Der kommer en dag

Der kommer en dag

- et undervisningsmateriale

Fag og temaer

De følgende afsnit gennemgår fag og temaer fra elevarket. Opgaverne kan indgå i et tværfagligt forløb mellem dansk, historie og samfundsfag.

Generel filmanalyse

Handlingen og konflikten i ”Der kommer en dag” er enkel at forstå, ligesom personerne er relativt flade. Det gør den velegnet til at øve generel filmanalyse med fokus på personkarakteristik (se nedenfor) og symbolik (se under Filmfaglige vinkler).

Der kommer en dag
Erik og Elmer forsøger at flygte. (Foto: Nordisk Film Distribution A/S)

Brødrene Elmer og Erik skildres som et par gode og følsomme drenge, der er overladt til sig selv, men grundlæggende viser omsorg for hinanden og deres medmennesker. Erik passer på sin lillebror og forsøger flere gange at skærme ham mod det hårde markarbejde og ydmygelser fra lærere og hjemmets hårde drenge. Elmer deler chokolade med de andre ”astronauter” og bruger sin fantasi til at indgyde håb hos flere af de øvrige beboere. I filmens slutning forsøger han at redde Erik ved at få Heck til at gennembanke sig, så Børneværnet kan se, hvad der sker på hjemmet.

Der kommer en dag
Elmer i sit astronaut-kostume ovenpå Hecks bil. (Foto: Nordisk Film Distribution A/S)

Lærerinden Lilian forsøger at opretholde den strenge disciplin, som forstander Heck kræver. Hun vil dog ikke slå drengene, og Heck opfatter hende derfor som svag. Hun vinder Elmers tillid ved at vise omsorg for ham og lade ham bruge sin fantasi. Da Elmer og Erik forsøger at stikke af, vender Heck dem mod hende ved at sige, at hun har sladret om flugten.

Der kommer en dag
Lilian og Heck. (Foto: Nordisk Film Distribution A/S)

Heck er overbevist om, at han gør det rigtige for drengene og har Gud på sin side. Han anser ikke myndighedernes regler for at gælde, men ser dem som udtryk for ”tilfældig løssluppenhed hos skrivebordene i København”.

I forhold til personkarakteristik kan eleverne med fordel se de klip, der bliver brugt i afsnittet ”At skabe indlevelse – synsvinkel og beskæring” under afsnittet Filmfaglige vinkler. Alle klippene ligger under Filmklip.

Skal staten sige undskyld?

Den politiske debat om en undskyldning til Godhavnsdrengene begyndte efter drengenes første samling i 2005. Den blussede op igen i 2011 i forbindelse med ”Godshavnsrapporten” og igen under optagelserne til og premieren på ”Der kommer en dag” i 2015-16. Filmen og mediernes dækning har i høj grad været med til at sætte sagen på den politiske dagsorden.

I 2011 afviste socialminister Benedikte Kjær Godhavnsdrengens opfordring om en officiel undskyldning. Socialdemokraternes beslutningsforslag om en undskyldning blev nedstemt i Folketinget i februar 2016.

En hovedårsag til, at politikerne ikke vil give en undskyldning, er, at staten derved vedkender sig et ansvar og åbner for mulige erstatningssager. Sagen om Godhavn er forældet i forhold til erstatningssager, og ofrene har på forhånd afvist at ville have erstatning. Fra politisk side er man dog bange for, at en undskyldning kan danne præcedens for andre sager.

Politikere har i debatten også argumenteret mod en undskyldning ved at påpege, at samtidens opfattelse af børn var anderledes end i dag og henvise til de mange andre sager, hvor staten heller ikke har undskyldt. Et andet argument er, at man ikke kan give undskyldninger på andres vegne.

Der kommer en dag
Elmer ydmyges af overlærer Toft Lassen som følge af, at han har tisset i sengen. (Foto: Nordisk Film Distribution A/S)

Siden 1945 er der kun givet politiske undskyldninger to gange: I 1999 undskyldte statsminister Poul Nyrup-Rasmussen for tvangsforflyttelser i Thule i 1953. I 2005 undskyldte statsminister Anders Fogh-Rasmussen for afvisningen af tyske flygtninge op til Anden Verdenskrig.

I 2009 gav Red Barnet en undskyldning til tvangsflyttede grønlandske børn i 1950'erne, mens statsminister Lars Løkke Rasmussen afviste at give en statslig undskyldning.

elevarket skal eleverne læse artikler om Godhavnsdrengene, udlede argumenter for og imod en undskyldning og tage stilling til dem. Kommentarerne fra Karen Ellemann og Thomas Millsted kan man bruge til undervisningsdifferentiering, da de er af højere sværhedsgrad.

Som evaluering af punktet skal eleverne undersøge en række andre sager, der har skabt debat om spørgsmål om politiske undskyldninger. Bemærk at Tønder Kommune i Tøndersagen både gav en undskyldning og erstatning uden retssag.

Under Links og litteratur er der flere henvisninger til sagen om Godhavnsdrengene og de andre sager.

Der kommer en dag
Elmer, Erik og nogle af de andre drenge på Godhavn. (Foto: Nordisk Film Distribution A/S)

Kontakt

Martin Brandt-Pedersen, Lisbeth Juhl Sibbesen

Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København K. Copyright ©2017

Kontakt os for spørgsmål vedr. undervisningsmaterialer

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle