Der kommer en dag

Der kommer en dag

- et undervisningsmateriale

Filmfaglige vinkler

Symbolik

Filmen bruger rumfart og rummet som symbol for den frihed uden for Gudbjerg, som drengene håber at opleve en dag. I filmens begyndelse siger Thøger:

”For Elmer ville de fleste problemer blive løst, hvis man en dag kunne komme helt op til Månen. (..) Det kunne godt være, rejsen blev svær, men man måtte bare blive ved med at tro på det.”

Sekvensen beskriver drengenes ”rejse” på Gudbjerg – de kan kun overleve, hvis de bliver ved med at tro på, at de en dag får deres frihed. Filmens titel og Elmers udsagn ”Der kommer en dag, hvor vi alle sammen kan komme ud i rummet og svæve rundt” understreger dette.

Elmer kalder sig selv samt Erik, Thøger, Topper og Røde for astronauter. Han deler sin chokolade og cigaretskod med dem, for "astronauter kan hurtigt få brug for hinandens kræfter". Da han læser deres breve hjemmefra højt, skaber han håb hos dem ved at finde på lange fantasifulde fortællinger om rumrejser i fællesskab med familierne.

Der kommer en dag
Elmer og Erik leger astronauter. (Foto: Nordisk Film Distribution A/S)

I begyndelsen af brødrenes ophold tvinger nogle af drengene Elmer op i en nærliggende silo, som drengene kalder for en rumraket. Den bliver flere gange senere vist i supertotal med månen som baggrund – et symbol på drømmen om frihed. Da Elmer i rumdragt forgæves har forsøgt at få Heck til at gennembanke sig, løber han op på siloen og kaster sig ud. I et langt drømmeagtigt klip ser man ham svæve op mod månen – på vej mod den frihed, som hans død vil medføre. Klippet er inspireret af Elmers forståelse af de forsøgsdyr, der blev ofret i rumkapløbet: ”De døde ude i rummet, hvor man kunne se månen og alle stjernerne. Det har betydet rigtigt meget for dem,” fortæller han tidligere i filmen. Hvis man dør i rummet, svæver man ifølge Elmer bare videre op i himlen: ”Måske er mor allerede ved månen nu. Måske ligger mimmelen deromkring”.

Brug klippene ”Astronauter deler” og ”Elmer læser brev” i analysearbejdet.

Klip 4: "Astronauter deler"

Klip 5: "Elmer læser brev"

At skabe indlevelse – synsvinkel og beskæring

Der kommer en dag
Forstander Heck. (Foto: Nordisk Film Distribution A/S)

Tilskuernes sympati og antipati bliver i høj grad skabt gennem synsvinkler og beskæring: I scenen hvor Heck viser Lilian rundt på børnehjemmet Godhavn, bruger filmen det konstante skift af synsvinkel til at understrege modsætningsforholdet mellem dem. Vi kan i flere indstillinger i halvnær tydeligt aflæse deres kropssprog og holdninger. Hun er lidt usikker og tøvende, og han fremstår sammenbidt og bestemt med et arrogant blik og spadserer rundt med hænderne i lommen.

Filmen bruger synsvinkler på samme måde i scenen med Erik og Hecks bil. Her viser beskæringerne i halvnær og nær også tydeligt Eriks beskidte ansigt – først uforstående, dernæst fortvivlet og til sidst desperat, mens han ridser bilen.

Mange af filmens scener er optaget over-the-shoulder, så vi oplever ydmygelserne fra drengenes synsvinkel og dermed identificerer os med dem.

Der kommer en dag
Heck ses fra synsvinklen over-the-shoulder. (Foto: Nordisk Film Distribution A/S)

Der kommer en dag
Overlærer Lassen ses fra frøperspektiv idét han giver Elmer en lussing. (Foto: Nordisk Film Distribution A/S)

I scenen med Elmer og Lilian bliver beskæringen brugt til at vise forskellen på hendes følelser over for eleverne og de øvrige læreres. Hun afviser ikke Elmer med en lussing, men svarer i stedet lidt tøvende på hans spørgsmål om, hvorfor hun ikke har børn selv.

Klip 1: "Frk. Hammershøj vises rundt"

Klip 2: "Erik vasker forstander Hecks bil"

Klip 3: "Elmer og frk. Hammershøj på kontoret"

Locations

Filmens locations er i vid udstrækning afgjort af Film Fyn, der har støttet filmen med to millioner kroner, mod at de fleste optagelser foregik på Fyn. Flere af filmens scener er derfor lavet on location i Nordfyns, Assens, Svendborg og Faaborg-Midtfyn kommuner.

Illusionen af et børnehjem i 1960'erne er skabt ved brug af Gyldensteen Gods på Nordfyn, der med sin størrelse og bastante udtryk signalerer netop den institutionelle magt, som Gudbjerg repræsenterer.

Scenerne i snedkerværkstedet er optaget i savværket på Plums Tømmerlade ved Assens, hvor man kunne finde et komplet værksted med de maskiner, der blev brugt i 1960'erne.

De to steder er stemningsskabende locations: De er med til at forstærke tilskuernes opfattelse af tid, men også af det magtmisbrug, som drengene er udsat for.

Siloen er en location med symbolsk betydning, da den repræsenterer drengenes drøm om frihed. Se også afsnittet ”Generel filmanalyse” under Fag og temaer.

Der kommer en dag
Indkørslen til Godhavn. (Foto: Nordisk Film Distribution A/S)

Kontakt

Martin Brandt-Pedersen, Lisbeth Juhl Sibbesen

Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København K. Copyright ©2017

Kontakt os for spørgsmål vedr. undervisningsmaterialer

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle