FILM-X - Lav film i Cinemateket

FILM-X - Lav film i Cinemateket

Lydklipning

Grundlæggende består lydsiden af tre typer lyde: Reallyde (dialog og atmosfærelyde), effektlyde og musik.

grundskolen

Reallyd

Atmosfærelyde er først og fremmest stemningsskabende og beskriver miljøet – ligesom totalbilleder. Atmosfærelyd kan optages og klippes uafhængigt af billederne, da de ikke knyttes sammen med bestemte genstande eller bevægelser i billedet. Det kan f.eks. være bølgesusen fra et hav, lyden af storby med biler og sirener, mumlen fra mennesker på en café, osv.

Effektlyd

Effektlyde hænger direkte sammen med handlingen. Det vil sige, at lydene stammer fra noget, som filmens personer også oplever og reagerer på.

Når effektlydene mangler, bemærker publikum det hurtigt. Hvis der f.eks. kører en bus lige forbi kameraet, uden at lydbilledet ændres, vil det virke besynderligt. Effektlyde er således med til at gøre billedsiden dramatisk; en høj lyd i et nærbillede gør publikum ekstra opmærksomt på, hvad der sker i billedet.

Effektlyde kan også være medfortællende, når de f.eks. peger på noget der sker udenfor billedet – en dør der smækker, lyden af et skud, fodtrin i en tilsyneladende øde gade, osv..

Man kan dog bevidst vælge at frasortere alle lyde og skabe stilhed. På den måde kan klipperen f.eks. lave et subjektivt lydunivers, der viser at scenens hovedperson fokuserer på noget, der får vedkommende til at glemme den omkringliggende verden og dens lyde.

Musik

Filmmusik kan enten være en del af handlingen, eller være ren underlægningsmusik, hvor musikken ikke kan høres af personerne i filmen.

Der findes mange eksempler på, hvordan musik kan gøres til en aktiv del af handlingen. Et klassisk eksempel er musicalgenren, hvor filmens personer jævnligt bryder ud i sang og f.eks. synger en del af filmens dialog.

Et andet eksempel er fra "Min pinlige familie og Mutantdræbersneglene" hvor hovedpersonen lytter til musik i hovedtelefoner og derfor ikke hører, hvad der sker lige ved siden af hende. Filmen kan ses på Filmcentralen.

Underlægningsmusik bruges først og fremmest til at skabe stemning – ligesom totalbilleder. Tænk f.eks. på gysergenren, hvor der altid bruges rigtig uhyggelig musik til at understrege, at der snart vil ske noget væmmeligt.

I mange film ligger der ledemotiver i underlægningsmusikken, der følger bestemte personer eller handlinger. Et godt eksempel er Star Wars filmene, hvor der er et motiv for de gode (rebellerne) og for de onde (imperiet). Musikken hjælper her publikum til at orientere sig i handlingen; allerede når vi ser et stort rumskib udefra, ved vi ved hjælp af musikken, om vi følger de gode eller de onde. Der ud over skaber musikken samtidigt en henholdsvis håbefuld og dyster stemning.

Publikum aflæser ubevidst et hav af koder om filmen gennem musikken: Kultur, stil, tidsånd, humør og meget andet. Så vær omhyggelig med at vælge musik, når du skal klippe en film. Prøv at se den samme scene med forskellige typer musik – det giver en enorm forskel på det færdige resultat!

Her kan du se to versioner af samme filmklip - et af dem har en glad pop-melodi og fuglesang på lydsiden, mens den anden har spændingsmusik og vindsusen. Prøv at se de to klip igennem og tænk over, hvad lyden betyder for den stemning, der er i filmen.

Filmene er klippet i FILM-X - billedmaterialet er fra "Klatretøsen" er stillet til rådighed af Nimbus Film.

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle