Tro Håb Afghanistan

Tro Håb Afghanistan

- et temamateriale om fem dokumentarfilm

Om filmene

”Tro Håb Afghanistan” er en serie af fem korte dokumentarfilm instrueret af Jens Pedersen. Her følger en oversigt over de fem film med handlingsreferater. Desuden er der til hver film en elevkommentar, der kan bruges som udgangspunkt for diskussion i klassen.

Faridullahs fridag


Foto. Jens Pedersen, 2013

Filmens handling
Drengen Faridullah arbejder på en murstensfabrik sammen med sin far og sine søskende. Familiens hus blev ødelagt under én af de mange krige i Afghanistan. Familien er i gæld til fabriksejeren, fordi faderen har lånt penge, så familien kan overleve. Om vinteren bliver der ikke produceret mursten, og faderen låner derfor penge af fabriksejeren, som så skal betales af i den kommende arbejdsperiode om sommeren. Faridullah drømmer om at gå i skole og bo i sit eget hus - og drive en restaurant, når han bliver stor. Filmen handler om den dag, hvor Faridullah gør en lille smule oprør: sammen med sine søskende går han i kiosken midt i arbejdstiden og køber kage og sodavand.

Elevkommentar
”Jeg synes, det er en god men barsk film. Der er nogle steder, hvor der sker nogle ting, som man ikke kan forestille sig i Vesten. Det er meget mærkeligt, at de ikke siger noget til, at bossen kun giver 5.000, når de skulle havde haft 10.000. Det er også meget mærkeligt, at børn skal arbejde, og de ikke anmelder, at bossen kun giver dem det halve af det, de skulle have. Og at Faridullah får skældud over noget, han ikke gør. Han gør op med bossen ved at gå ned i butikken og købe kage og sodavand og pisser på hans dumme regler.”
Petrus 11 år

Laylas melodi


Foto. Jens Pedersen, 2013

Filmens handling
Pigen Layla bor på et børnehjem i Kabul. Hendes far blev slået ihjel i én af de mange krige i Afghanistan. Laylas mor bor i bjergene langt væk og er så fattig, at hun ikke kan brødføde sin datter. Layla er glad for at bo på børnehjemmet og gå i skole, hvor hun spiller musik. Hun drømmer om at blive musiker som voksen. Hvis hun havde boet i landsbyen hos sin mor, ville hun formodentlig allerede være gift og ikke have mulighed for at uddanne sig. I filmen følger vi Layla, da hun for første gang i fem år skal møde sin mor.

Elevkommentar
”Jeg synes, filmen var god, fordi Layla kunne vise sine følelser, selv om der var kamera på. Det er underligt at tænke på, at det er fem år siden, at hun har set sin mor. Det viser, hvor anderledes Laylas verden er i forhold til min, hvor jeg ser min mor hver dag. Mens hun kørte af sted for at møde sin mor, var jeg næsten lige så spændt som hende.”
Alma 9 år

Walis ven


Foto: Jens Pedersen, 2013

Filmens handling
Drengen Wali har en vægt. Han tjener penge ved at lade mænd veje sig på vægten. Pengene skal dække udgifterne til mad og husleje for ham og hans mor. Wali går i skole – og øver sig i at tegne. Han har en god veninde, Bashira, som bor i nærheden af ham. I filmen følger vi Walis forsøg på at skaffe penge og samtidig at nå i skole. Vi oplever også hans venskab med Bashira.

Elevkommentar
”Jeg synes, filmen sætter nogle ting i perspektiv. F.eks. at have et hjem er noget, vi tager for givet i Danmark og den vestlige verden. At kunne gå i skole er en rettighed, vi tager for givet, at få mad på bordet, at besøge sin familie engang i mellem. Alt dette er jo pure luksus i f.eks. Walis verden. Hans store drøm er at kunne skrabe penge sammen til et hus, så han og hans mor ikke behøver at leve på gaden. Han får sin indkomst gennem en badevægt. Han kan ikke bare gå med aviser, få et job i den lokale bager etc., som de fleste unge i Danmark kan. Og nogle danskere brokker sig oven i købet over, at avisruterne er for lange og at de ikke får nok i løn. Er det okay som dansker at brokke sig over dette? Det ville redde Walis fremtid. Et barn i Danmark ville bare have lidt ekstra at købe ting for. På den anden side lever vi trods alt i Danmark - et velfærdssamfund - og ikke i Afghanistan.”
Adam 13 år

Asadaghas hjerte


Foto: Jens Pedersen, 2013

Filmens handling
Drengen Asadaghas forældre blev dræbt af amerikanske soldater i 2008. Siden da har han og hans to små søstre boet hos en onkel. Onklen smider børnene ud, efter de har boet hos ham i fire år, fordi onklens bror er blevet gift og skal bo hos ham. Asadagha og hans søstre er nødt til at flytte og begiver sig af sted. De møder deres fars gamle ven på vejen. Han giver børnene husly og taler med Asadagha om hævn og om fremtiden.

Elevkommentar
”Jeg synes, det er en lidt barsk film, fordi børnene lige pludselig bliver smidt ud og skal finde et andet sted at bo. Filmen er også god, fordi de møder deres fars bedste ven og kan bo hos ham.”
Victor Carlos 10 år

Machgans vilje


Foto: Jens Pedersen, 2013

Filmens handling
Pigen Machgans far er narkoman. Machgan tjener penge ved at sælge tyggegummi i Kabuls gader. De fleste penge, hun og resten af familien tjener, går til faderens stoffer. Machgan vil gerne gå i skole. Og moderen og hun sætter faderen stolen for døren. Enten skal han holde op med at tage stoffer, eller også skal han flytte. I filmen følger vi, hvordan det går.

Elevkommentar
”Jeg synes, det er en meget fin film og historie, fordi man får et godt indblik i, hvor forfærdeligt det er at være Machgan, og hvor meget fattigdom der er i Afghanistan. At de bliver nødt til at arbejde så meget, at de ikke kan gå i skole. Hvis det er sådan for mange familier, at et familiemedlem er narkoman, og de ikke har penge til noget, bliver en stor del af Afghanistan udryddet. Bortset fra de forfærdelige ting er filmen god nok.”
Erik 11 år

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle