Testamentet - tage Skou-Hansen

Testamentet - tage Skou-Hansen

2005, 57 min, DK/Dokumentarfilm, Danmark

Filmen kan ikke ses på Filmcentralen. Vi henviser til Filmstriben, hvor alle film kan ses på selve biblioteket i udvalgte kommuner og ellers kan man kontakte filmens producent.

Her kan filmen ses

Filmen kan ikke ses på Filmcentralen, men kan streames fra disse tjenester:

Disse links er oprettet- og vedligeholdes af Producentforeningen

Forfatteren Tage Skou-Hansen var et naturligt valg, da Peter Øvig skulle finde en person, der ville kunne fortælle noget væsentligt ud fra sit eget liv: Han er ikke blot en af det 20. århundredes største, danske forfattere – han har også i særdeleshed taget del i sin tid og skrevet skarpt om den, fra han som ung valgte at blive frihedskæmper under Besættelsen og siden skrev romanen "De nøgne træer" om netop de oplevelser. I oktober 2002 tilbragte Peter Øvig og et filmhold tre dage på førstesalen af Tage Skou-Hansens villa i Egå nord for Århus, hvor forfatteren fortalte om nogle af de største oplevelser og traumer i sit liv: Om dengang hans far, bankdirektøren, blev fængslet for bedrageri, og historien blev holdt hemmelig for sønnen. Om dengang han mistede sin egen søn under tragiske omstændigheder. Og om netop selv at have været indlagt med en alvorlig depression. Selvfølgelig fortæller Tage Skou-Hansen også om sin tid som frihedskæmper, og han bryder tabuer, når han fortæller om den unge mands glæde ved at ”smadre” noget. Han er også bedre end nogen anden til at forklare om motiverne for at gå i livsfarlig frihedskamp: Grundene er ikke rationelle, selv om der findes masser af gode, rationelle grunde, men det afgørende valg træffes fra ”et hårdt sted” i kroppen på én selv, ifølge Skou-Hansen. Lars von Trier har sat de filmiske rammer: Optagelserne skete hjemme hos hovedpersonen, og inddrog kun elementer – for eksempel fotografier og musik – som i forvejen var til stede, og som personen selv valgte under klipningen måtte kun bruges optagelser fra selve samtalerne, og alle klip i tid blev markeret med sort skærm. Det er ikke en film med hurtige klip og meget action, men historien om hvordan et meget livsklogt og velformuleret menneske kan bidrage til også at gøre os klogere, fordi han kompromisløst søger at fortælle de mest sandfærdige udgaver af sit livs centrale oplevelser og erkendelser.

Credits

Alternative Title
Testamentet - tage Skou-Hansen
Instruktør
Peter Øvig Knudsen
Medvirkende
Tage Skou-Hansen
Produktion
Zentropa Real
Censur
Tilladt for alle
Fotograf
Thomas Mosegaard
Arne Abrahamsen

Af samme instruktør

  • Kan ses på andre tjenester. Med ret til at dræbe

    Med ret til at dræbe

    Dokumentarfilm om de 400 likvideringer, som modstandsbevægelsen foretog i Danmark under besættelsen. En række af de folk, der deltog i likvideringerne, fortæller efter langvarig tavshed og for...

    Instruktør: Morten Henriksen, Peter Øvig Knudsen

    2003, 113 min, DK/Dokumentarfilm