41,76 sekunder

Testamentet

INTERVIEW. "Testamentet" rejser langt ind i sin hovedpersons intimsfære for at skabe en dokumentar med energi og nærvær som en fiktionsfilm. Vi ser ham have sex, køre galt og blive udstødt af sin far. Men hvor langt må man gå i de intime beskrivelser af et menneske? Instruktøren Christian Sønderby Jepsen tænker sig rigtig grundigt om, inden han svarer.

Af Per Juul Carlsen, bragt på FILMupdate den 3. november 2011.

41,76 sekunder. Så længe tænker Christian Sønderby Jepsen sig om, mens han stirrer op under loftet i sit køkken på Frederiksberg. Måske spoler han tankerne tilbage til alle de uger, han tilbragte i Skals, i såkaldte Udkantsdanmark. Måske tænker han på de mange dage, hvor han trængte ind i hver en afkrog af Henrik Steffensens privatliv, hvor han filmede enhver lille brik, enhver udbrændt joint, enhver tom ølflaske, enhver sms-besked. Måske indser han, at han sidder med et af de mest påtrængende spørgsmål i X-Factor-tidsalderen, hvor alle vil være intime i medierne, og hvor medierne vil have alle intime detaljer. Måske ved han bare ikke, hvad han skal svare på spørgsmålet: "Er der noget, der har været så privat, at du ikke har taget det med i din film?"

Det er ikke noget simpelt spørgsmål. Med "Testamentet" udlever instruktøren til dels en gammel drøm om at skabe en dokumentarfilm, som dokumenterer begivenhederne, mens de finder sted. Filmen følger Henrik Steffensen, mens han venter på at modtage en arv fra sin morfar, der blev mangemillionær på at drive et badehotel på den tyske nordkyst. Lige siden Henrik og hans storebror Christian var små, har de fået tudet ørerne fulde om de mange millioner, der lå forude, og efterhånden er arven blevet til et drømmeslot, hvor de kan leve lykkeligt, sådan som eventyrene forkynder.

Soap med jydsk dialekt

Da "Testamentet" begynder, er Henrik og hans bror på vej til deres morfars begravelse. De drøner af sted i Henriks bil med reparationsbajere og stakåndede blikke. De skal begrave et familiemedlem, hvis død de har set frem til hele deres liv. Dermed er tonen elegant slået an. I den næste halvanden time kæmper Henrik for at modtage sit 'drømmeslot', som sandsynligvis er årsagen til, at hans liv aldrig rigtig er kommet i gang. Han er arbejdsløs, uden uddannelse, konen er gået fra ham, og han har lånt sig til langt over begge ører i forventning om at en dag skal arve stort.

"Det er en virkelig vigtig historie om de mennesker, der har det dårligt i Udkantsdanmark," konstaterer Christian Sønderby Jepsen. "Der er mange gode temaer i den: Drømmen om at gå fra fattig til millionær, menneskets søgen efter noget større, og familieopgørene, som arven er en katalysator for."

Der går ikke mange minutter af "Testamentet", før det står klart, at Henriks familieforhold er som taget ud af en amerikansk soap opera, bare med jysk dialekt. Da Henrik kører mod sin fars gård og passerer en bunke fældede træer, konstaterer han, at det minder om Isengard, den onde Sarumans bopæl i "Ringenes herre"-filmene. Og da gården dukker op i horisonten, lyder det lakonisk: "Der ligger Fort Steffensen." De to udtalelser viser de tre store kvaliteter ved "Testamentets" hovedperson: hans selvironiske charme, hans blik for dramaturgi, og hans villighed til at udlevere alt, helt ned til de mest intime detaljer. Og det er netop sidstnævnte kvalitet, der får Christian Sønderby Jepsen til at tænke sig om i 41,76 sekunder.

"Der var ikke nogen grænse i vores relation," fastslår han. "Den dag, han kørte galt i sin bil og græd helt vildt, spurgte jeg 'er det okay, jeg filmer', og han sagde 'ja, du skal bare filme, det her er noget af det vigtigste i mit liv."

Dokumentarisk pendant til Vinterbergs "Festen"

Det var Henrik selv, der bad om at blive udstillet. Han reagerede på et opslag om gode historier fra det virkelige liv, som Christian Sønderby Jepsen og hans produktionsselskab, Bombay Bully, havde placeret på diverse websider. "Jeg kommer fra en velstående familie, hvor hele min opvækst har været præget af svigt og skandaler. Nu ligger min morfar for døden, og jeg står som arving af mange millioner. En ny begyndelse?" skrev Henrik. Og så fløj instruktøren, der selv kommer fra Jylland, til Skals i Midtjylland og oplevede, at historien voksede i styrke for hver dag. Da familiedramaet foldede sig ud, opstod ideen om at skabe en dokumentarisk pendant til Thomas Vinterbergs "Festen". Det er svært at konstatere andet end, at målet er nået.

"Testamentet" er en dokumentarfilm, men den har en fiktionsfilms motor, takket være sin hovedpersons dramaturgiske talent og trang til at udlevere ALT.

Især to scener har en dramatisk opbygning, der ville skabe respekt omkring en fiktionsfilm. Den ene opstår på et tidspunkt, hvor vi som publikum tror, at Henrik og hans storebror, eks-narkomanen Christian, står sammen om alt. Så ringer Christian til Henrik, og uden at vide, at Henriks kone Ceci lytter med, indskyder Christian, at han "ikke bryder sig så meget om Ceci". Det skaber ikke alene ekstra dynamik i de betændte familieforhold, men sår også splid mellem Henrik og Christian. Det er også tåkrummende pinligt at være vidne til. Men ingen vender sig mod instruktørens kamera og be'r ham om at slukke.

Lige så voldsom er sekvensen, hvor Henriks far slår hånden af sin søn. En trænet manuskriptforfatter ville skrive en scene, hvor faren dukker op og knuser sønnens sidste rester af selvværd i et skænderi, indtil sønnen trækker en køkkenkniv og slår faren ihjel. Men i "Testamentet" opstår en langt stærkere løsning. Faren sender en sølle sms, hvori han meddeler Henrik, at han ikke vil se ham længere. I en blanding af latter og tårer rækker Henrik sin telefon frem mod kameraet, så man kan se sms'ens fulde ordlyd. At se en far slå hånden af sin søn via en sms fortæller ualmindeligt meget om farens tankebaner. Senere viser Henrik videooptagelser fra den dannelsesrejse, som faren tog sine drenge med på til Thailand. I en af optagelserne slikker en prostitueret på Henriks aldeles erigerede lem, i en anden har han sex på en sofa. Ikke overraskende konstaterer Henrik, mens han viser bryllupsfotos af sin mor og far, at hans mor giftede sig med en 'dæmon', som drev hende ud i et fatalt alkoholmisbrug.

For privat?

Om et øjeblik bliver "Testamentet" sluppet løs på de store festivaler for dokumentarfilm, CPH:DOX og IDFA i Amsterdam. Er det sundt for at menneske at se resten af verden reagere på, at man har eksplicit sex i Thailand og er blevet udstødt af sin far, via sms?

"Han fortalte mig, at noget af det første han viste til Ceci, efter at de havde mødt hinanden, var videooptagelserne fra Thailand. Hvis han havde lukket sig inde i sin lille bobbel, var de her dæmoner bare vokset større og større. Han har selv sagt, at han var parat til at begå selvmord, da vi gik i gang med filmen. Men det hjalp ham at komme ud med det. Der er en performer i ham. Han har også drømt om at være skuespiller. Det er der rigtig mange med hans forhistorie, der har. De vil ses og høres, og hans psykolog mener, at han er ovre det stadie, hvor han kan blive chokeret over folks reaktioner på filmen."

Og tilbage til spørgsmålet, der skabte den lange tænkepause. Var der noget, der var så privat, at det ikke er kommet med i "Testamentet"?

"Nej, etikken har været, at hvis det er sandheden for Henrik og de andre, så må det også være med i filmen," svarer Christian Sønderby Jepsen efter sin lange pause. Og han tilføjer: "Jeg kunne godt være gået længere med Henrik, men det så jeg ikke nogen grund til." Det er bestemt også værd at tænke over i 41,76 sekunder.

Emneord: