At finde sig et hjem i verden

At finde sig et hjem i verden

INTERVIEW. Hvad betyder det for et barn at være på flugt, og hvordan finder man sig til rette som flygtningebarn i et nyt land? Det er omdrejningspunktet for Andreas Koefoeds dokumentarfilm "Et hjem i verden", som giver et andet perspektiv på flygtninge end det, vi ofte får præsenteret i medierne.

Af Marianne Lentz. Bragt i Filmupdate den 3. november 2015 

Ali ser syner. Han ser for sig, at der kommer fem knivbevæbnede mænd og slår hans far. Imens græder hans mor. Ali er 10 år gammel og bor på et asylcenter i Danmark. Han kan kun huske brudstykker fra tiden i Afghanistan, og siden han flygtede med sine forældre, har han været igennem Iran, Tyrkiet, Frankrig, Italien, Danmark, Norge – for derpå at ende i Danmark igen. I dag er begge hans forældre psykisk syge. Flere gange er familien nær blevet sendt ud af landet. En gang blev de hentet af politiet, men udvisningen blev stoppet i sidste øjeblik. Det har givet Ali psykiske vanskeligheder, der blandt andet manifesterer sig som hallucinationer.

Ali er et af de tusindvis af flygtningebørn, som alene eller sammen med deres forældre søger om humanitært ophold i Europa. Han er et af de børn, som har overlevet den risikofyldte rejse til Vesten, og som nu venter på at få behandlet sin asylsag.

Vi møder ham i Andreas Koefoeds dokumentarfilm "Et hjem i verden", der i nøgtern fluen-på-væggen-stil skildrer skoledagen for fem flygtningebørn på en dansk asylskole. Magomed, Ali, Shemuz, Heda og Amel forsøger hver især at finde fodfæste i deres ny land, som de måske, måske ikke, får lov at blive i.

Helt tæt på børnene

Hvad vil det sige at være barn og flygtning? Det er netop det spørgsmål, som instruktøren undersøger med sin film – i en tid, hvor vi bombarderes med flygtningehistorier, men sjældent får indblik i børnenes liv.

"Jeg ville gerne finde ud af, hvad det betyder for børnene at fortælle deres historie, når de har været på flugt og udsat for vold. Dykke ned i det, der sker, nu hvor de skal finde et nyt ståsted, og se på, hvad de gør for at klare sig og for at komme igennem det. Hvordan taler de om det, og hvad betyder det for dem at kunne indvie andre i deres tanker? Jeg ville undersøge, hvordan de her voldsomme oplevelser påvirker børnene," siger han.

Et hjem i verden

Med "Et hjem i verden" ville Andreas Koefoed fortsætte børnesporet fra sine tidligere film, men samtidig fortælle en historie med mere samfundsmæssig relevans. Han ville give et indblik i et flygtningebarns liv på barnets præmisser – ikke politikere eller nyhedsmediers.

"Det er jo helt normale børn, der står i en usædvanlig situation. Men det er ikke den fortælling, man får i medierne, hvor de enten fremstilles som ofre, som det er synd for, eller nogen, der snyder og nasser på systemet. Det er sjældent, at vi bare får historien om et menneske."

Med "Et hjem i verden" har han derfor bestræbt sig på at komme ud over den stereotype fortælling om mennesker i nød. Ikke mindst ville han vise, hvor livsduelige og stærke børn ofte er. Hvordan de trods traumatiske oplevelser i bagagen er i stand til at komme videre. Derfor ser han også filmen som en konstruktiv historie.

"Jeg var bevidst om, at det ikke skulle være en deprimerende skildring. Jeg ville meget hellere dyrke den styrke, børnene har, og vise, at de også leger og kan holde sig oven vande og bevæge sig videre i livet. Vise, at de er nogle potentielt nye borgere med en masse fine kvaliteter, som står klar til at træde ind i samfundet."

"Et hjem i verden" er produceret af Sara Stockmann for Sonntag Pictures med støtte fra Det Danske Filminstitut.

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle