Introduktion og formål
I forløbet anvendes 'Bjerget' som udgangspunkt for fordybelse i litteratur og film. Eleverne skal analysere filmens virkemidler, dramaturgi og genre og perspektivere dens temaer om sygdom, sorg, identitet og naturens betydning.
I dansk skal eleverne:
4.-5. klasse:
- Opleve og forstå filmens handling ved at genfortælle og diskutere vigtige scener.
- Udforske maori‑legender og New Zealands natur og skrive små tekster eller tegneserier inspireret af filmen.
- Undersøge enkle filmiske virkemidler som musik, lys og billedkomposition.
- Tale sammen om venskab, børn/forældreforhold og natur/kultur og sætte filmens temaer i relation til deres eget liv.
6.-7. klasse:
- Arbejde med filmens struktur og fortælleforløb og skrive resuméer og tolkninger
- Analysere karakterer og konflikter og diskutere, hvordan filmens brug af kamera, musik og farver understøtter budskabet.
- Undersøge maori‑myter og begreber som tupuna og mana og diskutere, hvordan kultur og natur fremstilles.
- Skrive egne refleksioner eller anmeldelser og deltage i samtaler om filmen og dens temaer.
I engelsk skal eleverne:
4.-5. klasse:
- Lære om Maori-kultur og legender.
- Beskrive og udforske temaerne gennem samtale, skriveøvelser, tegning og kreative opgaver, og derigennem opbygge ordforråd om natur, følelser og kultur.
- Lytte til musik og bruge filmens stillbilleder for at arbejde med filmsprog, dramaturgi og mundtlighed. Eleverne skal derefter selv fremstille en kort scene omkring venskab.
- Udforske filmens genre og fremstille en genreplakat.
6.-7. klasse:
- Udvide deres engelske ordforråd med begreber om kultur, venskab og natur.
- Læse og lytte til engelske klip eller anmeldelser og formidle deres forståelse gennem korte præsentationer.
- Skrive et kort film review eller et personligt brev om filmens betydning på engelsk.
- Drøfte forskelle og ligheder mellem maori‑kulturen, New Zealand og deres egen kultur på engelsk.
Læringsmålene trækker på Fælles Mål. Eleverne skal kunne forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af æstetiske tekster, analysere virkemidler og sætte temaer ind i et tidsperspektiv. De skal styrke deres beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk tilgang til andre kulturers udtryksformer. I engelsk skal eleverne kunne deltage i kortere samtaler og give sammenhængende fremstillinger samt skrive tekster i forskellige genrer og indgå i kulturmøder via medier.
Dansk (efter 4. klassetrin)
| Kompetenceområde: Læsning. Kompetencemål: Eleven kan læse multimodale tekster med henblik på oplevelse og faglig viden. Færdigheds- og vidensmål: Tekstforståelse. |
| Kompetenceområde: Fremstilling. Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billeder i velkendte faglige situationer. Færdigheds- og vidensmål: Fremstilling. |
| Kompetenceområde: Fortolkning. Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster. Færdigheds- og vidensmål: Oplevelse og indlevelse, undersøgelse og fortolkning. |
Dansk efter 6. klassetrin
| Kompetenceområde | Kompetencemål | Færdigheds- og vidensmål |
| Læsning | Eleven kan læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge | Tekstforståelse – opdage egne forståelsesproblemer og anvende strategier som at afklare ukendte ord og stille spørgsmål |
| Fremstilling | Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer | Strukturere tekster med titel, start, midte og slutning og præsentere egne produkter |
| Fortolkning | Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster | Undersøgelse, identifikation af virkemidler og perspektivering af temaer |
| Kommunikation | Eleven kan kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer | Dialog, argumentation og kritisk anvendelse af medier |
Engelsk (efter 4. klassetrin)
| Kompetenceområde: Mundtlig kommunikation. Kompetencemål: Eleven kan deltage i korte og enkle samtaler om konkrete hverdagsemner på engelsk. Færdigheds- og vidensmål: Lytning, samtale, kommunikation og sprogligt fokus. |
| Kompetenceområde: Skriftlig kommunikation. Kompetencemål. Eleven kan forstå og skrive hyppige ord og udtryk samt korte tekster om hverdagsemner på engelsk. Færdigheds- og vidensmål: Læsning og skrivning. |
| Kompetenceområde: Kultur og samfund. Kompetencemål: Eleven kan sammenligne børns hverdag i engelsksprogede lande med egen hverdag. Færdigheds- og vidensmål: Interkulturel kontakt, engelsk som adgang til verden og tekst og medier. |
Engelsk efter 7. klassetrin
| Kompetenceområde | Kompetencemål | Færdigheds- og vidensmål |
| Mundtlig kommunikation | Eleven kan deltage i kortere samtaler og give korte sammenhængende fremstillinger af almindelige situationer og emner på engelsk | Lytte, formulere egne synspunkter og bruge simple præsentationsteknikker |
| Skriftlig kommunikation | Eleven kan forstå og skrive kortere tekster i forskellige genrer på engelsk | Strukturere argumenterende og beskrivende tekster, anvende relevant ordforråd og grammatik |
| Kultur og samfund | Eleven kan indgå i enkle kulturmøder ved brug af forskellige medier | Forstå kulturelle referencer, sammenligne kulturer og anvende medieplatforme til at kommunikere med engelsktalende |
Film og forforståelse
Om filmen
'Bjerget' er et coming of age‑drama fra 2024 instrueret af Rachel House. Filmen følger tre 11‑årige børn, der tager på en hemmelig vandretur til det hellige maori-bjerg Taranaki. Sam, der er halvt maori og har kræft, håber, at bjerget kan helbrede hende. Mallory sørger over sin afdøde mor, og Bronco er en maori-dreng, der føler sig svigtet af sin far. Sammen finder de styrke i naturen og i venskabet.
