue.dk

Undervisningsvejledning - indskolingen

grundskolen

Emne 1: produkter

Eleverne skal ved undervisningens afslutning have en klar opfattelse af, hvilke produkter man kan få fra det pågældende dyr, og hvad produkterne bruges til.

Fremgangsmåde:

  • Udvælg hvilket eller hvilke dyr klassen skal beskæftige sig med Introducer klassen for emnet
  • Se den pågældende film
  • Bed eleverne tegne dyret
  • Tag udgangspunkt i elevernes tegninger og få dem til at forklare med ord, hvordan dyret ser ud.
  • Spørg herefter eleverne, hvilke produkter vi mennesker får fra dyret, og hvor på dyret dette produkt sidder
  • Få eleverne til at tegne de forskellige produkter
  • Lav sammen med eleverne en liste over alle de produkter, vi bruger fra det pågældende dyr
  • Lav en planche med elevernes tegninger
  • Rund af med at spørge eleverne, om der er nogen af de produkter, I har fundet frem til, som er særligt vigtige for os mennesker

Eksempler:

  • MÆLK, så vi kan få kalk til vores knogler. Spørg fx eleverne, hvor mange af dem, der drikker skolemælk. Indsaml klassens tomme skolemælkskartoner. Se hvor lang tid det tager, før eleverne har drukket, hvad der svarer til det, en ko kan producere på én dag (30 liter).
  • KØD, så vi kan få proteiner, som især hjælper os i voksealderen. Spørg hvor mange af eleverne, der har et kødprodukt fra det pågældende dyr med i madpakken.
  • ULD, så vi kan få varmt tøj. Få evt. fat i uld og lav små filttæpper med eleverne. Hvis der kan skaffes karter, kan eleverne prøve at lave garn. Se evt. filmen igen og repeter det, I har snakket om i undervisningen Lektier til næste undervisningstime: Bed eleverne undersøge, om de kan finde produkter fra det pågældende dyr derhjemme. Bed dem om at medbringe eksempler Gå eventuelt i skolekøkkenet og lav mad af produkterne

Fælles mål som kan dækkes af dette emne:
Livsnødvendige ressourcer i dagligdagen
 

Emne 2: dyret indeni og udenpå

Eleverne skal ved undervisningens afslutning have en klar forståelse for de enkelte kropsdele på dyret – og hvad dyret bruger disse kropsdele til.

Fremgangsmåde:

  • Udvælg hvilket eller hvilke dyr klassen skal beskæftige sig med
  • Introducer klassen for emnet
  • Se den pågældende film
  • Bed eleverne tegne dyret
  • Tag udgangspunkt i elevernes tegninger og få dem til at forklare med ord hvordan dyret ser ud Få herefter eleverne til at tegne dyrets enkelte kropsdele
  • Tag udgangspunkt i tegningerne og forklar hvad de enkelte kropsdele hos dyret bruges til
  • Sammenlign evt. med menneskets kropsdele


Eksempler:

GRISEN har en aflang snude, som ender i en flad tryne. Trynen bruges til at rode i jorden efter rødder og små insekter, som grisen kan æde. Desuden kan trynen bruges til at rode i mudder med, så grisen kan lave et mudderbad og derved nedkøle sig selv. Sammenlign grisens tryne med vores næse. Hvad bruger vi vores næse til? Hvorfor har vores næse en anden form?

KOEN har så stort et yver at den kan have svært ved at samle bagbenene. Yveret er fyldt med mælk til dens kalv, men vi mennesker tager kalven fra, så vi selv kan bruge mælken. Koen kan give 30 liter mælk (hvilket svarer til 120 skolemælk) om dagen, som kommer ud af fire patter. Indsaml evt. klassens tomme skolemælkskartoner og se hvornår I har, hvad der svarer til hvad en ko producerer på én dag. Sammenlign med os mennesker. Producerer vi mælk? Hvorfor? Og producerer vi lige så meget mælk som koen?

FÅRET har smalle ben med små klove. Klove er fårets fod som er todelt. Fåret bruger ben og klove til at holde balancen med, når det springer fra klippestykke til klippestykke oppe i bjergene. Sammenlign vores fødder med fårets klove. Hvorfor ser vores fødder anderledes ud? Er vi lige så gode som fåret til at hoppe fra klippe til klippe? Hvordan ser andre dyrs fødder ud?

  • Saml tegningerne på en planche
  • Lån evt. kranier, knogler eller skind fra skolens biologilokale og vis eleverne, hvordan dyret ser ud indeni (og udenpå)
  • Se filmen igen. Lad eleverne være aktive. Stop filmen på steder som underbygger det I har snakket om i undervisningen. Spørg eleverne hvad der sker og hvorfor
  • Lav eventuelt en dissektion af et hjerte, en lever eller andre organer fra det pågældende dyr.
  • Gå eventuelt i skolekøkkenet og lav mad af et produkt fra det pågældende dyr

Fælles mål som kan dækkes af dette emne:
Beskrive udvalgte dyr, undersøge enkle kropsfunktioner, kende dyr fra forskellige naturområder 

Undervisningsvejledning til mellemtrinnet

grundskolen

Emne 1: adfærd

Eleverne skal ved undervisningens afslutning kunne beskrive et dyr og dyrets adfærd efter at have observeret det.

Fremgangsmåde:

  • Vælg et eller flere dyr som klassen skal beskæftige sig med
  • Introducer klassen for emnet
  • Eleverne inddeles i hold, som ser forskellige sekvenser af den pågældende film (se afsnittet ”Opdeling af de lange film”)
  • Øvelsen går ud på, at eleverne skal studere dyrene. Hvert hold skal notere sig alt, hvad dyret foretager sig i deres sekvens af filmen. Du kan evt. på forhånd lave kort med stikord på, som uddeles til de forskellige hold. Det kunne for grisens vedkommende f.eks. være: grynter, går, æder, skubber, bader osv. Kortene kan senere samles til en fælles planche over grisens adfærd
  • Holdene fremlægger for resten af klassen, hvad de fandt ud af og giver et referat af handlingen i deres del af filmen
  • I fællesskab samles der op på hvorfor dyrene agerede, som de gjorde

Eksempler:

FÅRET bræger for at vide, hvor andre flokmedlemmer befinder sig, og derved at undgå at blive væk fra de andre. Bliver et får væk fra flokken, kan det blive et let offer for et rovdyr. Mange dyr bruger vokalisering for at lokalisere flokmedlemmer. Spørg f.eks. klassen om der er nogen, som har marsvin. Marsvin vil, når de adskilles fra hinanden, komme med høje kaldelyde, hvilket man ofte oplever som marsvineejer. Det modsatte er tilfældet hos hunde, som gør for at holde artsfæller på afstand og dermed beskytte sin flok.

GRISENS unger leger for bl.a. at blive bedre til at slås og derved at kunne klare sig bedre, hvis de kommer op at slås som voksne. Desuden finder ungerne ud af, hvem der er stærkest ved at slås for sjov. Den, der vinder flest kampe, er også den, som får lov til at spise fra den bedste placering ved truget. Man kan sammenligne det med menneskeverdenen, hvor vi også ofte ser op til dem, der er gode til at vinde konkurrencer, for eksempel i sport.

KOEN står og tygger ude på folden. Koen er drøvtygger, så det græs, den æder, kommer retur efter at være blevet slugt. Herefter tygges det endnu engang og synkes. Koen er meget bedre til at fordøje sin mad end f.eks. en hest. Dette kan demonstreres ved at kigge på billeder af afføring fra henholdsvis en hest og en ko. I hestepæren vil man kunne se rester af det, hesten har spist (for det meste hø), mens man i kokassen ikke kan finde nogen genkendelige rester.

  • Få evt. eleverne til at finde billeder på nettet af dyrene i situationer, som underbygger det, I har snakket om. Billederne kan herefter samles på en fælles planche
  • Rund af med at spørge klassen om de mener, at dyrenes adfærd ville være anderledes, hvis de levede frit i naturen. Bed eleverne komme med eksempler.

Eksempel
Dyrene ville bruge længere tid på yngelpleje. Det er en af de ting, som vi mennesker har overtaget/frataget dyrene. I naturen ville mange måneder og i nogle tilfælde år gå med at passe og pleje afkom.

Fælles mål som kan dækkes af dette emne:
Beskrive dyr og levesteder samt tilpasning til forskellige levevilkår
 


Emne 2: produktion

Eleverne skal ved undervisningens afslutning have indsigt i produktionsprocessen af et dyr helt fra fødsel til produkt.

Fremgangsmåde:

  • Vælg et eller flere dyr som klassen skal beskæftige sig med Introducer klassen for emnet
  • Eleverne inddeles i hold, som ser forskellige sekvenser af den pågældende film (se afsnittet ”Opdeling af de lange film”)
  • Øvelsen går ud på, at eleverne skal have en klar opfattelse af processen og rækkefølgen i produktionen af det pågældende dyr
  • Eleverne skal notere sig, hvad der sker med dyret og hvorfor
  • Holdene fremlægger for resten af klassen, hvad de fandt ud af, og giver et referat af handlingen i deres del af filmen
  • Få evt. eleverne til at lave en tegneserie over produktionsforløbet. Tegneserierne samles og hænges op
  • I fællesskab samles der op på, hvorfor produktionen ser ud og foregår, som den gør

Eksempler:

GRISENE bliver taget ind fra marken for at blive fedet op. Hvis de forblev på marken, ville det være svært for bonden at sikre en hurtig vækst, da grisene har svært ved at tage på, når de løber rundt på marken. Det er i bondens interesse at have en hurtig vækst, for på den måde vil han kunne lave flere grise på et år og dermed tjene flere penge.

KALVENE bliver adskilt fra køerne, for at vi mennesker kan udnytte den mælk, som ellers ville gå til kalven.

LAMMENE får ikke lov til at gå den lange vej ud til græsningsarealerne i Alperne. Bonden vil ikke risikere at miste nogle af sine lam, da hvert enkelt lam i sidste ende kan give ham en indkomst.

  • Spørg klassen hvordan de tror, husdyrproduktion så ud før i tiden sammenlignet med i dag. Og spørg dem hvorfor de tror, det har ændret sig – og om de tror, det måske vil se anderledes ud i fremtiden, end det gør i dag


Eksempel:
Førhen malkede man koen ved håndkraft. I dag bruger man malkemaskiner, og enkelte steder er man gået over til at bruge malkerobotter. Her går koen selv ind i en maskine, når den trænger til at blive malket. Maskinen malker så koen, uden at bonden behøver at være til stede.

  • Få eleverne til at søge billeder på nettet eller i bøger af, hvordan man brugte dyret før i tiden, og billeder af, hvordan det bruges i dag. Saml materialet på en fælles planche. Gennemgå de forskellige billeder

Fælles mål som kan dækkes af dette emne:
Beskrive sammenhænge i produktionsprocesser, ændringer i anvendelse af teknologi


Opdeling af filmene (lang version)

Nedenfor er der forslag til cirka hvor de lange (42 minutter) film kan deles op – så eleverne i grupper kan arbejde med hver deres del af filmen/filmene.

Pletsoen Stine

  • 0-ca. 13:50: Soen til og med fødslen
  • Ca. 13:50: Soen går rundt med pattegrisene i skuret – sidste replik ”… undgår mirakuløst at mase nogen af dem”, der klippes til et billede med udsyn over hele folden
  • Ca. 13:50-ca. 28:00: Fødslen til adskillelsen fra soen
  • Ca. 28:00: Pattegrisene løber rundt på folden – sidste replik ”de skal fedes op”. Der klippes til et billede, hvor pattegrisene lukkes ud af en transportvogn
  • Ca. 28:00-slut: Adskillelse, slagtning og parring

Tyrekalven Baldur

  • 0-ca. 13:50: Fødsel til adskillelsen fra koen
  • Ca. 13:50: Kalven sparker og bukker i boksen, der klippes til et billede af køerne, som skal malkes
  • Ca. 13:50-ca. 27,10: Malkning, græsning og inseminering
  • Ca. 27,10: Dyrelægen har armen inde i koen (!) – sidste replik – ”Bolette skal insemineres igen”, der klippes til et billede af køerne på folden
  • Ca. 27,10-slut: Slagtning og tapning

Fåret Colette

  • 0-ca. 13,40: Fødsel til vandring mod græsningsarealer
  • Ca. 13,40: Lammene bræer i boksen, der klippes til et billede af gule blomster i alperne
  • Ca. 13,40-ca. 26,40: Græsning til sortering
  • Ca. 26,40: Et lam halter og er taget ind i stalden – sidste replik ”… komme sig igen”. Der klippes til et billede af nattehimlen
  • Ca. 26,40-slut: Parring, klipning og græsning 

Kontakt

Martin Brandt-Pedersen, Flemming Kaspersen, Lisbeth Juhl Sibbesen

Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København K. Copyright ©2013

Kontakt os for spørgsmål vedr. undervisningsmaterialer

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle