FILM-X - Lav film i Cinemateket

FILM-X - Lav film i Cinemateket

Studie 1

STUDIE 1 er en blanding af green screen og kulisser. Kulissen er to huse i hver side af studiet, som forbindes med en bro, der kan tages af.

På det ene hus er der en balkon, som skuespillerne kan stå på. Resten af studiet er grønt. Alt hvad der foregår på den grønne baggrund er usynligt for skuespillerne under optagelserne.

Studiet har to kameraer, der begge står fast. Det ene kamera filmer et totalbillede over broen, det andet filmer et nærbillede ind på balkonen.

Studie 1 balkonen   Studie 1 broen   Studie 1 tårnet

forløbet

  1. Optagelse af billedside (ca. 60 min.)
  2. Optagelse af replikker ved klippestationen (ca. 15 min.)
  3. Klip af billede og lyd ved klippetationerne (ca. 45 min.)

Filmholdet

STUDIE 1 passer til et filmhold på 4-7 personer. Inden I kommer, skal I fordele rollerne på holdet mellem jer. På holdet skal der være:

  • En instruktør - instruktøren er holdets leder, der guider holdet gennem processen og træffer beslutninger, hvis der er noget holdet ikke er enige om
  • En fotograf / scenograf - fotografen / scenografen starter optagelsen og klipper mellem de to kameraer, og vælger desuden kostumer og rekvisitter i dialog med resten af filmholdet.
  • En klipper - klipperen styrer computeren under klipningen og lægger f.eks. indklip, lyd og effekter ind i filmen.Klipperen kan være fotografen eller en skuespiller med en bi-rolle. To personer kan også skiftes til at klippe f.eks. billede og lyd.
  • 2-5 skuespillere - skuespillerne har hver sin rolle, og former deres karakter med støtte fra  instruktøren.

Baggrundsfilm

Når I optager filmen, vælger I mellem fem baggrundsfilm. Baggrundsfilmen mixes under optagelserne sammen med jeres skuespil foran kameraet, så det ligner at skuespillerne er med i baggrundsfilmen.

Til de fleste forløb skal der vælges en baggrundsfilm og planlægge jeres fortælling, inden I kommer. Spørg jeres lærer.

Se alle baggrundsfilm i menuen til venstre. Her ser I også indklipsbilleder - det er ekstra optagelser, I klipper ind i jeres egne optagelser for at skabe spænding og give filmen et professionelt look.

Bemærk: Man kan ikke selv være med i indklipsbillederne. Det er kun baggrundfilmen, I selv kan spille med i.

Kostumer og rekvisitter

I FILM-X finder I forskellige rekvisitter og kostumer, der kan bruges i jeres film. Til studie 1 findes der:

I studie 1 findes
- Cafébord med to stole
- Græsslåmaskine
- Tørresnor med klemmer
- Grønt stof der kan gøre skuespillerne usynlige
- Tinsoldat

Af fælles kostumer og rekvisitter har vi bl.a.
- Masker, hatte, parykker og briller
- Tøj til forskellige tidsaldre
- Kitler og uniformer
- Eventyr-kostumer som kjoler og kapper
- Teater-våben (sværd, pistoler og knive)
- Tasker

Er der helt bestemte rekvisitter eller kostumer I vil bruge, må I gerne tage jeres egne med. Eller spørg os på en mail til film-x@dfi.dk

Studie 1 med filmhold

Elever optager film i Studie 1.

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle