FILM-X - Lav film i Cinemateket

FILM-X - Lav film i Cinemateket

Billedbeskæring

Når man taler om billedbeskæring ser man både på billedudsnit, perspektiv og komposition.

grundskolen

I "The King is Alive" (Foto: Zentropa) bruges totalbilledet her til at skabe overblik og beskrive stemning og miljø.

Billedudsnit

Billedudsnittet bestemmes af afstanden til det filmede. Det største billedudsnit hedder supertotal – her kan vi f.eks. stå på et højt sted og se ud over et stort landskab. Modsætningen er et ultranærbillede, hvor man går helt tæt på noget – f.eks. læberne på en person. Der findes et væld af variationer imellem supertotal og ultranærbilleder.

Brug af totalbilleder

Totalbilleder bruges til at give overblik og beskrive stemning og miljø: Er vi ude eller inde? Er det by eller land? Er det et rigt eller fattigt miljø? Er det hyggeligt eller råt? Derfor er totalbilleder gode, når et nyt sted introduceres.

Et totalbillede kan også være effektivt til at vise en situation. Hvis en person f.eks. er fortabt i ørkenen eller på det åbne hav, vil et klip til et totalbillede understrege, hvor håbløs situationen er.

Brug af nærbilleder

Når man går tættere på noget med kameraet, oplever vi små detaljer i handlingen.

I film kommer vi helt tæt på skuespillernes ansigter. Så tæt at vi ser små detaljer, som vi måske ikke engang har lagt mærke til ved vores bedste venner. Derfor er nærbilleder og ultranærbilleder ideelle til at vise følelser som angst, sorg, vrede og nervøsitet hos karaktererne.

grundskolen

Nærbillede fra "Buldermanden" (Jesper W. Nielsen, DK, 1995)

Nærbilleder kan også bruges til at afsløre detaljer i handlingen for publikum. Det kan f.eks. være et nærbillede af en lommetyvs hånd, der tager en pung op fra en uvidende persons taske. I dette tilfælde er nærbilledet med til at tilføre filmen suspense.

I klipningen bruges nærbilleder også til at skabe dramatik. Billedvariationen i sig selv skaber tempo og drama. Men lyden, fra det vi ser, bliver også altid højere, jo tættere på vi er i billedudsnittet. Så ved et klip fra halttotal af en kørende bil til ultranær af et bilhjul der suser rundt, bliver lyden også pludselig væsentligt højere, og er med til at gøre situationen mere dramatisk.

perspektiv

Der findes tre former for perspektiv: Frø-, normal- og fugleperspektiv.

  1. I frøperspektiv ser vi tingene nedefra, og alt kommer til at virke stort, overvældende og måske truende.
  2. I normalperspektiv ser vi tingene i øjenhøjde. Det er det mest brugte perspektiv.
  3. I fugleperspektiv ser vi tingene oppefra. Det giver overblik og får ting til at se mindre ud.

I billederne nedenfor fra filmen "Aqualorious", ser vi filmens to nøglepersoner i forskelligt perspektiv. Hovedpersonen (til venstre) er i frøperspektiv og hans modstander ses i fugleperspektiv. Perspektivet understreger, at modstanderen har kontrollen over situationen, og at hovedpersonen bliver "undertrykt".

grundskolen

"Aqualorious" (Foto: Zentropa)

komposition

Billedets komposition betyder billedets opbygning – hvordan genstande og personer er placeret i forhold til hinanden. Det er en hel videnskab for sig, og noget mange filmfotografer og instruktører arbejder meget bevidst med.

I klipningen kan man bruge kompositionen til at kæde to billeder sammen, ved at få bevægelser til at passe sammen, eller ved at skabe grafiske match fra billede til billede.

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle