Superflex: Flooded McDonald's

Superflex: Flooded McDonald's

Undervisningsmateriale til kunstnergruppen Superflex’ eksperimenterende kortfilm

Gymnasiefag: 

  • Samfundsfag
  • Mediefag
  • Dansk
  • Billedkunst

Materialetyper: 

  • Temamaterialer
  • Materialer til kortfilm

Emneord: 

Den danske kunstnergruppe Superflex står bag den usædvanlige kortfilm Flooded McDonald’s. I løbet af 20 minutter viser filmen hvordan en McDonald’s-restaurant langsomt oversvømmes. Flooded McDonald’s er et politisk kunstværk, der kommenterer vores moderne forbrugersamfund – og samtidig er det en smuk og teknisk imponerende billedfortælling.

Det Danske Filminstitut og kunstmuseet Louisiana har i fællesskab lavet et inspirationsmateriale til filmen. Målgruppen er gymnasier og de øvrige ungdomsuddannelser, og materialet vil også kunne anvendes i grundskolens ældste klasser.

Materialet lægger op til at arbejde med filmen fra to indgangsvinkler: Man kan dels analysere den som en film (dvs. kigge på indhold og æstetik), dels som en kunstinstallation. Der lægges også op til, at eleverne bruger filmen som afsæt for at lave deres egen kunstinstallation.

Materialet er udarbejdet af kunstformidler og cand.mag. Helle Søndergaard fra Louisiana. Redaktion: Flemming Kaspersen, Det Danske Filminstitut og Elisabeth Bodin, Louisiana.

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle