FILM-X - Lav film i Cinemateket

FILM-X - Lav film i Cinemateket

Lær om filmklipning

Klipningen er filmens næsten usynlige sprog. Ofte bliver film klippet, så man næsten ikke lægger mærke til, at der klippes. Men samtidig er klipningen det tidspunkt, man giver råoptagelserne deres virkelige liv. Det er her, den den endelige filmfortælling skabes.

grundskolen

Elever får hjælp til klipning i FILM-X.

her kan du finde følgende materiale om filmklipning:

Et klip er der, hvor to filmbider sættes sammen. Der er altså altid et billede før og et billede efter et klip. Kunsten for klipperen er at finde det rigtige sted at klippe ind i og ud af filmen.

Et godt klip skal gøre tre vigtige ting:

  • Det skal skabe følelser hos publikum
  • Det skal drive historien fremad
  • Det skal gøre historien forståelig

Her kan du læse om og se gode, professionelle eksempler på, hvordan man kan bruge klipningens mange virkemidler.

ET HISTORISK BEVIS...

Nedenfor ses et meget kendt eksperiment, der blev udført af Russeren Lev Kuleshov for næsten 100 år siden. Eksperimentet skulle bevise, at filmklipning kan bruges bevidst til at skabe helt bestemte følelser hos publikum.

Et neutralt ansigt blev klippet sammen med tre vidt forskellige stemningsbilleder: Et barn i en kiste, en skål suppe og en smuk kvinde. Stemningsbilledet fik publikum til at bedømme det helt samme ansigtsudtryk forskelligt: Sammen med det døde barn i kisten så ansigtet sorgfult ud, sammen med suppen så ansigtet sultent ud og sammen med kvinden så ansigtet opstemt ud.

grundskolen

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle