Tema

Danmark under besættelsen – et overblik

Få overblik over de væsenligste begivenheder under Besættelsen. Følg tidslinjen og se de 25 filmklip, der illustrerer besættelsesårene fra den tyske invasion i april 1940, til befrielsesdagene i forsommeren 1945 og de sovjetiske troppers afrejse april 1946.

Besættelsen i overblik

Katrine Madsbjerg, historiker og filmarkivar ved Det Danske Filminstitut, præsenterer et overblik over vigtige datoer og begivenheder. Se filmoptagelser på tidslinjen og læs mere udførligt om de dramatiske år under under tysk besættelse.

1939
1947

1. september 1939: Anden Verdenskrig bryder ud efter Tysklands angreb på Polen. Læs mere

9. apr. 1940

Invasion i Danmark og Norge

1940, 15 min., Speak

Se Mere

9. april 1940: Tyskland invaderer Danmark og Norge. Læs mere

9. apr. 1940

9. April 1940 i København og Viborg

1940, 11 min., Stum

Se Mere

1940

Danske søfolk går i allieret tjeneste

1940, 0:43 min., Speak

Se Mere

1. september 1940: 740.000 danskere samles til alsang rundt omkring i landet. Læs mere

22. jun. 1941

Hitler indleder russisk felttog

1941, 0:24 min., Speak

Se Mere

22. juni 1941: De danske kommunister interneres af dansk politi efter Tysklands angreb på Sovjetunionen. Læs mere

29. jun. 1941

Frikorps Danmark oprettes

1941, 0:41 min., Speak

Se Mere

29. juni 1941: Frikorps Danmark, et korps af frivillige danske soldater under tysk kommando, oprettes. Læs mere

September 1941: Modstandsgrupperne konsolideres. Læs mere

Nov. 1941

Danmark tiltræder Antikomintern-pagten

1941, 0:29 min., Speak

Se Mere

April 1942: De første organiserede sabotageaktioner foretages. Læs mere

23. mar. 1943

Rigsdagsvalg under Besættelsen

1946, 0:53 min., Speak

Se Mere

23. marts 1943: Rigsdagsvalg i Danmark. Læs mere

1. april 1943: Germansk Korps, det senere Schalburgkorps, oprettes til at bekæmpe modstandsbevægelsen. Læs mere

August 1943: August-oprøret Læs mere

Aug. 1943

August-oprøret 1943

1943, 2:11 min., Speak

Se Mere

28. aug. 1943

Samarbejdsregeringen træder tilbage

1943, 2:26 min., Speak

Se Mere

29. aug. 1943

Besættelsesmagten indfører undtagelsestilstand

1943, 1:05 min., Speak

Se Mere

16. september 1943: Danmarks Frihedsråd dannes. Læs mere

16. sep. 1943

Frihedsrådet dannes

1943, 0:30 min., Speak

Se Mere

21. sep. 1943

Schalburgkorpset indtager Frimurerlogen

1943, 3:03 min., Speak

Se Mere

1.-2. oktober 1943: Aktionen mod de danske jøder. Læs mere

1. okt. 1943

De danske jøder jages

1943, 1:52 min., Speak

Se Mere

6. oktober 1943: Den første stikkerlikvidering finder sted. Læs mere

4. januar 1944: Kaj Munk bliver myrdet. Læs mere

4. jan. 1944

Kaj Munk myrdes

1944, 0:11 min., Stum

Se Mere

7. januar 1944: Nordisk Films Studier i Valby i København udsættes for ’Schalburgtage’. Læs mere

1944

Schalburgtagen terroriserer jylland

1944, 1:28 min., Speak

Se Mere

30. jun. 1944

Generalstrejken i København 1944

1944, 2 min., Stum

Se Mere

30. juni-1. juli 1944: Folkestrejken (Generalstrejken) i København. Læs mere

19. september 1944: Tyskerne anholder det danske politi og deporterer 2000 til Tyskland. Læs mere

19. sep. 1944

Tyskerne anholder det danske politi

1944, 0:24 min., Speak

Se Mere

11. februar 1945: De første tyske flygtninge ankommer til Danmark. Læs mere

1945

Tyske civile på flugt i Danmark

1945, 9:27 min., Stum

Se Mere

Feb. 1945

Tyske soldater evakueres til Danmark

1945, 0:24 min., Stum

Se Mere

21. marts 1945: Angrebet på Shellhuset i København og fejlangrebet på Den Franske Skole. Læs mere

21. mar. 1945

Bombningen af Den franske Skole

1945, 2:54 min., Musik

Se Mere

4. maj 1945: Befrielsesbudskabet. Læs mere

4. maj. 1945

Befrielsesbudskabet

1945, 1:06 min., Speak

Se Mere

5. maj 1945: Kapitulationen og Den Danske Brigade går i land fra Sverige. Læs mere

5. maj. 1945

Tyskerne kapitulerer

1945, 2:04 min., Speak

Se Mere

5. maj. 1945

Den danske Brigades hjemkomst

1945, 1:18 min., Speak

Se Mere

7.-8. maj 1945: Sovjetiske tropper bomber Bornholm og besætter efterfølgende øen. Læs mere

15. april 1946: Sovjetiske tropper forlader Bornholm. Læs mere

Apr. 1946

De sovjetiske styrker forlader Bornholm

1946, 1:05 min.

Se Mere

1947: Danske dødsofre hjemføres fra tyske koncentrationslejre. Læs mere

9. jul. 1947

De Danske Patrioters Hjemførsel fra Tyskland

1947, 4 min., Speak

Se Mere

Besættelsen – år for år

1. september 1939: Anden Verdenskrig bryder ud 

Tyskland invaderer Polen og starter dermed Anden Verdenskrig, da England og Frankrig som konsekvens erklærer Tyskland krig.

9. april 1940: Tyskland invaderer Danmark og Norge

Omkring kl. 04.00 bliver tre danske grænsegendarmer skudt ved Padborg. I løbet af formiddagen besætter lige knap 34.000 tyske soldater hele Danmark efter at have neutraliseret flyvevåbnet i Værløse, indtaget Aalborg Lufthavn og Kastellet i København, generalkommandoens hovedkvarter.

Tyskernes gesandt i København tager kontakt til regeringen og meddeler, at angrebet ikke skal ses som en fjendtlig besættelse af Danmark, men derimod en ’fredsbesættelse’, som skal sikre, at Storbritannien ikke krænker den danske neutralitetspolitik.

For Kong Christian X og statsminister Thorvald Stauning har det næppe føltes særlig fredeligt, for mens man ved sekstiden om morgenen diskuterer, hvordan man forholder sig til angrebet, kredser tyske bombefly over København, og der er skyderier omkring Amalienborg Slot.

De fleste danskere vågner op til tyskere i gadebilledet og nedkastede flyveblade med et opråb til danskerne om at forholde sig i ro.

16 danske soldater dør d. 9. april 1940 og 23 såres.  

1. september 1940: 740.000 danskere samles til alsang rundt omkring i landet

"De blev gjort til skamme, alle Skeptikerne, for Københavnerne ikke blot kom, de sang ogsaa. Og mens de sang, klarede Vejret op... Der var ingen som forblev uberørt, hverken af dem, der selv sang med, eller af dem, der til en begyndelse forholdte sig afventende." Social-Demokraten 15. august 1940.

Det første alsangsstævne finder sted i Aalborg, hvor 1500 deltagere mødes den 4. juli 1940 for at synge tolv nationale sange optrykt i et gratis sanghæfte. Derfra vokser arrangementerne i omfang og popularitet. Der opstår med alsangsstævnet en tradition for at sende en hilsen til kongen. Fra Aalborg fik Christian X således en hilsen fra "8000 Aalborgensere samlet om vort Fædrelands Sange", som det hed i et telegram til Kongen.

1. september 1940 samler alsangsarrangementer landet over 740.000 danskere til sange som ”Der er et yndigt land”, ”I Danmark er jeg født” og ”Den signede dag”. Statsradiofonien transmitterer fra stævnerne. 

Der er et yndigt land (Dansk Film-Revy 1941-1942).
 

22. juni 1941: De danske kommunister interneres af dansk politi efter Tysklands angreb på Sovjetunionen

Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) var formelt set en del af en international kommunistisk partistruktur, som knyttede partiet og dets fremtid tæt til Sovjetunionen. Efter Tysklands angreb på Sovjetunionen d. 22. juni 1941 beder tyskerne det danske politi om at få interneret ’førende kommunister’. Den instruks inkluderer DKP's tre medlemmer af Folketinget. Tyskernes ønske er, at omkring 70 navngivne danske kommunister arresteres. I stedet bliver 168 personer anholdt på selve dagen for aktionen og flere i de efterfølgende dage. De anholdte interneres først i forskellige arresthuse og siden i Horserød-lejren.

Først d. 22. august 1941 vedtages lov nr. 349 om "Forbud mod kommunistiske Foreninger og kommunistisk Virksomhed", som gør det muligt at fængsle danske statsborgere for medlemskab af et indtil da lovligt parti.  

Ved valget til Folketinget i 1939 fik kommunistpartiet 40.893 stemmer og havde omkring 5300 medlemmer.

29. juni 1941: Frikorps Danmark oprettes

Frikorps Danmark, et korps af frivillige danske soldater under tysk kommando, oprettes, og indsættes på Østfronten. Korpset nedlægges den 20. maj 1943. De frivillige blev ved nedlæggelsen kraftigt opfordret til at indtræde i Regiment 24 Danmark, der var en integreret del af Waffen-SS.

September 1941: Modstandsgrupperne konsolideres

Efter at Danmarks Kommunistiske Parti bliver forbudt i august 1941 går flere medlemmer under jorden og bliver involveret i den spirende modstandskamp med at udgive illegale blade, men også med at forberede partiets involvering i en egentlig væbnet kamp på dansk grund. 

Andre, og måske også flertallet af dem, der meget tidligt går ind i modstandskampen er unge nationalkonservative, mange med et medlemskab i Konservativ Ungdom (KU) bag sig. Kendte konservative politikere er også blandt dem der pådrager sig tyskernes vrede, John Christmas Møller bliver fjernet som minister allerede i oktober 1940, og måtte i starten af januar 1941 forlade Folketinget. I 1942 flygtede han til England, hvor han blev moralsk leder af det danske politiske miljø i eksil.

Den mest kendte af de første modstandsgrupper er Churchill-klubben fra Aalborg, hvis medlemmer havde en tilknytning til KU, som udfører deres første sabotageaktioner i foråret 1942.  Over hele landet skyder lignende grupper gradvist op. De første modstandsgrupper er kendetegnet ved, at der mobiliseres et modspil til besættelsesmagten med egentlig folkeoplysning.

Churchill-klubben i Aalborg (1945).
 

April 1942: De første organiserede sabotageaktioner foretages

Både nationalkonservative grupper og små grupper af kommunister begynder at lave brandattentater og anden sabotage mod jernbanevogne og fabrikker. Herfra eskalerer antallet af aktioner frem mod foråret 1945. I sommeren 1942 udføres de første jernbanesabotager i Nordsjælland og i juni 1942 afbrænding af skibsværftet Nordbjærg & Wedells i København, der bygger tyske hurtigbåde. 

2. september 1942 holder statsminister Vilhelm Buhl en radiotale, hvor han formulerer samarbejdsregeringens holdning til sabotagen: " ... Vær med til at gøre det klart for alle, og navnlig de unge, at den, som begår sabotage eller hjælper med dertil eller over for myndighederne tilbageholder viden om sabotageplaner eller udelader at medvirke til opklaring af sabotage, handler mod sit fædrelands interesserer."

For mange var modstandskampene i 1942 mere rettet imod samarbejdsregeringen og det officielle Danmark end imod de tyske besættere.

Danske Sabotører i Arbejde (1945).
 

23. marts 1943: Rigsdagsvalg i Danmark

Folketingsvalget i 1943 var en balancegang mellem besættelsesmagtens ønske om samarbejde og politikernes ønske om opbakning til demokrati og til den førte politik. Tyskerne støttede valget for at vise, at i et mønsterprotektorat kunne man afholde parlamentsvalg. 

Valgdagen blev fejret som en national begivenhed med hejste Dannebrog, ”Har stemt”-badges og en stemmedeltagelse på 89,5 procent, hvilket er den højeste i Danmark nogensinde. 95 procent af stemmerne gik til samarbejdspartierne.

På grund af den meget høje stemmeprocent fik det ingen betydning, at det danske nazistparti, DNSAP, oplevede en medlemsfremgang fra 5000 til 22.000 og fik 43.000 stemmer mod de 31.000, partiet havde fået ved valget i 1939. Der var stadig kun 3 mandater til nazisterne, på trods af massiv økonomisk støtte fra besættelsesmagten. 

1. april 1943: Germansk Korps, det senere Schalburgkorps, oprettes

Germansk Korps oprettes 1. april 1943 på foranledning af Heinrich Himmler. Navnes ændres i september 1943 til Schalburgkorpset, opkaldt efter Christian Frederik von Schalburg, leder af Frikorps Danmark. Korpset bestod primært af tidligere danske østfrontfrivillige og bistod tyskerne med at bekæmpe modstandsbevægelsen.

Schalburgkorpset spreder terror (1944).
 

August-oprøret 1943

Efter de allieredes landgang på Sicilien breder forhåbningen om et snarligt tysk nederlag sig, og sabotager, strejker og andre uroligheder spreder sig fra Odense, Esbjerg og Aalborg til resten af landet i løbet af sommeren 1943. Det får tyskernes repræsentanter i Danmark til at stille skærpede krav til samarbejdsregeringen, blandt andet om indførelse af dødsstraf, forbud mod strejker, tysk pressecensur og endelig, deportation af danske jøder. Det nægter regeringen enstemmigt d. 28. august 1943 og træder tilbage. Samme dag bliver den kommunistiske modstandsmand Paul Edvin Kjær Sørensen henrettet i Ryvangen i Hellerup ved København, den første efter genindførelse af dødsstraffen.

Hæren og flåden bliver beordret til at overlevere alt materiel til besættelsesmagten. Som reaktion sænkes flåden, og der udbryder spredte kampe. 23 danske soldater dør i løbet af morgenen d. 29. august. De danske kommunister, som sidder interneret i Horserød, bliver overført til tysk fangenskab.

16. september 1943: Danmarks Frihedsråd dannes

Flere af de ledende modstandsgrupper sætter sig sammen for at finde ud af, hvordan man skal forholde sig til den 'nye' besættelse, uden samarbejdsregeringen til at forhandle med tyskerne. De danner Danmarks Frihedsråd.

Frihedsrådet beskrev i sin første offentlige proklamation forfattet d. 23. september 1943 som værende dannet af: "Repræsentanter for de danske Bevægelser, der i fællesskab og i overensstemmelse med Folkets Ønsker aktivt vil bekæmpe den tyske Besættelsesmagt, indtil Danmark igen er et frit og uafhængigt Land." 

1.-2. oktober 1943: Aktionen mod de danske jøder

Natten mellem d. 1. og 2. oktober 1943 starter aktionen, der skal gøre Danmark 'jødefrit'. Reelt set er aktionen startet i dagene op til, da tyske officerer advarer danske politikere om, at en aktion er forestående.

Næsten 6000 danske jøder og tyske jødiske flygtninge undslipper de sidste dage af september til Sverige, som på forhånd har accepteret af modtage dem. Transporten forgår i kanoer, fiskerkuttere og private både.

284 mennesker arresteres inklusive alle beboerne på det jødiske alderdomshjem i Krystalgade i København. De køres direkte til skibet, der skal fragte dem til koncentrationslejren Theresienstadt, 60 km nord for Prag.  Udover de danske jøder bliver også modstandsfolk og danske kommunister overflyttet til KZ-lejre i primært Tyskland. 

6. oktober 1943: Den første stikkerlikvidering finder sted

Indførelsen af dødsstraf og risikoen for at blive sendt i KZ-lejr i Tyskland gør det markant farligere at være aktiv i modstandsbevægelsen efter samarbejdspolitikkens ophør. Flere i modstandsbevægelsen ser stikkerlikvideringer som eneste måde at ’håndtere’ de danskere, der samarbejde med tyskerne, og derfor udgør en fare for modstandsbevægelsens medlemmer og organisationer.

Omkring 400 stikkere blev likvideret af modstandsbevægelsen. Likvideringerne rammer danskere, der arbejder for tyskerne på andre måder, for eksempel som vagtfolk, chauffører, og danske nazister, der bekæmper modstandsbevægelsen.

De fleste af likvideringerne fandt sted i det sidste halve år af besættelsen og især i april-maj 1945, hvor der i gennemsnit bliver skudt 25 personer om ugen.

Schalburgfolk ærer dræbte stikkere (1945).
 

4. januar 1944: Kaj Munk bliver myrdet

Som reaktion på stikkerlikvideringerne og drab på andre af besættelsesmagtens folk får man nu også i Danmark kendskab til dét, der havde været brugt i resten af det besatte Europa, nemlig clearingdrab. For hver tyskansat person modstandsbevægelsen slår ihjel, dræbes en dansker (i andre lande var det 10 lokale for hver tysker.)

Mere end 100 danskere bliver clearingdræbt i 1944-1945. En blanding af kendte danskere, tyskerne ikke brød sig om, og mere tilfældigt udvalgte danskere. Den kendteste er nok digterpræsten Kaj Munk fra Vedersø Kirke. Men også danske læger var udsatte, og mere end 15 læger clearingdræbes i løbet af 1944-1945.

7. januar 1944: Nordisk Films Studier i Valby i København udsættes for ’Schalburgtage’

Tyskerne kaldte det for kontrasabotage, når de sprang rutsjebanen i Tivoli eller Nordisk Films studier i luften som hævn for sabotageangreb. Danskerne derimod kaldte det Schalburgtage. Begrebet fik navn efter Schalburgkorpset, som var et korps af danskere i tysk tjeneste. 

30. juni-1. juli 1944: Folkestrejken i København

Efter en vellykket sabotageaktion mod Riffelsyndikatet i København d. 22. juni og de allieredes landgang i Normandiet i starten af juni var folkestemningen opildnet. Tyskerne svarede igen med fire Schalburgtager og henrettelse af otte modstandsfolk, og der blev indført spærretid i København fra kl. 20 til kl. 05 – et forsøg på at dæmpe spændingerne. Men begrænsningen af folks frihed igangsatte en række gå-tidligt-hjem-aktioner, efter at svendene på B&W begyndte at gå hjem kl. 14 for at passe afgrøderne i kolonihaven inden for spærretiden. 

30. juni 1944 blev det om morgenen meddelt, at medlemmerne af Hvidstengruppen var blevet henrettet dagen forinden, og reaktionen blandt københavnerne er meget voldsom. En generalstrejke iværksættes.

I et forsøg på at få københavnerne til at makke ret, overtog tyskerne om aftenen kontrollen med el, gas og vand og lukkede for alle forsyningerne til hovedstaden. Der blev indført militær undtagelsestilstand i hele byen lørdag d. 1. juli 1944. København var under belejring.

Frihedsrådet opfordrede københavnerne til at fortsætte strejkerne, og henover lørdag og søndag dræbes 60 og mere end 300 såres. Frihedsrådet fremsætter krav om at få ophævet spærretiden samt at få fjernet Schalburgkorpset fra Københavns gader efter deres terrorisering af københavnerne. Der er optøjer i byen, og flere butikker, som anklages for værnemageri, brændes af.

D. 3. juli accepterer tyskerne at ophæve spærretiden og at fjerne Schalburgkorpset fra København.

19. september 1944: Tyskerne anholder det danske politi og deporterer 2000 til Tyskland

KL. 11 om formiddagen d. 19. september sender en falsk luftalarm danskerne inden døre og politiet mod deres stationer. Her arresteres de af det tyske sikkerhedspoliti. Mest dramatisk går det for sig på Amalienborg, hvor politiet har overtaget bevogtningen og beskyttelsen af slottet og kongehuset. Tyskerne har tilsyneladende overset Amalienborgvagten, som derfor når at sætte improviserede barrikader og spanske ryttere op ved indgangen til slotspladsen. Her er der ildkamp frem til kl. 14.40, og 11 tyske soldater mister livet.

Omkring 2000 danske politifolk, hovedparten fra ordenspolitiet, bliver sendt til koncentrationslejrene Neuengamme og Buchenwald i Tyskland, hvor 81 af dem dør som følge af opholdet. Flere af de politifolk, der undgår arrestation, melder sig under modstandsbevægelsens faner. Danmark er uden politi frem til befrielsen i maj 1945, og den politiløse tid er især i de større byer præget af vold og berigelseskriminalitet.   

11. februar 1945: De første tyske flygtninge ankommer til Danmark

I januar 1945 rykker sovjetiske styrker frem imod Berlin. Næsten 14 millioner tyskere drives på flugt. En del af disse samt evakuerede tyske soldater kommer til Danmark via tyske havnebyer langs Østersøen.

D. 11. februar 1945 står skibet ”Wartheland” som det første ind i Københavns Frihavn med 1.500 sårede soldater om bord. I de følgende tre måneder anløber flere hundrede skibe danske havne med en strøm af tyske soldater og flygtninge. Nogle dage ankommer mere end 10.000. 

Ved befrielsen i maj 1945 er der op imod 240.000 tyske flygtninge i Danmark. I 1945 samles de fleste i lejre, hvorfra de første bliver hjemsendt i november 1946 og de sidste i 1949. Omkring 17.000 tyske flygtninge dør i danske lejre. Langt de fleste af dem omkom i 1945 i månederne omkring befrielsen, hvor forholdene var allermest kaotiske. Over halvdelen af de døde var børn.

Flygtningelejren i Skive (1947).
 

21. marts 1945: Angrebet på Shellhuset i København og fejlangrebet på Den Franske Skole

Shellhuset i København var blevet beslaglagt af Gestapo og blev brugt som hovedkvarter for besættelsesmagten. Her havde de samlet alle arkiver om modstandsbevægelsen, som gennem længere tid havde bedt det britiske luftvåben (RAF) om at bombe bygningen for at få arkiverne ødelagt. Gestapos hovedkvarter på Aarhus Universitet var blevet ødelagt d. 31. oktober 1944 i et lignende luftangreb, og der var planlagt angreb mod Gestapos hovedkvarter i Odense d. 17. april 1945. For at afværge angreb fra luften havde Gestapo anbragt 26 danske fanger i den øverste etage af Shellhuset, der lå centralt i København.

Shellhuset set indefra (Frihedens sol over Danmark, 1945).
 

Med Operation Karthago sendte RAF d. 21. marts 18 Mosquito bombefly på mission ind over København. Den første angrebsbølge rammer Shellhuset, mens et enkelt fly styrter ned i en ejendom på Frederiksberg, efter at have tabt en bombe på Vesterbro i en ejendom, hvor 12 mennesker mister livet. Piloterne i den næste bølge af fly tror, at målet ligger under røgen fra det brændende flyvrag og kaster derfor deres bomber over Den Franske Skole og hele karréen Amicisvej/Maglekildevej, hvor 86 børn og 18 nonner omkommer. 

Antallet af sårede er ikke kendt, men byens hospitaler registrerede 304 sårede og 117 omkomne.

4. maj 1945: Befrielsesbudskabet

Nyhedsoplæseren er 5-6 minutter inde i nyhedsudsendelsen kl. 20.30, før han får stukket en seddel i hånden og begynder at læse op: "Her er London, her er London – i dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske styrker i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig. Her er London – vi gentager..." Kapitulationen gjaldt først fra kl. 8 d. 5. maj 1945, men den del af budskabet gik for mange tabt i glædesrusen.

5. maj 1945: Kapitulationen og Den Danske Brigade går i land fra Sverige

Den 5. maj bekendtgøres det over Statsradiofonien, at en ny regering med socialdemokraten Vilhelm Buhl som statsminister er dannet af en koalition af de fire gamle partier – Socialdemokratiet, Konservative, De Radikale og Venstre – samt repræsentanter for de store modstandsorganisationer, herunder de såkaldte Frie Danske i udlandet.

Samme dag går Den Danske Brigade i Sverige, DANFORCE, på ca. 5000 mand, i land i Helsingør. Brigaden blev oprettet i november 1943 i Sverige og stod under Frihedsrådets kommando.

7.-8. maj 1945: Sovjetiske tropper bomber Bornholm og besætter efterfølgende øen

Bornholm fejrer ligesom resten af Danmark befrielsesbudskabet om aftenen d. 4. maj 1945, men befinder sig lidt længere fra de britiske befriere end det resterende Danmark.

Uden varsel bliver Rønne og Neksø ved middagstid den 7. maj udsat for luftbombardement og igen samme aften. Russerne, som bomber øens byer, nedkaster flyveblade, hvor de kræver, at den tyske kommandant skal overgive øen, hvilket han nægter, da kapitulationen var foregået til britiske og amerikanske tropper. 10 bornholmere og et ukendt antal tyskere mister livet.

Dagen efter bliver både Rønne og Neksø igen bombet. Denne gang er der 'kun' materielle skader. Af Rønnes godt 3.400 ejendomme er kun 300-400 uskadte efter bombardementerne. 3.000 mennesker står uden hjem. I Neksø er skaderne lige så omfattende.

D. 9. maj står fem sovjetiske torpedobåde ind i havnen i Rønne, 100 sovjetiske soldater går i land. 

15. april 1946: Sovjetiske tropper forlader Bornholm

De sovjetiske tropper, i alt omkring 9000 soldater, blev på Bornholm frem til april 1946. Nyere undersøgelser har vist, at overgreb begået af enkelte sovjetiske soldater, blev dysset ned for ikke at skabe konflikter i Danmarks forhold til Sovjetunionen, indtil man kunne få Bornholm tilbage under dansk kontrol.

1947: Danske dødsofre hjemføres fra tyske koncentrationslejre

Næsten 6.100 danskere blev deporteret til KZ-lejre eller tugthuse i Tyskland. Deportationerne startede den 1. oktober 1943, umiddelbart efter samarbejdsregeringens afgang. Først jøderne og kommunisterne, derefter modstandsfolk, kriminelle, såkaldte ’asociale’ og så politifolk og grænsegendarmer.

Allerede fra december 1944 havde danske embedsfolk fået lov til at hente enkelte danske fanger hjem fra koncentrationslejrene. I første omgang en gruppe alvorligt syge politibetjente. Tidligt i april 1945 blev mindre grupper af danske og norske fanger kørt til Sverige med ’De hvide Busser’, og d. 15. april blev de danske jøder hentet i Theresienstadt. Den sidste – og største – transport af fanger med De hvide Busser foregik d. 20. april 1945, da 5000 danskere og nordmænd blev reddet til Sverige fra KZ-lejren Neuengamme.

Ca. 10 procent af de danske fanger i KZ-lejre overlevede ikke opholdet. Ministeriet for særlige Anliggender sendte i 1947 en delegation til Tyskland for at identificere ligene af de danskere, som under besættelsen var afgået ved døden i tyske koncentrationslejre. Det lykkedes at identificere 114, som kom til Danmark på ladet af åbne hvide lastbiler d. 9. juli 1947.

Efter en højtidelighed i Vor Frue Kirke, d. 16. juli 1947, blev 26 begravet i Mindelunden. Resten blev begravet andre steder i landet. Senere på året kom de jordiske rester af yderligere fem danskere hjem fra Stutthof, og efter en højtidelighed i kapellet på Bispebjerg Kirkegård, d. 14. december 1947, blev også de begravet i Mindelunden.

29. august 1951: Monument for de danske krigssejlere indvies

Da Danmark blev besat befandt to tredjedele af den danske handelsflåde sig ude i verden. Mere end 240 skibe og omkring 6.000 danske søfolk kom til at sejle for de allierede under de fem år besættelsen varede. Ca. 1600 mistede livet. Danske søfolks indsats var højt værdsat i de allierede nationer, og var med til at sikre forsyninger til Storbritannien og Sovjetunionen i meget kritiske situationer især omkring Slaget om England.

I 1951 havde en landsindsamling samlet nok penge ind til at opføre Mindeankeret i Nyhavn ved København: "SAT TIL MINDE OM DEN DANSKE SØMAND DER MISTEDE LIVET I KRIGENS ÅR 1939–1945". Under ankeret er der nedlagt en blykapsel med navnene på ca. 1600 omkomne søfolk.