Filmleksikon A-Z

Konfliktoptrapning

Konfliktoptrapningen er 5. fase i berettermodellen. Her stiger spændingen i takt med, at filmens konflikter udvikler sig. Der opstår komplikationer. Presset på hovedpersonen bliver større og større.

Der kommer for alvor gang i filmens handling i konfliktoptrapningen. Det er nu, de afgørende indre og ydre konflikter udspiller sig. Her er dramaer og dilemmaer, modstridende interesser og voldsomme begivenheder. Der opstår komplikationer, og hovedpersonen møder forhindringer og udvikler sig. Nogle gange er der en tidsfrist, der øger spændingen (se også opslaget Tidsforlængelse). Under konfliktoptrapningen er alle muligheder åbne. Alt kan stadig nå at ske, og vi er nysgerrige efter at vide, hvordan det hele ender.

I begyndelsen af konfliktoptrapningen falder spændingskurven (den gule linje) i berettermodellen lidt. Det afspejler, at vi lige skal puste ud efter de dramatiske oplevelser i point of no return (4. fase). Men så begynder spændingen igen at stige - nu mod nye højder. Konflikterne udvikler sig, situationen spidses til og nettet strammes omkring hovedpersonen.


Illustration: Berettermodellen / Konfliktoptrapning (DFI)

  1. Anslag
  2. Præsentation
  3. Uddybning
  4. Point of no return
  5. Konfliktoptrapning
  6. Klimaks
  7. Udtoning

Eksempel på konfliktoptrapning

Der kommer flere og flere forviklinger under konfliktoptrapningen i kortfilmen ”Der er en yndig mand” (eksempel 1). Det lykkes for hovedpersonen Lars at gennemføre sit dobbeltspil som El Hassan. Men der opstår komplikationer, da Ida bliver forelsket i ham. Desuden viser det sig, at bartenderen i Havfruen er Idas ekskæreste.

grundskolen

Eksempel 1
Konfliktoptrapning
"Der er en yndig mand"
SE KLIP

Læs mere om berettermodellen og se eksempler her:

Berettermodellen
Anslag
Præsentation
Uddybning
Point of no return
Klimaks
Udtoning

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle