Tema

Kom med i Tivoli

Tivoli åbner dørene til endnu en sæson. I den anledning har vi samlet en håndfuld skønne optagelser fra Københavns gamle forlystelsespark.

Hvin, grin og festfyrværkeri

Tivoli har åbnet dørene til endnu en sæson - med hvin og latter fra Rutschebanen og Ballongyngerne, slikkepinde, candyfloss og musik og festfyrværkeri på Plænen. Det fejrer vi med et Tivoli-tema, hvor vi har samlet en håndfuld gamle optagelser fra forlystelsesparken midt i København. I øvrigt den næstældste af sin slags i verden, kun overgået af Dyrehavsbakken.

Du kan blandt andet opleve en vaskeægte kanonkonge i 1943, Tivoli by Night anno 1940 badet i lys fra lamper og reklameskilte og en skønhedskonkurrence afholdt i 1927.