Tordenskjold & Kold

Klassetrin: 

  • Gymnasiet

Materialetyper: 

  • Materialer til spillefilm

Emneord: 

”Tordenskjold & Kold” er en skæv og original, historisk film med fokus på Tordenskjolds personlige deroute oven på Den Store Nordiske Krig. De historiefaglige muligheder i filmen er derfor at bruge filmen i et metodeforløb med fokus på fortolkning af historien, og brugen af den. I AT-regi kan det ske i samarbejde med dansk.

Nimbus Film har lavet en omfattende hjemmeside til filmen med video, billeder, tekst og sjove test-din-viden-værktøjer (fx Kahoot). Filmens fremstilling af Tordenskjold bliver suppeleret med en tidslinje over hele Tordenskjolds liv og bedrifter, samt hans betydning i Den Store Nordiske Krig. På hjemmesiden kan man også finde svar på spørgsmål om persongalleriet, samt hvad der i filmen er kunstnerisk frihed, og hvad der er baseret på faktisk viden. Lad eleverne bruge tid på hjemmesiden, inden I ser filmen. Se mere herom i Før I ser filmen.

Dette materiale er skrevet af Niels Vasland Eriksen, lektor i samfundsfag og historie ved Det frie Gymnasium, februar 2016.

trailer til "Tordenskjold & Kold"

Om undervisningsmaterialet

Undervisningsmaterialet henvender sig til gymnasieskolen, men primært elever i 2. eller 3.g. Emnet er relativt komplekst/abstrakt, og filmen indeholder flere lag, som kan være svære at gennemskue.

Materialet indeholder en rækker indledende kapitler, der handler om filmen og de faglige mål. Der ligger også forslag til, hvordan eleverne forbereder sig på at se filmen ved først at arbejde med filmens hjemmeside. Dernæst følger kapitler om historieforløbet med vejledninger til læreren og elevopgaver. Til sidst ligger der forslag til et AT-forløb samt links og litteratur. Se materialets struktur nedenfor.

Man kan gennemføre historieforløbet alene på baggrund af filmen, samt filmens hjemmeside og danmarkshistorien.dk, som begge er frit tilgængelige. Forløbet og dets temaer – ”Historiebrug”, ”Sex i 1700-tallet” og ”Helten i 1700-tallet” - er derfor bygget op på en sådan måde, at eleverne selv kan arbejde med det i grupper, som er den primære arbejdsform. Lav løbende opsamlinger på klassen.

Fra historieforløbet kan man også trække tråde ud til andre forløb. Fx til et tema om familie og/eller kvinder. Se Links og litteratur for forslag til litteratur.

Det dansk-historiske AT-forløb er materialemæssigt mere krævende, med et fokus på udvalgte litterære tekster. Men langt hen ad vejen vil historiedelen fortsat kunne dækkes af de føromtalte temaer. Se under Forslag til AT-foløb.

Materialets struktur

  • Om undervisningsmaterialet
  • Om filmen
  • Før I ser filmen
  • Handlingsreferat
  • Faglige mål
  • Historieforløb - lærervejledning
    1) Fokus på filmen
    2) Historiebrug - hovedtema
    3) Sex i 1700-tallet - deltema 1
    4) Helten i 1700-tallet - deltema 2
  • Historieforløb - elevopgaver
    1) Fokus på filmen
    2) Historiebrug - hovedtema
    3) Sex i 1700-tallet - deltema 1
    4) Helten i 1700-tallet - deltema 2
  • Forslag til AT-forløb
  • Links og litteratur

Tordenskjold & Kold
Foto: Nimbus Film

Historieforløb - Lærervejledning

Man kan gennemføre historieforløbet alene på baggrund af filmen, samt filmens hjemmeside og danmarkshistorien.dk, som begge er frit tilgængelige. Forløbet og dets temaer – ”Historiebrug”, ”Sex i 1700-tallet” og ”Helten i 1700-tallet” - er derfor bygget op på en sådan måde, at eleverne selv kan arbejde med det i grupper, som er den primære arbejdsform. Lav løbende opsamlinger på klassen.

Vi anbefaler, at man venter til 2. eller 3. g med at gennemføre forløbet. Emnet er relativt komplekst/abstrakt, og filmen indeholder flere lag, som kan være svære at gennemskue.

Tordenskjold & Kold
Foto: Nimbus Film

1) Fokus på filmen

Eleverne skal se filmen ”Tordenskjold & Kold” med et fagligt fokus, som er historisk metode, historiebrug og fiktion.

For at gøre eleverne opmærksomme på, at en fiktionsfilm netop er fiktion, men at den samtidig også kan fortælle noget, som er historisk korrekt, skal de prøve at finde eksempler på det i filmen.

For at fastholde deres observationer, skal eleverne udfylde et skema om de handlinger/begivenheder, som er ’historiske’ og dem, som er 'kunstneriske fortolkninger’. Se Fokusskema, som ligger til udprint til venstre under menuen.

Eleverne skal bruges deres skemaer med observationer til de følgende øvelser.

Tordenskjold & Kold
Foto: Nimbus Film

2) Historiebrug - hovedtema

Tidsforbrug: 4 – 6 x 45 min.

Inddel eleverne i grupper, som alle laver denne del.

Udgangspunkt er artiklen om "Historiebrug" fra danmarkshistorien.dk

Artiklen er forholdsvis kompliceret, og læsningen er derfor delt op i to dele.

1. del

Eleverne skal læse de to første afsnit om ”Centrale historiebrugsbegreber” og ”Ældre tiders historiebrug”.

Målet er, at eleverne skal arbejde med begrebet historiebrug og dets betydning.

De skal forstå:

  • At det ikke er ligegyldigt, hvordan man fortolker en historisk begivenhed.
  • At det ikke er ligegyldigt, hvordan man formidler en historisk begivenhed.
  • At man kan have aktuelle politiske motiver eller andre motiver for den valgte fortolkning og formidling.

Eleverne skal også diskutere, hvad St. St. Blicher ville sige med dette digt fra 1839 om "Christian den Fjerde i Søslaget ved Femern" fra danmarkshistorien.dk.

 2. del

Eleverne skal læse de sidste otte afsnit i "Historiebrug" fra afsnittet om "Ældre tiders historiebrug" til og med afsnittet om "Historiebrug – berøringsflader med andre discipliner".

Målet er her, at eleverne får inddraget deres observationer fra ”Tordenskjold & Kold”. De skal bl.a. overveje og diskutere om filmen bruger historien til at få fortalt en aktuel historie – dvs. om der er et aktuelt budskab i filmen. I den forbindelse skal de inddrage "Anders Fogh Rasmussen (V) om samarbejdspolitikken 29. august 2003" fra danmarkshistorien.dk.

Eleverne skal forstå, at også aktuelle fiktive og faktuelle fortællinger kan have som mål at fortolke historien i bestemte retninger. Dette sker af forskellige grunde, som bl.a. kan være politiske.

Tordenskjold & Kold
Kong Frederik d. 4. (Foto: Nimbus Film)

3) Sex i 1700-tallet - deltema 1

Tidsforbrug: 4 x 45 min (inklusiv gruppefremlæggelser)

Halvdelen af grupperne får den ene deløvelse ”Sex i 1700-tallet” og den anden halvdel får den anden deløvelse ”Helten i 1700-tallet”.

Når grupperne er færdige med opgaverne, skal de fremlægge deres resultater for en af de grupper, som har arbejdet med det andet deltema.

I filmen ”Tordenskjold & Kold” har Tordenskjold jo ikke problemer med at finde villige damer. Men hvordan var datidens forståelse af sex og ikke mindst sex udenfor ægteskabet?

Elevopgaven er bygget op omkring to klip fra filmen, der begge ligger i elevopgaven. Det ene klip, hvor en ung pige 'besover' Tordenskjold, stammer fra filmen. Det andet klip, hvor Tordenskjold har haft sex med Oles kone, er et fraklip.

På baggrund af elevernes arbejde med denne artikel fra danmarkshistorien.dk om ”Seksuallovgivning, moral og uægte børn i 1700-tallet” er det deres opgave at vurdere, om Tordenskjolds og hans damers ageren var realistisk. De skal også vurdere, om det var klassebestemt (og kønsbestemt), hvad man kunne ”tillade sig”.

Tordenskjold & Kold
Foto: Nimbus Film

4) Helten i 1700-tallet - deltema 2

Tidsforbrug: 4 x 45 min (inklusiv gruppefremlæggelser)

Halvdelen af grupperne får den ene deløvelse ”Sex i 1700-tallet” og den anden halvdel får den anden deløvelse ”Helten i 1700-tallet”.

Når grupperne er færdige med opgaverne, skal de fremlægge deres resultater for en af de grupper, som har arbejdet med det andet deltema.

I filmen optræder Tordenskjold som helt ved forskellige selskaber, hvor han tryllebinder publikum med sine dramatiske fortællinger. Spørgsmålet er, hvor meget bund det havde i datidens virkelighed? Men sikkert er det, at Tordenskjold efterfølgende blev et nærmest mytisk, nationalt ikon.

Elevøvelsen er igen bygget op omkring to klip fra filmen, som ligger i elevopgaverne. I det ene klip taler Tordenskjold til søkadetterne om sine bedrifter ved Dynekilen. I det andet klip lader kong Frederik d. 4. Tordenskjold få rejsepas.

På baggrund af elevernes arbejde med to artikler fra danmarkshistorien.dk:  "Portrætter af adelsslægten Scheel fra Gammel Estrup, ca. 1700-1850" og "Forordning om indfødsret for embedsmænd 15. januar 1776" er det deres opgave at vurdere, om man kan relatere Tordenskjolds betydning til filmens beskrivelser.

De skal også vurdere, hvordan eftertiden har ”brugt” ham, bl.a. i kilden ”Kong Christian stod ved højen Mast” af Johannes Ewald 1779.

Tordenskjold & Kold
Foto: Nimbus Film

Historieforløb - Elevopgaver

I de følgende kapitler skal I arbejde med en række temaer, der relaterer sig til filmen "Tordenskjold & Kold". I skal også bruge filmens hjemmeside, produceret af Nimbus Film og danmarkshistorien.dk, som er en frit tilgængelig side. Arbejdet foregår primært i grupper med løbende opsamlinger på klassen.

Tordenskjold & Kold
Foto: Nimbus Film

1) Fokus på filmen

I skal nu se ”Tordenskjold & Kold”, som er en spillefilm. Filmen bygger altså på en nutidig manuskriptforfatters opfattelse af, hvad der er en god historie om Tordenskjold, og ikke nødvendigvis på det som de historiske kilder giver belæg for.

Men selvom meget i filmen er fiktion, så har manuskriptforfatteren Erlend Loe også valgt at inddrage elementer i sin historie, som tager udgangspunkt i historisk korrekte begivenheder. Og filmens instruktør Henrik Ruben Genz har trods de fiktive elementer også haft et ønske om, at filmens fysiske udtryk skulle være så historisk autentisk som muligt, fx tøj, møbler, gadebillede osv.

Man siger også, at en historisk spillefilm ofte siger mere om den nutid, den er indspillet i end om den historiske tid, den handler om. At filmens forfatter og instruktør ser, fortæller og fortolker historien ud fra vores tids normer og værdier.

Jeres opgave er at udfylde et Fokusskema samtidig med, at I ser filmen. Klik på linket, og print skemaet ud.

Når I ser en interessant handling/begivenhed i filmen, hvor I tænker, at vi er i 1720, så skriver I det i feltet:

  • Historisk

  Når I ser en interessant handling/begivenhed i filmen, hvor I tænker, at vi er i nutiden, så skriver I det i feltet:

  • Kunstnerisk fortolket

I skal bruge jeres udfyldte skema til de videre øvelser, så det er vigtigt, at I gemmer det.

Tordenskjold & Kold
Kammertjener Kold og Tordenskjold (Foto: Nimbus Film)

2) Historiebrug - hovedtema

I skal arbejde med udgangspunkt i viden fra artiklen "Historiebrug" på danmarkshistorien.dk.

1. del

Læs de to første afsnit af artiklen i "Historiebrug" om ”Centrale historiebrugsbegreber” og ”Ældre tiders historiebrug”.

Spørgsmål:

  1. Hvordan hænger begrebet ”historiebrug” sammen med det andet begreb ”historiebevidsthed”?
  2. Overvej om I har historiebevidsthed? I givet fald, hvad har skabt den?
  3. Diskuter, hvad St. St. Blicher ville sige med dette digt om "Christian den Fjerde i Søslaget ved Femern" fra 1839?
    Overvej, hvad det betyder, at det er skrevet i 1839: 
    a. Hvad er der ved at ske i Danmark på dette tidspunkt? 
    b. Ved I det ikke? Undersøg det på fx danmarkshistorien.dk
    c. Hvilken forbindelse ser Blicher mellem Danmark 1644 og Danmark 1839?

2. del

Læs de sidste otte afsnit af artiklen ”Historiebrug” fra ”Historiens brugere” til ”Historiebrug – berøringsflader med andre discipliner”.

Find jeres fokusskema om ”Tordenskjold & Kold”. Se Fokus på filmen.

  1. Diskuter nu kort jeres forskellige observationer:
    a. Overvej, hvor filmen er ”historisk”, og hvor den bruger en ”kunstnerisk fortolkning”.
    b. Overvej også, om filmen har et aktuelt budskab til vore dages biografgængere?
  2. Læs "Anders Fogh Rasmussen (V) om samarbejdspolitikken 29. august 2003"
    a. Hvad er det helt centrale budskab i Foghs tale?
  3. Overvej og diskuter, om der måske er en form for forbindelse mellem budskabet i Anders Fogh Rasmussenss tale fra 2003 og budskabet i ”Tordenskjold & Kold” fra 2016?
    a. Overvej, om man kan se et forandret syn på dansk deltagelse i krig, og i synet på krigens betydning for dens deltagere?
    b. Hvad er der fx sket fra 2003 og frem i forhold til dansk krigsdeltagelse? Hvis I ikke ved det, så undersøg det.

Tordenskjold & Kold
Kong Frederik d. 4. og dronning Anne Sofie Reventlow (Foto: Nimbus Film)

3) Sex i 1700-tallet - deltema 1

I ”Tordenskjold & Kold” har Tordenskjold ikke problemer med at skaffe damer. Spørgsmålet er, om det er realistisk set i forhold til dengang Tordenskjold levede. For hvad sagde Gud til det, og hvad sagde loven? Måske har forfatteren til ”Tordenskjold & Kold” læst om for mange rockstjerner, der vælter sig i villige groupier og tænkt, at det gjorde Tordenskjold også. Eller også kunne en mand som Tordenskjold netop tillade sig den opførsel, fordi han var en søhelt.

Når I er blevet klogere på emnet via filmklip, spørgsmål og artikler fra danmarkshistorien.dk skal I forberede et oplæg. Oplægget skal I holde for en af de andre grupper, der har arbejdet med det andet deltema om ”Helten i 1700-tallet”.

Tordenskjold og den unge adelspige

Se klip 1 nedenfor om pigen, der 'besover' Tordenskjold, fordi han er en helt.

Klip 1

Spørgsmål

  1. Er dette et historisk realistisk klip?
  2. Kunne man forestille sig, at en ung adelspige i 1720 ville hoppe i kanen med en som Tordenskjold for sjov?
  3. Hvad kunne der ske med hende, hvis det blev kendt, at hun havde været i seng med Tordenskjold, uden at de var gift? 
    a. Hvad sagde loven? 
    b. Hvad sagde Gud og moralen? 
    c. Ændrede synet på den ugifte mor sig i løbet af 1700-tallet?

Undersøg de ovenstående problematikker nærmere ved at bruge dette link om ”Seksuallovgivning, moral og uægte børn i 1700-tallet” fra danmarkshistorien.dk. Tjek bl.a. seksuallovgivningen, de små filmklip om Mette Margrethe Rasmusdatter (de uægte børn), og kig på billederne - hvad fortæller de?

Tordenskjold og Oles kone

Se dette fraklip fra filmen, hvor Tordenskjold undskylder, at han har været i seng med Oles kone.

Fraklip

Spørgsmål

  1. Er dette klip historisk realistisk?
  2. Betød klasse også noget, når det kom til seksuel opførsel?
  3. Kunne en rig mand eller adelsmand tillade sig mere over for en fattig kvinde og mand i 1700-tallet end omvendt?

Tordenskjold & Kold
Foto: Nimbus Film

4) Helten i 1700-tallet - deltema 2

I ”Tordenskjold & Kold” fremtræder Tordenskjold som en helt, og det synes han også selv, han er. En helt, som er nødt til at forsvare sin ære, og derfor får sig rodet sig ud i en dødelig duel. Men er det realistisk, set i forhold til dengang, Tordenskjold levede? Eller har forfatteren til ”Tordenskjold & Kold” set for mange actionfilm og ligger under for vores tids individuelle persondyrkelse?

Når I er blevet klogere på emnet via filmklip, spørgsmål og artikler fra danmarkshistorien.dk skal I forberede et oplæg. Oplægget skal I holde for en af de andre grupper, der har arbejdet med det andet deltema om ”Sex i 1700-tallet”.

Samtidens syn på Tordenskjold

Se klip 2 fra filmen, hvor Tordenskjold taler til søkadetterne:

Klip 2

Spørgsmål

  1. Hvad betød begrebet ære dengang, og hvad betyder det i dag?
  2. Er det rigtig, at Tordenskjolds samtid mente, at han var en rigtig helt? Hvad skete der efterfølgende med synet på ham?
  3. Havde folk i 1700-tallet brug for en helt, som de kunne sætte op på en piedestal?
  4. Hvad fortæller Johannes Evalds kongesang ”Kong Christian stod ved Højen Mast” fra 1779 os om 1700-tallets syn på Tordenskjold?
  5. Hvad ville den danske kongemagt gerne opnå ved at placere Tordenskjold i kongesangen?

Spørgsmål

  1. I forlængelse af ”Kong Christian stod ved Højen Mast”, hvad kan I så udlede om af Christen Scheels portræt i forhold til Tordenskjolds position i hans egen tid? Se artiklen om "Portrætter af adelsslægten Scheel fra Gammel Estrup, ca. 1700-1850" på danmarkshistorien.dk
  2. Malede Denner helte på samlebånd?
  3. Scheelsslægtens familieportrætter fortæller os, hvordan overklassen gerne ville ses fra omkring 1700 og frem til ca. 1850. Hvordan ville de ses? Sker der en forandring? I givet fald hvordan?

Tordenskjold som nationalt symbol

Se klip 3 fra filmen, hvor kong Frederik d. 4. giver Tordenskjold rejsepas. Noget der strider meget mod Tordenskjolds opfattelse af sig selv som uundværlig for Danmark.

Klip 3

Spørgsmål

  1. Syntes kongen i virkeligheden ikke, at Tordenskjold var så vigtig? Eller er det filminstruktørens senmoderne, ironiske fortolkning?
  2. Hvad opnåede den danske enevældige kongemagt ved at sidestille Danmarks Kong Christian med Tordenskjold i ”Kong Christian stod ved højen mast” fra 1779? Sammentænk sangen med kilden om ”Forordning om indfødsret for embedsmænd 15. januar fra 1776”.
  3. Når man levede i Danmark (samt Norge og Hertugdømmerne) fra slutningen af 1700-tallet og frem, var det blevet vigtigt at kunne sige noget bestemt om sig selv. Hvad?
  4. Hvad er Tordenskjold i den forbindelse blevet symbolet på?

Tordenskjold & Kold
Foto: Nimbus Film

Forslag til AT-forløb

”Tordenskjold & Kold” kan indgå i et AT-forløb, som er bygget op omkring historieforløbet og har fokus på deltemaet ”Helten i 1700-tallet”.

I dansk fokuserer læreren på udvalgte litterære eksempler på heltebeskrivelser fra forskellige tidsperioder.

I historie fokuserer læreren på de samme tidsperioder og præsenterer, hvilke typer helte, som var centrale for disse perioder. På hvilken måde var de helte? Hvilke forhold i det givne samfund understøttede disse tendenser?

Forslag til tidsperioder

  • Sidste del af 1700-tallet
  • Midten af 1800-tallet 
  • Omkring 2. Verdenskrig
  • Efterkrigstiden
  • Nu

Det er væsentligt at være opmærksom på, at en helt kan være helt på mange måder. Der er den klassiske krigshelt, men der er også sportsstjernen, politikeren, skuespilleren, erhvervsmanden, videnskabsmanden osv.

Arbejdsform

Eleverne inddeles i grupper. Hver gruppe vælger en helt fra en bestemt periode.

  • Grupperne præsenterer helten i sin historiske kontekst
  • I dansk finder grupperne et værk/tekst, der afspejler den tid. Meget gerne med et heltetema af en art.

Grupperne fremlægger deres resultater. Fx via Screencast-O-Matic, som er et online program, der optager din stemme, og det som du ser på din skærm. Se link til guide om Screencast-O-Matic under Links og litteratur.

Tordenskjold & Kold
Foto: Nimbus Film

Alle klip fra filmen

Klip 1

Ung pige 'besover' Tordenskjold, fordi han er en helt

Klip 2

Tordenskold fortæller søkadetterne om sine bedrifter ved Dynekilen

Klip 3

Kong Frederiks d. 4. giver Tordenskjold rejsepas

Fraklip

Tordenskjold undskylder, at han har været i seng med Oles kone

Links og litteratur

Fakta om filmen:

Filmens hjemmeside:

Hjemmeside om Danmarks historie udarbejdet af historikere, arkæologer og andre forskere fra Aarhus Universitet: 

Om helten Tordenskjold versus oplysningshelten/-skurken Struensee

  • Johnny Thiedecke: ”For Folket”, Pantheon 2004.
    Fokus er her på oplysningstiden og oplysningstidens betydning for Danmark.

Tema om familie og/eller kvinder

Fra historieforløbet kan man også trækkes tråde ud til andre forløb. Fx til et tema om familie og/eller kvinder.

Forslag til litteratur:

  • Sofie Reimick m.fl.: "Kultur og samfund”, Systime 2011.
    Kapitel om ”Familien” bl.a. er der et kildeuddrag fra Luthers Hustavle samt et uddrag fra Rektor Trauberts erindringer. Her beskriver han sit behov for en hustru og hvorfor - fra slutningen af 1700-tallet.
  • Dorthe Chakravarty og Hanne Mortensen: ”De danske Kvinders Historie”, Systime 2014.
    Særligt afsnittet om den tidlige kvindesag.

Online værktøj

Screencast-O-Matic - et online screencast værktøj, der optager din stemme, og det du ser på din skærm:

Guide til Screencast-O-Matic:


Skuespiller Jakob Oftebro (Tordenskjold), instruktør Henrik Ruben Genz og skuespiller Martin Buch (kammertjener Kold), (Foto: Nimbus Film)

Film not available: 

Gymnasiefag: 

  • Dansk
  • Almen studieforberedelse
  • Historie