En fremmed flytter ind

2017, 82 min, DK/Dokumentarfilm, Danmark

Amanda bor alene med sin datter i Hvidovre, men en dag støder hun på Casper på Facebook. Tre måneder senere siger hun ja til en date, og her bliver Amanda smaskforelsket i den sjove og omsorgsfulde Casper, som også selv har en datter. Casper afslører, at han er arving til en af Danmarks rigeste familier, men også at det er en arv, han helst er foruden. Derfor virker det ikke så underligt, at det er ham, der ender med at rykke ind hos Amanda i hendes lille lejlighed. Men det er ikke kun Casper, der flytter ind. Det samme gør et stort persongalleri af intrigante familiemedlemmer og dramatiske venner, som via Facebook fletter sig ind i Amandas liv – indtil den dag, telefonen ringer … Filmen tager udgangspunkt i virkelige hændelser og bygger på podcasten "I Et Forhold Med …" af Third Ear. De centrale medvirkende er virkelige personer, som spiller sig selv, mens Casper spilles af Esben Dalgaard.

Stills

Made in Copenhagen 2017

Af samme instruktør

  • Se Filmen
    Motley's Law

    Motley's Law

    I slutningen af 2014 vil de sidste internationale kampstyrker trække sig ud af Afghanistan. 38-årige Kimberley Motley har forladt sin mand og tre børn hjemme i USA for at arbejde som...

    Instruktør: Nicole N. Horanyi

    2016, 84 min, DK/Dokumentarfilm, Danmark

  • Se Filmen Fodboldpigerne - Del 3

    Fodboldpigerne - Del 3

    Mira er den mest populære pige på holdet og datter af hjælpetræner Lennart. Hun er opvokset i Fremad Valby og helt naturligt holdets anfører. Pigerne er konstant i konkurrence om Miras...

    Instruktør: Nicole N. Horanyi, Malene Rykær

    2010, 26 min, DK/Dokumentarfilm, Danmark

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle