Lys kan komme fra forskellige retninger, fx nedefra, oppefra og fra siden. Den retning, lyset kommer fra, kaldes lysindfaldets vinkel. Det påvirker tilskuerens oplevelse af motivet.

Her er eksempler på fire grundlæggende retninger, lyset kan komme fra: sidelys, modlys, lys nedefra og frontbelysning.

Sidelys

Sidelys – dvs. hårdt lys fra siden – understreger ansigtets form med tydelige skygger. Ansigtet får en skyggefuld og en oplyst side, dvs. en mørk og en lys side. Sidelys bruges tit symbolsk for at understrege, at en person har fx en ond og en god side, eller at personen føler sig splittet og står i et dilemma.

I kortfilmen 'Træneren' (eksempel 1) ser vi filmens pædofile John i sidelys, da han har en vigtig samtale med filmens hovedperson, den 13-årige Niels. John lyver for Niels og nægter at kende noget til et overgreb, han har begået. John spiller flink og manipulerer med Niels. Sidelyset understreger, at John har en dobbelt personlighed: den rare, sjove træner og den løgnagtige, pædofile mand. Han har helt konkret en lys og en mørk side.

Framegrab fra 'Træneren'

Eksempel 1 Sidelys

Modlys

Ved modlys er lyskilden (fx en lampe eller solen) bag ved den person, vi ser på. Det kan få personens hår til at se lysende ud, så det ligner en glorie. Derfor kan modlys have en glorificerende effekt, dvs. at det får personen til at virke engleagtig eller ophøjet. Modlys kan også blænde os, og billedet kan blive meget lyst, så det er svært at skelne detaljer og ansigtsudtryk. Vi mister overblikket og kan opleve indstillingen som drømmeagtig.

I kortfilmen 'Småfugle' (eksempel 2) præsenteres filmens hovedperson i modlys. Det understreger hans drømmende sindsstemning: Han drømmer om en pige, han ser på. Det er desuden et spor ift. noget, der sker senere i filmen: Modlyset varsler den rolle, han vælger at tage over for pigen, nemlig en form for skytsengel.

Framegrab fra 'Småfugle'

Eksempel 2 Modlys

Lys nedefra

Lys nedefra er et klassisk gysertrick. Hvis et rum er helt mørkt, og man har en lyskilde (fx en lommelygte) under hagen, kan ansigtet se uhyggeligt og forvredet ud. Øjenbrynene kaster store skygger, som vi kender det fra billeder af djævle. Hvis personen, der er belyst nedefra, er i fare, kommer han/hun til at virke ekstra udsat: Personen har lyset i øjnene og derfor svært ved at se – og er tydelig at få øje på for en forfølger.

I 'Mallorca' (eksempel 3) er hovedpersonen Emma (med ryggen til i højre side af billedet) bange for sin sære nabo (damen i den blå kjole). Da Emma er nødt til at gå ind til naboen for at låne en nøgle, bliver der skabt en mystisk og lidt uhyggelig stemning ved hjælp af bl.a. lys nedefra. Den dystre stemning forstærkes af low key-belysning. Desuden står naboen på en stol, dvs. højere oppe end Emma, og ser i dele af scenen magtfuldt ned på hende.

Framegrab fra 'Mallorca'

Eksempel 3 Lys nedefra

Frontbelysning

Lys "alle vegne fra" kaldes også frontbelysning eller high key-belysning. Lyset kan være kunstigt lys (dvs. fra lamper, spots osv.) eller naturligt lys (dvs. dagslys). Vi har rigtig godt overblik over et billede, når lyset kommer alle vegne fra. Vi kan se alt tydeligt, og der ikke er noget, der gemmer sig i skygger. Men nogle gange virker billederne også lidt kedelige at se på, fordi der mangler skygger, som skaber former og dybde.

I 'London ligger på Nordpolen' (eksempel 4) bruges der frontbelysning i de fleste af de scener, der foregår oven vande i virkelighedens verden. Det giver os en oplevelse af at være i et overskueligt og trygt miljø. Lyset er tydeligt anderledes i en række andre af filmens scener, som foregår under vandet og i hovedpersonens drømme. Dermed hjælper lyset os til at finde ud af, om det, vi ser, foregår i virkeligheden, eller om det er en drøm.

Framegrab fra 'London ligger på Nordpolen'

Eksempel 4 Frontbelysning

Læs mere om lys og se eksempler her:

Lys
High key og low key belysning
Varmt og koldt lys
Hårdt og blødt lys
Farvet lys