FILM-X - Lav film i Cinemateket

FILM-X - Lav film i Cinemateket

Spring i tid og sted

Filmklipning er på mange måder magisk! Det er klipningen, der gør det muligt at fortælle en historie, der foregår over længere tid end filmen varer; f.eks. kan en film på 90 minutter have et handlingsforløb over mange år.

Man kan samtidigt springe fra den ene ende af verden til den anden lige så hurtigt som vi kan blinke med øjet, når der klippes fra en scene til en anden.

I hver scene springer man ofte mellem flere forskellige indstillinger. Her laver man små huller, som faktisk nemt kan skabe forvirring. Men ved at følge nogle enkelte regler, hænger historien alligevel sammen. Her kan du lære om nogle af de mest almindelige regler.

grundskolen

I filmen "Lauges kat" (2004) krydsklippes der mellem filmens to hovedpersoner. Filmen kan ses her på Filmcentralen.

Logiske spring i tid og sted - continuity klipning

Når en scenes handling foregår i bevægelse, kan det spare en masse tid og gøre scenen mere spændende, når man klipper en masse ud. Her bruger man continuity klipning. Det betyder, at man klipper begivenheder i en sådan rækkefølge, at klipningen bliver stort set usynlig.

Hver gang vi ser en person forsvinde ud af et billede og dukke op i det næste, fylder hjernen selv den mellemliggende tid ind, hvis det virker som et naturligt spring.

Continuity klipning gør det også muligt, at springe fra en location til en anden, uden at publikum bemærker det. Øjet accepterer, at vi ser en person gå ind gennem en husdør, og at vi så i næste billede klipper til, at personen kommer ind gennem en dør inde i et hus. Vi kæder begivenhederne sammen – uanset om dørene i virkeligheden befinder sig på hver sin side af jorden. Så længe dørene ligner hinanden.

krydsklipning

Det er helt normalt, at man i film fletter to scener sammen ved at klippe frem og tilbage flere gange – også selvom scenerne i nogle tilfælde foregår helt forskellige steder og tider. Det kaldes krydsklipning.

Når man fletter to scener sammen via krydsklipning, er det ofte for at skabe spænding. Måske er det meningen, at handlingen i de to scener skal smelte sammen til sidst.

ulogiske spring i tid og sted

I et klip mellem to scener springer man måske nogle timer eller dage frem i historien. Måske oplever vi flash back, hvor en person tænker tilbage på noget, der er sket dage eller år forinden. Måske springer vi fra København til New York.

I mange film hjælper man publikum til at forstå dette store spring ved at indsætte en tekst, hvor der står, hvor man er og hvilken tid, vi befinder os i. Man kan også markere større spring i tid eller sted ved hjælp af optoning (der tones op fra sort til ‘normal’ lysstyrke – markerer et stort spring i tid og/eller sted) nedtoning (der blændes ned til sort - markerer afslutning af længere handlingsforløb).
En god måde at give publikum tid til at få overblik over en ny situation eller et nyt miljø er ved at starte scenen med et totalbillede. Hvis man starter direkte med et nærbillede risikerer man, at publikum går glip af pointen, fordi hjernen prøver at finde ud af, hvor vi er, hvordan rummet ser ud, om det er dag eller nat osv.

pauser

Selvom en filmklipper gør meget for at gøre handlingen glidende og forståelig, har publikum nok at gøre med at udfylde de huller, klipningen efterlader. Derfor skal der være pauser i historien, hvor publikum får tid til at stoppe op og tænke – ellers når de ikke at udfylde hullerne.

En pause skal ikke forstås som om, at der skal være et sort hul eller en reklame midt i filmen. Nej, det handler om, at tempoet skal ned ind i mellem, så man får mulighed for både at fordøje noget der lige er sket og at bruge sin egen fantasi til at tænke fremad i handlingen.

En pause kan f.eks. komme lige efter et dramatisk skænderi mellem to personer. Bagefter er der brug for lidt ro, hvor man kan tænke over, hvad der blev sagt og gjort. Her kan man f.eks. have en stille scene, hvor vi ser den ene af personerne sidde og græde, eller gå ud over en mark.

I de pauser, hvor publikum tænker fremad, bruger de fantasien til at regne ud, hvad der vil ske. Et trænet publikum vil have nemt ved at gennemskue de fleste underholdningsfilm, fordi deres historier tit er opbygget meget ens. Alligevel er det en vigtig del af oplevelsen, at man har tid til at tænke og regne ud, hvad der vil ske.

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle