Vidunderbørn

Vidunderbørn

- et undervisningsmateriale

Filmfaglige vinkler

Genre og rammefortælling

”Vidunderbørn” er et drama inden for den historiske og melodramatiske undergenre. Hovedhandlingen udspiller sig i et fortidigt miljø, og filmen har virkelige historiske begivenheder som afsæt for en fiktiv handling. Filmens appel til publikums følelser er typisk for melodramaet: brug af nærbilleder af ansigter i sorg og gråd, fokusering på mennesker, der er i skæbnens eller tilfældighedernes vold og brug af voldsom og patosfyldt underlægningsmusik.

Dramaturgisk er filmen opbygget som en rammefortælling: I filmens første scene (se scenen nedenfor) møder vi den aldrende Hanna og barnebarnet Nina i en koncertsal, hvor Hanna er i gang med prøverne til sin afskedskoncert som violinist. Her modtager hun et brev, hvis indhold viser sig at være nodebladet med den venskabsmelodi, som hun komponerede sammen med sine jødiske venner Larissa og Abrascha i 1941. ”Ingen kunne spille som Abrascha,” siger Hanna, og der klippes fra den nutidige koncertsal til en koncertscene i 1941.

Åbningsscene (01:13-02:40)
grundskolen

Herefter udspiller filmens kernehistorie sig som et 85 minutter langt flashback. Det ender i en koncertsal, hvor Larissas og Abraschas præstationer afgør deres skæbne. Scenen afsluttes med en voice over, hvor Hannas fortællerstemme lukker barndomsfortællingen med ordene: ”Schwartow lod virkelig Larissa dræbe og med hende over 200 jødiske børn fra Poltawa. Vi kunne ikke forhindre det. Abrascha fik lov at leve, fordi Schwartow fandt ham perfekt i modsætning til Larissa.” Der klippes midtvejs i denne voice over, der fungerer som en såkaldt lydbro, der fører os fra fortiden og ind i nutidens koncertsal.

Filmens sidste scene (se scenen nedenfor) udspiller sig ved en sø med en næsten forsvundet badebro. Det ligner til forveksling det sted, hvor de tre børns venskab blev forseglet i 1941. Disse locations - koncertsalen og søen - fungerer som væsentlige elementer i rammefortællingen, idet de giver os en oplevelse af sammenhæng og troværdighed.

Slutscene (01:32:41-01:33:49)
grundskolen

Arbejdsforslag før I ser filmen: Introducer begrebet rammefortælling, inden eleverne ser filmen. Eleverne kender sikkert andre film og tekster, der er opbygget på samme måde, fx ”Titanic”. Snak om fordele og ulemper ved at bruge denne kompositionsmodel.

Set up og pay off

I en fortælling skal et set up generelt følges op af et pay off senere i historien - ellers vil tilskueren føle sig snydt. Det klassiske eksempel er, at hvis vi ser et skydevåben i begyndelsen af en film, så skal våbnet bruges senere i filmen. Der findes dog også ’falske’ set ups uden pay offs, og bliver denne teknik dygtigt brugt, kan det drille fornøjeligt og skabe overraskelseseffekt. Når filmskaberne arbejder med set ups og pay offs, skaber det en oplevelse af sammenhæng og troværdig, men nok så vigtigt pirrer det vores nysgerrighed og fantasi – vi lever os ind i fortællingen og forsøger at gætte med på handlingens videre forløb. I ”Vidunderbørn” bliver vi ikke snydt! Allerede i løbet af filmens første minutter (anslaget) leveres de første setups: Hannas smykkesten, en kuvert og et nodeblad. Alle tre rekvisitter er væsentlige bærende elementer i den kommende fortælling.

Set up: (tidskode 01:35 – 02:27 - se scenen nedenfor)

  • halvnært billedudsnit af den aldrende Hanna, der berører smykket samtidig med, at den ukendte person fra hendes fortid nævnes.
  • ultranært billede af en kuvert med teksten: Für Hanna ”Die Herrin der Fische” (Til Hanna ”Fiskenes herre”)
  • halvnært billede af Hanna, straks efterfulgt af et totalbillede, der tydeligt viser hendes følelser og reaktion.
  • ultranært billede af kuvertens indhold: nodebladet. Sidste indstilling er et nærbillede af Hanna og barnebarnet Nina, der stiller det igangsættende spørgsmål: ”Oma, wer war der Mann?” (Bedstemor, hvem var manden?)

Set up (01:35 – 02:27)
grundskolen

Pay off: (tidskode 21:31 – 23:32 - se scenen nedenfor)
1. scene på badebroen: nodebladet og ”Die Herrin der Fische”.

I nærbilleder ser vi, at Larissa skriver på nodebladet, og Hanna og Abrascha spiller. Herefter viser Hanna Larissa og Abrascha, hvordan de kan få fisk til at spise kagestykker, de sætter mellem tæerne. Da det kun lykkes for Hanna, udnævner Abrascha hende til ”Die Herrin der Fische”. Umiddelbart herefter indtræder filmens 1. vendepunkt (23:00): Idyllen ødelægges af larmende, tyske fly.

Pay off 1 (21:31 – 23:32)
grundskolen

Pay off: (tidskode 54:55 – 56:12 - se scenen nedefor)
2. scene på badebroen: amuletterne

Et totalbillede i fugleperspektiv indleder scenen ved søen, hvor vi ser Larissa og Abrascha på badebroen. Derefter skiftes til et ultranærbillede af en hånd, der har hentet en sten op fra vandet. Stenen ses på badebroen sammen med to konkylier. Børnene udnævner tingene til kraftamuletter, og med hver deres amulet besegler de deres venskab i et ultranærbillede af de tre hænder. Igen brydes idyllen, og filmens 2. vendepunkt (56:00) indtræder: En gennemtrængende højttalerstemme beordrer alle jøder i Poltawa over 50 år til at indfinde sig på banegården om eftermiddagen kl. 16!

Pay off 2 (54:55 – 56:12)
grundskolen

I filmen bliver samme fortælleteknik med set up og pay off brugt i forbindelse med:

  • lommekniven
  • æblet
  • Hannas begejstrede fortælling til Schwartow om gemmestedet i skoven (49:50)
  • nøglen til gemmestedet i bryggeriet
  • Max Reichs pistol.

Da disse elementer introduceres første gang, sker det i nær-/ultranærbilleder, så vi som tilskuere er klar over, at der netop her er noget, der vil få betydning senere. Virkemidlet fungerer således også som spændingsopbyggende faktor.

Arbejdsforslag før I ser filmen: Introducer begreberne location, set up og pay off. Giv eleverne den opgave, at de – mens de ser filmen - skal være særligt opmærksomme på rekvisitter og situationer, der er set ups og pay offs. Giv dem papir, så de kan notere undervejs. Tal med dem om det umiddelbart efter, I har set filmen.

Billedkomposition

Filminstruktøren og fotografen vælger billedkompositionen ud fra handlingen, de konkrete motiver, antallet af personer etc. De gør sig også mange overvejelser over, hvordan kameravinklen og billedbeskæringen kan bidrage til at skabe en bestemt stemning og formidle det centrale indhold i scenen. I ”Vidunderbørn” er der mange oversigts- og totalbilleder; denne billedbeskæring medvirker til at skabe en rolig stemning og at give seeren overblik over begivenhederne. Omvendt giver mange nærbilleder en intens og ofte hektisk stemning. Vi ser eksempler på det i nogle af ”Vidunderbørn”s scener, der starter roligt, men ender i uhygge og kaos. Her bruges ofte oversigts- og totalbilleder i den første rolige fase, og efterhånden som begivenhederne tager fart, bruges flere og flere halvtotaler, nær- og ultranærbilleder kombineret med hurtig klippetempo. Billedbeskæring og klippetempo underbygger handling og stemning.

grundskolen
Intens halvnær billedbeskæring (Foto: Angel Films)

grundskolen
Roligt totalbillede (Foto: Angel Films)

Musikken

Den klassiske musik spiller en afgørende rolle for filmens stemninger og tempo – både som reallyd og som underlægningsmusik. Indledningsmelodien er den ”venskabsmelodi”, de tre venner komponerer undervejs i filmen - en rolig, let og iørefaldende komposition. Andre steder i filmen skaber musikken en ildevarslende stemning. Musikken markerer og understøtter handlingen og modsætningen mellem scener med henholdsvis harmoniske, idylliske, uhyggelige og skæbnesvangre situationer. Elevopgaverne til tysk tager afsæt i netop musikken som filmisk virkemiddel.

Kontakt

Martin Brandt-Pedersen, Lisbeth Juhl Sibbesen

Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København K. Copyright ©2017.

Kontakt os for spørgsmål vedr. undervisningsmaterialer

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle