FILM-X - Lav film i Cinemateket

FILM-X - Lav film i Cinemateket

Fyrtøjet

Nedenfor ses baggrundsfilmen Fyrtøjet - det er filmen, I selv spiller med i.

OM BAGGRUNDSFILMEN

VARIGHED: 2 min.

GENRER: Eventyr, action, drama.

ANBEFALET ALDER: Fra 3. klasse (svær timing)

STORYBOARD:

Filmen er en moderne version af det klassiske H.C. Andersen-eventyr, Fyrtøjet, som foregår i et karikeret tegneserieunivers. Handlingen starter og slutter over jorden i et øde landskab med neonskilte. Resten af tiden bevæger vi os med elevator under jorden, gennem et stort hul, forbi nogle enorme sale med store hunde og glinsende skatte over alt.

Fordi der stort set er konstant bevægelse i billedet, kræver Fyrtøjet meget arbejde med timing af bevægelser og skuespillernes placering i billedet.

 

KLIP

Der findes mange gode indklip, der bruges til at skabe dramatik og variation via nærbilleder af hundene, varierende billeder af elevatoren fra forskellige vinkler, nærbillede af fyrtøjet med mere.

Indklippene kan lægges ovenpå jeres egne optagelser når I klipper filmen. Alle indklip kan gøres kortere. Bemærk: Man kan ikke selv være med i indklipsbillederne. Det er kun baggrundfilmen I selv kan spille med i.

Derudover kan man føje musik og effektlyde til den færdige film.

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle