Idrætsdag i Hillerød

Film Idrætsdag i Hillerød Se Filmen

1925, 3 min., Stum

Der er idrætsdag i Hillerød. Den finder sted på Idrætspladsen for enden af Sportsvej (i dag: Tennisvej). Der er sprint-distance for både unge mænd og piger, samt et cykelløb, hvor det går meget langsomt! Holdbilleder af fodboldhold i forskellige aldre. Paradeoptog med byens sportsudøvere og orkester går gennem byen bl.a. ad Sportsvej, Godthåbsvej og Sdr. Jernbanevej.

Emneord: 1920-1929, Foreningsliv, Hillerød, Idræt, Sport

Se alle credits i Filmdatabasen

Sådan laver du et klip

  • Find det sted i filmen, hvor du ønsker at starte dit klip, og tryk ”Start klip”.
  • Når du ønsker at afslutte klippet, trykker du ”Slut klip”.
  • For at se klippet, tryk ”Se klip”. 
  • Hvis du er tilfreds med klippet, trykker du ”Opret klip”.

Når klippet er oprettet, har du mulighed for at placere klippet geografisk i Danmark. Brug danmarkskortet til at placere klippet. Kun klip med stedsangivelse bliver lagt på sitet.

Du behøver kun angive navn og e-mailadresse, hvis du ønsker dit klip skal være en del af sitet.

Du kan frit sende, dele og i de fleste tilfælde indlejre klippet på din Facebookside, hjemmeside, blog eller andet. 

God fornøjelse.

Vi har brug for din viden

Hvis du har viden om et sted, en person, eller andet i filmen, som ikke findes på kortet, så kan du selv lave et klip og skrive din egen historie. Dit klip kan blive en del af kortet her, og du kan dele det med andre.

Sådan gør du

  1. Lav et nyt klip ved at trykke her
  2. Tilføj mere information til klippet såsom dato, personer eller sted

Du er også velkommen til at tilføje en kommentar med din historie

Kommentarer

Asger Berg

05-11-2015

Optagelserne af forskellige idrætsfolk m.m. er fra Idrætspladsen, der lå syd for Godthåbsvej. Herfra ses optoget gå ad Sportsvej (i dag kaldt Tennisvej) hen til Godthåbsvej, hvor det drejer om hjørnet. Bagfra ses det så fortsætte ad Godthåbsvej. Der klippes til Sdr. Banevej, hvor optoget drejer hen imod jernbanestationen.

Redaktionen

18-11-2015

Kære Asger Berg
Tak for kommentar. Jeg har nu rettet synopsen på filmen, så det fremgår, hvor vi befinder os henne.
Med venlig hilsen Maria Berendt Oldhøj Nielsen

John Larsson

16-10-2016

Er det stillbillede som er knyttet til "Idrætsdag i Hillerød" hentet fra selve filmen? Jeg synes at navnlig stillbilledet virker nyere end fra 1920'erne!

Redaktionen

25-10-2016

Kære John Larsson
Tak for kommentar. Stillbilledet er fra selve filmen. Vi kender ikke det præcise årstal, så tidsintervallet 1920-1929 er et skøn. Jeg har tilføjet i filmens synopsis, at årstallet er ukendt.
Med venlig hilsen Maria Berendt Oldhøj Nielsen

Asger Berg

13-06-2017

Filmen kan nu dateres præcist til 13. september 1925 ud fra omtale i lokale dagblade.
"Helt opsigtsvækkende var det, da direktør A. Jacobsen, Kosmorama, den 13. september lod optage "Hillerød-Filmen 1925". Det skete under idrætsdagen, og filmen, der blandt andet indeholdt udmærkede optagelser af stafetløb mellem forskellige hold borgere, vistes de følgende dage i både Kosmorama og Biografen på Torvet. "Teatrene har stort besøg," skrev Socialdemokraten. "Publikum morer sig over at se de mange kendte Ansigter paa det hvide Lærred."" (Jf. Asger Berg, "Hillerød i 1925", i NoMus 2/2000, 13. årgang).

Rehne Sarelius

24-05-2018

Så lige den lille film: Besøg på Frederiksborg slot. Hvorfor er der nazi kors på tekst blokken til tekstinformationen i filmen?

Redaktionen

28-05-2018

Kære Rehne Sarelius
Tak for kommentar. Jeg har fundet flg. forklaringer på hhv. Wikipedia og i Den Store Danske Encyklopædi på nettet:
Svastika (hagekors) er et urgammelt symbol i de fleste kulturer. Oprindelig efterligner det antagelig bevægelserne eller kredsløbet i naturen og repræsenterer Solens gang på himmelen, liv og udvikling. I den vestlige verden knyttes det særligt til nazisterne, som satte det sorte hagekors i et hvidt, rundt felt i deres røde fane. 12.3.1933 blev hagekorsfanen ophøjet til rigsflag som symbol på "den germanske races kraft og genfødsel". I 1945 blev hagekorsfanen forbudt i Tyskland. Anden brug, fx finske og lettiske militærflys nationalitetsmærker og Ny Carlsbergs mærke fra 1881, bortfaldt for ikke at blive forbundet med nazismen.
Mvh Maria Knude Oldhøj Nielsen

Tilføj kommentar

Din kommentar skal godkendes, før den kommer på sitet.
Har du tekniske problemer? Se Spørgsmål og svar.
Ønsker du at købe en kopi af filmen eller klippet kontakt filmarkivet@dfi.dk.

Tak for kommentaren

-----------------------------------------------

An unexpected error occurred!

We are very sorry, please try again later