Film

Sejlads til Ivigtut

1932, 7 min., Stum

Kutter på vej sydover mod Ivigtut, sejlads i grødis. Kutteren kommer i voldsom søgang. Isbjerge i stille vejr. Kutteren manøvreres mellem drivis. Fangere passerer med sæler i snor efter kajakkerne. De mange sæler slæbes i land i Nanortaliq. Optagelser fra Kangerlussuatsiaq (Lindenows Fjord). Pilot og søløjtnant af første grad Erik Rasmussen, flyvemekaniker C.E.L. Jørgensen og polarforsker Knud Rasmussen entrer et hydroplan, der ligger i fjorden. Flyet letter.

Kommentarer

Steen Hartov man, 08/19/2019 - 21:38

Sekvensen med flyet er optaget den 2. september 1932 i Lindenows Fjord. Piloten er søløjtnant af første grad, Erik Rasmussen, teknikeren er flyvemekaniker C.E.L. Jørgensen, og personen i bagerste sæde er polarforsker Knud Rasmussen.
Årstallet er fastlagt ud fra det forhold, at flyet opererer fra skibet "Th. Stauning", som kun blev anvendt i 1932, stedet ud fra fotos i Flyvevæsenets rapport "Luftvirksomheden paa Grønland 1932", og datoen ud fra oplysninger i Erik Rasmussens flyvejournal.

Redaktionen ons, 09/11/2019 - 09:21

Kære Steen Hartov
Tak for kommentar. Årstal og synops er hermed rettet.
Mvh Maria Knude Oldhøj Nielsen

CAPTCHA Dette spørgsmål er for at teste om du er et menneske og for at undgå spam.

Tilføj kommentar

Din kommentar skal godkendes, før den vises på siden.
Har du et teknisk problem? Se Spørgsmål og svar.
Ønsker du at købe en kopi af filmen eller klippet? Kontakt filmarkivet@dfi.dk

Tema

Historiske film fra Grønland

Det Danske Filminstitut præsenterer en stor samling af nydigitaliserede film fra Grønland fra perioden 1918-1965.