FILM-X - Lav film i Cinemateket

FILM-X - Lav film i Cinemateket

Studie 3

STUDIE 3 er en fast kulisse, nemlig en bil. Når skuespillerne sidder i bilen, kan de se baggrundsfilmen i bilens bagrude, og de kan se hvor bilen kører hen på en monitor i bilens forrude.

Der er to kameraer i studiet: Et kamerae filmer gennem bilens forrude, og et kamera filmer på bilens bagsæde.

Derudover er der en mikrofon i bilen, så jeres stemmer bliver optaget undervejs.

Studie 3 Bilstudiet

Når I laver film i STUDIE 3, ser jeres produktionsforløb sådan ud:

  1. Optagelse af billedside i bil-studiet (ca. 70 min.)
  2. Klip af billede og lyd ved klippestationerne (ca. 50 min.)

Filmholdet

STUDIE 3 passer til et filmhold på 3-6 personer. Inden I kommer, skal I fordele rollerne på holdet mellem. På holdet skal der være:

  • En instruktør - instruktøren er holdets leder, der guider holdet gennem processen og træffer beslutninger, hvis der er noget holdet ikke er enige om
  • En fotograf / scenograf - fotografen / scenografen starter optagelsen og klipper mellem de to kameraer, og vælger desuden kostumer og rekvisitter i dialog med resten af filmholdet.
  • En klipper - klipperen styrer computeren under klipningen og lægger f.eks. indklip, lyd og effekter ind i filmen.Klipperen kan være fotografen eller en skuespiller med en bi-rolle. To personer kan også skiftes til at klippe f.eks. billede og lyd.
  • 2-4 skuespillere - skuespillerne har hver sin rolle, og former deres karakter med støtte fra  instruktøren.

Baggrundsfilm

Når I optager filmen, vælger I mellem fem baggrundsfilm. Baggrundsfilmen afspilles under optagelserne på bagskærmen i bagruden, så skuespillerne selv kan følge med i handlingen. 

Se hvilke film der findes til Studie 3 ved at klikke på titlerne i menuen til venstre. Her ser I også filmens indklipsbilleder - det er materiale, I kan klippe ovenpå jeres optagelser, så den får et flot, professionelt look. Bemærk: Man kan ikke selv være med i indklipsbillederne. Det er kun baggrundfilmen I selv kan spille med i.

Til de fleste forløb skal I vælge en baggrundsfilm og planlægge jeres fortælling, inden I kommer - spørg jeres lærer.

Der er en mikrofon i studiet, så jeres stemmer bliver optaget live.

Kostumer og rekvisitter

Baggrundsfilmen er - sammen med selve bilen - jeres scenografi. Den kan I udvikle på ved at bruge kostumer og rekvisitter.

I FILM-X finder I forskellige rekvisitter og kostumer, der kan bruges i jeres film. Til studie 3 findes der bl.a.:

  • Chauffør-kasket
  • Scream-masker

Af fælles kostumer og rekvisitter har vi bl.a.

  • Masker, hatte, parykker og briller
  • Tøj til forskellige tidsaldre
  • Kitler og uniformer
  • Eventyr-kostumer som kjoler og kapper
  • Teater-våben (sværd, pistoler og knive)
  • Tasker

Er der helt bestemte rekvisitter eller kostumer I vil bruge, må I gerne tage jeres egne med. Eller spørg os på en mail til film-x@dfi.dk

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle