I vores blod

2009, 10 min, U/Kort fiktion, Frankrig, Danske tekster

En ung fyr har gjort sin kæreste gravid, men lever stadig i sit eget univers. Han har voldsomme konflikter med sin far. Pigen føder på hospitalet, men han kan ikke få sig selv til at gå derhen. Han lukker sig inde - men overvinder sig selv.

Denne film findes også med franske undertekster med særligt henblik på brug i sprogundervisningen. Se under originaltitlen "Dans nos Veines".

Undervisningsmaterialer

  • Kortfilm i fransk

    Kortfilm i fransk

    Et undervisningsmateriale om at arbejde analytisk med film i fransk.

    • 7. klasse
    • 8. klasse
    • 9. klasse
    • 10. klasse
    • Gymnasiet

Egnet Til

Fag: 

  • Fransk

Undervisningsvejledning

Filmen tager fat om de tabubelagte emner vold i hjemmet og unge forældre. Historien udfolder dog samtidig en række væsentlige temaer i forhold til det store spring fra ung til voksen, som man med fordel kan arbejde med i både fransk og dansk - herunder ansvar, forældreskab, identitet og rodløshed.

Lionel bor hjemme og har et mildt sagt anstrengt forhold til faderen, som slår. Han skal snart selv være far, men er mere optaget af sine computerspil end kærestens graviditet og det kommende faderskab.

Filmen giver anledning til en væsentlig diskussion af, hvilken betydning familiemønstre, opvækst og arv har for identitetsdannelsen. Her vil det ligeledes være relevant at diskutere filmens titel "I vores blod".

I filmen følger vi Lionels udvikling fra virkelighedsfjern til mere ansvarsbevidst. Det vil her være oplagt at finde eksempler fra filmen, som viser, at Lionel udvikler sig og bliver mere bevidst om sin egen situation.

I forhold til filmens fokus på unge forældre vil det være en mulighed at inddrage elevernes kendskab til emnet fra diverse medier, herunder avisartikler samt tv-serien "De unge mødre". De ofte uplanlagte børn skubber her til den 'almindelige' udvikling fra barn til voksen. I en tidlig alder må forældrene lære at tilsidesætte egne behov og tage ansvar for barnet. Lionel tager konsekvensen af både egne og faderens handlinger og flytter hjemmefra. Spørgsmålet er, om han kan leve op til det ansvar, det kræver at være forælder.

Credits

Alternative Title
Dans nos veines
Instruktør
Guillaume Seinez
Produktion
Iota Production
Censur
Tilladt for børn over 11 år

Af samme instruktør

  • Se Filmen Undervisningsmateriale tilgængeligt
    Dans nos veines

    Dans nos veines

    En ung fyr har gjort sin kæreste gravid, men lever stadig i sit eget univers. Han har voldsomme konflikter med sin far. Pigen føder på hospitalet, men han kan ikke få sig selv til at gå derhen....

    Instruktør: Guillaume Seinez

    2009, 10 min, U/Kort fiktion, Frankrig

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle