Tema

Kigger på fugle

En film fra 1941 dokumenterer fugleparadiset i Jyllands største sø, Filsø mellem Ho Bugt og Ringkøbing Fjord. 10 år senere er søen tørlagt til landbrugsjord og med store konsekvenser for flora og fauna, ikke mindst fuglebestanden. Sådan kan den danske natur ødelægges. Men vi kan heldigvis også genoprette, som det er tilfældet med Filsø samt Skjern Å.

Af biolog Thomas Vikstrøm, projektleder i Dansk Ornitologisk Forening

Omfattende ændringer i det danske landskab og deres effekter på fuglefaunaen illustreres tydeligt af de mange film og filmklip om Danmarks fugleliv. De til undervisningsbrug pædagogiske og dokumenterende fuglefilm fra slutningen af 1930’erne og frem giver os bl.a. et gensyn med storke, brushaner i kampdans og vadefugle som hjejlen og klyden.

Udnyttelse af naturområder

Som denne samling af fuglefilm viser, så både det danske landskab og det danske fugleliv for 50-100 år siden helt anderledes ud. Skovene var fx reduceret til kun at dække 4 % af landet, og det øvrige landskab bestod – udover af dyrkede marker - af mange flere heder, enge og overdrev. I dag er der meget mere skov og også mange flere træer spredt i landskabet og i den bymæssige bebyggelse. Til gengæld er en stor andel af de tusinder af store og små søer, moser og sumpe forsvundet de sidste 100 år, idet de er blevet drænet og omdannet til dyrkede marker eller overladt til tilgroning. Nogle af de største naturødelæggelser i nyere tid har således været tørlægningen frem til 1940’erne af en af landets største og mest fuglerige søer, Filsø i Sydvestjylland, og udretningen af Skjern Å i 1960’erne.

Læs resten af artiklen under filmserien.

Fuglefilm

Fuglebestande i frem- og tilbagegang

Ynglefugle som fx rågen, der lever i træer og buske i såvel skov som spredte bevoksninger, er blevet meget mere talrige i løbet af de sidste 100 år. Omvendt er ynglefuglene tilknyttet det åbne land blevet reduceret til få procent af deres bestande først i 1900-tallet. Eftersom de dyrkede marker udgør to tredjedele af Danmarks landareal, er der sket en voldsom forarmelse af størstedelen af landskabet i form af dræning af vådområder, opdyrkning af overdrev og enge, industrialiseret landbrugsdrift og deraf følgende voldsomme nedgange i bestandene af de fleste fugle tilknyttet det åbne land. Dette gælder ikke mindst folkekære arter som den hvide stork og sanglærken, men især en lang række vadefugle såsom klyden, hjejlen, viben, brushanen, den store kobbersneppe og den almindelige ryle.

Jagtfredning, reservater og vandmiljøplaner

Den gradvist mere restriktive jagtlov har heldigvis medført fremgang for en række ynglende rovfugle og ugler samt for skarven, knopsvanen og fiskehejren. Fx var skarvbestanden helt i bund i 1943, hvor den eneste koloni fandtes på Langeland. Efter jagtfredningen gik arten imidlertid voldsomt frem, hvorefter såkaldt ’regulering’ de seneste tyve år atter har fået bestanden til at falde. Fredning og udpegning til reservater har heldigvis også sikret mange af landets bedste fuglesteder såsom Jordsand, Fanø og resten af Vadehavet, Saltbæk Vig i Vestsjælland, Saltholm og Græsholmen, en af Ertholmene ved Bornholm. Sidstnævnte lokalitet var indtil for nyligt det eneste sted i landet, hvor lomvien og alken ynglede.

Paradoksalt nok har mange arter, fx den toppede lappedykker, tillige nydt godt af den stigende tilførsel af næringsstoffer til vandmiljøet i løbet af 1900-tallet – indtil denne vandforurening mange steder efterhånden medførte plantedød og iltsvind. Vandmiljøplanerne har siden 1980’erne reduceret forureningen markant, hvilket især vandplanteædere som knopsvanen og blishønen har nydt godt af.

Den rekreative natur

Samtidig med de store landskabsmæssige ændringer har samfundsudviklingen betydet omfattende omvæltninger. Fra at naturen og dermed fuglene primært var noget, der skulle udnyttes – eller bekæmpes – er den blevet til noget, man glæder sig over og søger rekreation i. Denne holdningsændring har betydet meget store ændringer i lovgivningen. Fra at natur- og miljølovgivning var nærmest ikke-eksisterende, har vi nu opnået en omfattende lovgivning om beskyttelse og forvaltning, uden at det dog har kunnet vende nedgangen for en lang række arter og naturtyper, især i det åbne land. Et plus for især vådområdernes fugle er naturgenopretningen, som overvejende har fundet sted siden 1990’erne, og som har ført til genskabelse af bl.a. Skjern Å i 2002 og Filsø i 2012. Disse omfattende ændringer i det danske landskab og deres effekter på fuglefaunaen illustreres tydeligt af de mange film og filmklip om Danmarks fugleliv.


Thomas Vikstrøm | 22. oktober 2019