Fra Thailand til Thy T/R

Fra Thailand til Thy T/R

DOKUMENTARER. De to film "Fra Thailand til Thy" og "Fra Thy til Thailand" handler om thailandske kvinder og deres danske mænd i et vindblæst hjørne af Nordjylland. Her bor der 575 thailandske kvinder i danske ægteskaber. 15 år tidligere var der næsten ingen, men der var Sommai - en tidligere sexarbejder fra Pattaya. Med Sommai i spidsen skildrer filmene et netværk af handlekraftige og stærke thailandske kvinder, der via ægteskabet i Danmark forsørger sig selv og en hel landsby i Thailand. To film om globalisering, fattigdom, prostitution og vores fælles behov for tryghed og kærlighed.

Af Allan Berg Nielsen, bragt i en engelsk version i Det Danske Filminstituts festivalmagasin, FILM #64 Amsterdam, november 2008.

Stedet introduceres i smukt fotografi, Lars Skree og Henrik Bohn Ipsen er fotograferne. Der er myndighed over disse billeder. Et jysk landskab, som er meget, meget mere end et vindblæst hjørne af Danmark. Det er en egn og en befolkning med en særegen livsstil og en stor værdighed og en bevaret integritet. Bekræfter fotografiet for mit blik, som er dannet tilbage i romantikken. Kvinden, det til en begyndelse handler om, introduceres tilsvarende smukt og sikkert. Hun er egentlig fremmed her, men er så integreret, som det har været mulig at blive, når man ser anderledes ud og er fra den anden side af Jorden. Og så begynder fortællingen, det er som det skal være, jeg er tryg. Fra dokumentarens begyndelse, i del 1, "Fra Thailand til Thy". Og jeg skal bestemt nok blive ved den, det mærker jeg fra første begyndelse. For der er jo en ægte historie derfra, en kærlighedshistorie. Som fortsætter og finder sin afslutning i del 2, "Fra Thy til Thailand".

Fra Thailand til Thy

Kvinden skal formidle et ægteskab. Det har hun gjort før, fundet kvinder hjemme i sin landsby og placeret dem hos mænd her. De holder sammen, og vi lærer to af dem at kende. Hun har nu igen tre måneder til det, et turistvisums afmålte tid. Og personen, en søsterdatter, som det nu gælder, ankommer og kastes befippet ud i det. Kontaktannonce, svar, udvælgelse, mødet med manden. Han hedder Kjeld. Han er rar og genert. Hjælperne tager af sted, hun står fortabt i entrédøren til mandens hus, den første virkelig gribende scene. Hvordan skal det gå? Med denne unge kvinde, Kae hedder hun…

Det er godt nok tv-dokumentar, men det ser ikke ud som journalistik. Det er en elementær fortælling, som jeg vil kende fortsættelsen og den foreløbige slutning på. Lykkelig? (Men der er en slags pligtstof, noget jeg skal forstå, og fortællingen foregår ligesom inde i en socialantropologisk undersøgelse).

Det er et studium af et særligt og varmt miljø og i et storslået landskab. En anden mand valgte sin kæreste på samme måde, og nøgternt fortæller han, det var "ikke kærlighed, men jeg syntes, hun var pæn …" "Pæn", siger han! Så præcist kan det siges på vores sprog. Det folkelige dansk, som dokumentaren i et særligt sprogplot også skildrer. Egnens dialekt er intakt, og de fremmede kvinder taler den på deres egen tydelige måde, som en understregning af dens egenart.

Hen mod første films slutning forstår jeg, at det på det formelle plan er et etnografisk projekt, et case study. Om det omhyggeligt arrangerede ægteskab. Men fortællingen inden i dette stykke videnskabeligt feltarbejde hentes omhyggeligt frem af klipperen Marion Tour, og den vokser i intensitet i overensstemmende takt med følelsernes forvandling hos de to. Det bliver bare smukkere og smukkere. Og selvfølgelig rives jeg med … Titlen på dokumentarfilmen er da også inde i mit hoved "Historien om da Kae fik Kjeld".

Fra Thy til Thailand

Denne histories foreløbige højdepunkt indtræffer med åbningen af film 2 "Fra Thy til Thailand". Det sker så filmisk beslutsomt, at afsnittet må finde plads blandt filmhistoriens mange berømte bryllupper, en plads blandt de mærkværdigste. Men smukt er det i sin stiliserede distance og præcise forkortning. Her forener dette afsnits klipper, Marion Tour, umærkeligt de to films parallelle ambitioner, socialantropologens og filminstruktørens, den rationelle forklaring og den sentimentale bevægelse.

Janus Metz har hele vejen igennem dobbeltprojektet arbejdet sammen med etnografen Sine Plambech, og det er interessant at mærke graden af sammensmeltning af videnskabelig og filmisk metode og evne til forståelse.

Brylluppet afløses af adskillelse, visumperioden er løbet ud, Kae må rejse. Og jeg fornemmer, at dette ikke vil gå godt. Det fortælles af Kjeld, som i en verbumbøjning i et elegant indklip røber et flash-forward, hvor han vurderer de få dage efter brylluppet som de rigeste i sit liv. Det vil altså snart gå galt, tænker jeg. Scenerne står der stadig, længe, det er mest scenerne, der fortæller. Ofte er de uden dialog. Tonen er overalt stilfærdig, de indre monologer ligeså.

Men da de alle sammen så med hver deres alvorlige opgave tager ud til Kae i kvindernes fjerne landsby, tager det videnskabelige projekt over. Vi ankommer til landet og til den lille by. Vi er nu på feltarbejde og deltager i en række arrangerede og instruerede samvær, som emne for emne afdækker dette samfunds økonomiske og moralske situation. Og nu kan jeg godt glemme det romantisk dannede blik og det der med kærligheden. Her er det faktualiteterne, det gælder.

Lars Skrees fotografiske linje fortsætter imidlertid ubrudt, klipperen Marion Tour beretter fortsat i hele scener, og da den nødvendige journalistik må underordnes disse greb (med korte reportage-ekskurser, en til storbyen og barerne og kulturen der; og én med en pinagtig forhandling med en barnefader og eksmand, et dramahøjdepunkt…) bliver jeg med voksende uro (hvad med Kae og Kjeld i alle disse sidehistorier?) underlagt klipperytmens ubønhørlige skrue af ro, dens hvilen i scenen til sekundet før den dør, vemodet bag de sjældne smil. (Hvad tænker mon Kjeld på under denne bryllupsrejse?).

Filmene forklarer en mængde forhold, de omhyggeligt skildrede scener viser endnu mere, og neddæmpetheden og rytmens tøven fortæller mig, at filmene godt ved, at vi ikke får alt at vide. Man kan nemlig ikke vide alt. Hvad siges der også i disse kvinders korte sætninger med lange tavsheder, hvad foregår der egentlig bag Kaes bedrøvede blik? Kjeld er ved at finde ud af det.

Emneord: 

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle