Tyveriet af Afrika

2012, 58 min, DK/Dokumentarfilm, Danmark, Danske tekster

Den zambiske journalist Ernest Chanda optrevler en gigantisk skattekarrusel. Skiftende regeringer har i ledtog med verdens mægtigste råvarehandlere systematisk snydt Zambia for mange millioner dollars.Gennem årtier har usunde alliancer mellem internationale institutioner, svage, korrupteregeringer og multinationale selskaber ført til en ekstrem koncentration af rigdom påfå hænder og tilsvarende fattigdom dér, hvor råvarerne kommer fra. Ernests mission er at udnytte et muligt politisk momentum i den nyligt tiltrådte regering til at tage et opgør med Glencore, et multinationalt mineselskab, der opererer i Zambia. Ernest kan ikke acceptere, at Glencore ikke stilles til ansvar for deres systematiske skattesvindel for gigantiske summer, der egentlig tilhører den zambiske befolkning.Ernests gruopvækkende opdagelsesrejse ind i Glencores forretningsmodel er filmens dramatiske motor. Parallelt møder vi aktører fra den globale råvarehandel, der afdækker hvordan systemet hænger sammen og hvilke interesser, der er på spil.

Af samme instruktør

  • Kan ses på Filmcentralen. Dagbog fra midten

    Dagbog fra midten

    Filmen følger Naser Khader, Gitte Seeberg, Anders Samuelsen og deres parti Ny Alliance, fra stiftelsen af partiet til nedturen, der indtil videre er endt med Naser Khaders udmeldelse af partiet...

    Instruktør: Christoffer Guldbrandsen

    2009, 75 min, DK/Dokumentarfilm

  • Kan ses på andre tjenester. Lykketoft finale

    Lykketoft finale

    I februar 2005 følger instruktøren statsministerens direkte modstander, Socialdemokraternes formand Mogens Lykketoft, i valgkampen op til Folketingsvalget. »Lykketoft - finale" (2005) viser...

    Instruktør: Christoffer Guldbrandsen

    2005, 55 min, DK/Dokumentarfilm, Portrætfilm