Hvem er død?

Fra 3 år, 4 min.
Se forsmag

Filmen er egnet for de alleryngste. Den kan være med til at sætte gang i snakke om konkrete erfaringer med døden fx ritualer og alderdommen som en naturlig afslutning på livet. Samtidig kan den åbne for mere filosofiske spørgsmål omkring, hvad der sker med os, når vi dør.

HANDLING

Filmen følger fugl, hvis farfar lige er død. De er til begravelse, og mor trøster både Fugl og far. Hun siger, at det var godt farfar fik lov til at dø. Efter begravelsen går de i parken og møder Bamse med sin mormor. Hun er også gammel men stadig frisk. De leger og har det sjovt – lige indtil Fugl kommer til at spise en sommerfugl. Nu er den død. Bamse trøster Fugl, og de taler om, at sommerfuglen nok også var gammel, ligesom farfar. Vennerne holder hyggelig picnic, og sammen får de taget godt afsked med farfar.

SNAK OM FILMEN

Se billeder og hjælpespørgsmål nedenfor. 

AKTIVITETER

Find forslag til aktiviteter, der giver gode redskaber til at håndtere savn og sorg. I kan fx lave aktiviteten ’Hvordan ser følelser ud’ og blive opmærksomme på, hvordan ansigtet og kroppen ser ud, når vi gennemlever alle mulige følelser. Eller lad børnene selv skaber små minde-genstande, der hjælper dem til at fortælle om nogen de savner og fastholde de gode minder. 

Se aktiviteter til temaet ’Børn og sorg’ nedenfor.

Temaforløb