1000 Aars Festen i Ribe

I Danmarks ældste by, Ribe, fejredes 1000-årsfesten for oprettelsen af de tre store danske bispesæder: Ribe, Haderslev og Aarhus. Og af disse tre byer kan Ribe fremvise en uafbrudt kæde af bisper gennem de 1000 år. Fra domkirkens borgertårn vejede Dannebrogs rød-hvide dug, og fra det lyse Marietårn smældede de nordiske rigers flag til minde om den tid, da hele Norden hørte under de tre jubilerende bispedømmer.

Ingen anden dansk by er så selvskreven til at være midtpunkt for en mindefest for middelalderlige begivenheder af betydning. Ingen anden by ejer som denne gamle kongestad de nødvendige rammer til en sådan kirkefest.

Ribes oprindelse går tilbage til den forhistoriske tid. Den nævnes første gang cirka år 860, da Ansgar byggede landets anden kirke i Ribe.

Byen blev bispesæde i år 948, og den var i middelalderen som handels- og søfartsby en af landets betydeligste. Den gamle historiske by med sine røde tage og grønne haver grupperet om den skønne gamle domkirke i en af landets smukkeste og anseeligste romantiske kirkebygninger rummer et væld af mindesmærker. Mange store mænd har gennem tiderne været knyttet til Ribe, og i de snævre krogede gader med de gamle bindingsværkshuse med storkerederne fortæller mindeplader og statuer om byens fortid.

Og ved 1000-årsfesten havde Ribe klædt sig i festskrud. Byen var pyntet med flag og blomster, æresporte var rejst med Ribes byvåben og Kong Frederiks initialer. Guirlander og Dannebrog sås overalt. Fra hele oplandet strømmede folk til byen for at være med i de mange festligheder. Tidligt tog folk opstilling langs kongefamiliens rute, og det blev i enhver henseende en strålende festdag. Måske den smukkeste fest Ribe endnu har oplevet.

Mange tog tidligt plads i domkirken. Næsten hele byen var på benene for at være med på denne sjældne mindedag.

Her marcherer pigespejderne, både de grønne og de blå, op på banegårdspladsen.

Festlighederne indledtes med præsteprocessionen, der fra rådhuset, Anders Bordings Hus, hvor den første danske avis så dagens lys, langsomt bevægede sig over torvet ned ad Skolegade og ind i kirken. Processionen blev et stærkt gribende led i dagens højtideligheder. Det var på en gang middelalder og nutid, der mødtes. Forrest gik Ribes biskop C. E. Scharling og den ældste blandt de nordiske biskopper, biskop Rohde fra Lund. Derefter biskop Noack fra Haderslev ved siden af den norske biskop Kron-Hansen og derefter biskop Skat Hoffmeyer fra Aarhus med den finske biskop Malmivaara. Præsteprocessionens lange skare talte mere end 150 gejstlige i ornat.

Med særlige forventning og glæde så man hen til kongefamiliens besøg. Tidligt på formiddagen gled det kongelige særtog ind på perronen, hvor stiftsamtmand Ulrik Friis og frue, borgmester Aagaard Jakobsen og frue, politimester Flagstad og stationsforstander Jørgensen tog imod kongen og dronningen, Dronning Alexandrine og prins Knud. Udenfor stationsbygningen, der næsten var dækket med Dannebrog, stod mange hundrede for at byde velkommen. Dronningen hilser på pigespejderne og deres førere, medens Kong Frederik hilser på soldaterforeningernes medlemmer.

Derefter kørte de kongelige gennem tætte rækker af glade ribeborgere til domkirken. Vejret var det bedst mulige, sol og blå himmel.

Hurraråb fulgte bilerne med de kongelige på vej ned af Dagmarsgade, over Munketorvet gennem Skolegade til domkirken, udenfor hvilken der var samlet mange mennesker, der ville hylde de kongelige, ventede på at få kongen og dronningen at se. Den gamle borgervæbning var med til at overvåge, at afspærringerne blev holdt.

Udenfor domkirkens hovedindgang blev de kongelige modtaget af biskopperne fra de tre 1000-årige bispedømmer, Scharling, Skat Hoffmeyer og Noack. Stiftamtmændene i de samme stifter, Riis, Hviidt og Pinholt og stiftsprovst Grønbæk, domkirkens sognepræst og desuden festens ordensmarskal, lektor Krebs.

Domkirken var fyldt til sidste plads, da den stemningsfulde gudstjeneste begyndte. Mere end 3.000 var samlet i det skønne kirkerum. Og under højmessen blev folk stående udenfor for at overvære kongens og dronningens bortkørsel.

Efter den betagende højtidelighed kørte de kongelige til amtsmandsgården og til Hotel Klubben under fornyet hyldest, under nye hurraråb, igennem en symfoni af rød og hvidt.

Udenfor Hotel Klubben ventede mange mennesker på de kongelige. Her er blandt andet byens borgmester Aagaard Jakobsen og frue og flere af byens honoratiores. Her gav kongen kur og hilste på de jubilerende stifters provster, på Ribes højere embedsmænd og på festkomiteens medlemmer.

Og her ankommer kongen og dronningen til Hotel Klubben fulgt af byens ungdom, der flokkes om bilen.

Og her modtages Dronning Alexandrine og prins Knud.

Under frokosten udtalte kongen håbet om, at vi atter måtte mødes til den næste 1000-årsfest om tre år, hvor Ribe holder 1000-årsfest for den første kirke, som senere blev en af nordens mest berømte domkirker.

Derefter kørte de kongelige igennem byen til banegården, hvor nye menneskemængder gav dem en strålende afskedshilsen. I den snævre Skolegade var der fyldt til trængsel, og på banegårdspladsen var der ligeledes mange mennesker, der ville sige farvel til kongefamilien, sige tak for besøget ved festen, et nyt og smukt led i byens minderige historie.