Filmen blander humor og eventyr med alvorlige temaer som sygdom, tab og kulturel identitet og giver et indblik i maori-kulturen. Rachel House har revideret manuskriptet, så bjerget fremstår som Taranaki, en levende forfader, hvilket gør filmen oplagt til arbejde med identitet og syn på naturen i både dansk og engelsk.
Filmens credits
Titel: Bjerget
Originaltitel: The Mountain
Produktionsland og -år: New Zealand, 2024
Instruktion: Rachel House
Manuskript: Rachel House og Tom Furniss
Producenter: Desray Armstrong og Morgan Waru
Executive producers: Carthew Neal, Taika Waititi, Paul Wiegard
Produktionsselskaber: Piki Films og Sandy Lane Productions
Længde: 89 min.
Distribution: Piki Films og Madman Entertainment
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Filmen er ikke vurderet
Medvirkende:
Sam: Elizabeth Atkinson
Mallory: Reuben Francis
Bronco: Terence Daniel
Tux: Troy Kingi
Hugh: Byron Coll
Wendy: Fern Sutherland
Peachy: Sukena Shah
Forforståelse
I maori-myten 'The Story of Taranaki' boede bjerget Pukeonaki i midten af Nordøen tæt på Tongariro. De to bjerge kæmpede om den smukke Pihanga; Tongariro vandt, og Pukeonaki drog vestpå i vrede og sorg. På rejsen skabte han Whanganui-floden, og de mennesker, der senere bosatte sig i området, gav ham navnet Taranaki.
Maori ser bjerge som levende forfædre, en del af deres genealogi. Rachel House siger, at det gav hende mulighed for at omskrive manuskriptet, så det inkluderer maori-verdenssynet. I 2023 blev Taranaki og de omkringliggende toppe anerkendt som juridiske personer; et råd bestående af iwi-repræsentanter og statslige medlemmer taler nu på bjergets vegne.
Forud for filmen kan eleverne undersøge New Zealands geografi og maorikultur: Hvor ligger Taranaki? Hvad betyder begreber som 'tupuna' (forfader) og 'mana' (åndelig kraft)? Diskutér også, hvorfor naturen får juridiske rettigheder, og hvordan filmens brug af både engelsk og te reo Māori afspejler kulturel identitet.
For læreren: Læs evt. legenden om Taranaki på Te Ara – The Encyclopedia of New Zealand.
Handling
Handlingen følger tre 11‑årige, der alle bærer på store savn. Sam er indlagt på hospitalet med kræft og føler sig rodløs, fordi hun aldrig har kendt sin maoriske far. Hun slipper ud med hjælp fra den syge ven Peachy og slipper balloner løs med ordene "Lad mig leve". Hun vil bestige Mount Taranaki, som hun ser som sin forfader. På sin vej møder hun Mallory, der forsøger at hædre sin nyligt afdøde mor, og Bronco, der flygter fra en far, som arbejder for meget. De tre tager en uofficiel rute over golfbaner, klatrer gennem krat og på en gammel rebbro. Mallory falder i en flod og bliver trukket op af Bronco. De camperer i bushen, og Bronco fortæller legenden om Taranaki, der forlod de andre bjerge efter en strid om Pīhanga. Børnene taler om identitet og lærer enkelte ord på te reo Māori.
Deres forældre opdager flugten gennem et foto på sociale medier og følger den officielle vej med Peachy. Undervejs opstår der konflikter i børnegruppen. Mallory føler sig såret, da Sam fortæller ham, at hendes forældre er døde, selv om de ikke er det. Bronco mægler, og de fortsætter sammen. Sam falder og får et sår på benet, men vil stadig nå toppen. For at sinke forældrene bygger de et decoy ud af en cykel og tasker, som vælter omkuld på Hugh. Nær foden af bjerget bliver tågen tæt; de går i ring og sover i en hule med glødelarver. Sam bliver dårligere. Taranaki virker som en levende guide, og Mallory og Bronco overbeviser hende om, at hun ikke behøver at fortsætte – kærlighed og kultur er vigtigere end at nå målet. De vender om, og tågen forsvinder.
Efter turen knytter børnenes familier et stærkt bånd. Sam, der igen er indlagt, har kun kort tid tilbage. Mallory og Bronco besøger hende med en hemmelig overraskelse, og da hun dør, sætter de sig udenfor med et tæppe og "kaster" hendes navn mod stjernerne for at ære hendes liv og rejse. Filmen slutter med, at drengene taler om at bestige bjerget igen en dag og tænker på naturens og venskabets helende kraft.
Temaer
Børn og forældreforhold
Filmen undersøger tre børns forhold til deres forældre. Mallorys far er lammet af sorg, og deres kommunikation er svær.
Bronco oplever en fraværende far, der ikke har tid til ham. Sams mor er overbeskyttende og har holdt hendes maori‑far skjult.
Under rejsen konfronterer børnene deres forældres valg og finder ud af, at de voksne også kæmper med skyld og sorg. Det giver anledning til samtaler om ansvar, sandhed og tillid.
Venskab
Venskabet mellem Sam, Mallory og Bronco er filmens primære motor. De tre hjælper hinanden med at overkomme deres personlige ”bjerge”: sygdom, sorg og svigt.
De lærer at lytte, tilgive og samarbejde, og deres forhold viser, at man ikke behøver at nå målet for at opleve mening. Filmen fremhæver, at ægte venskab kan give styrke til at acceptere nederlag og sorg.
Natur/kultur
Mount Taranaki og maori‑kulturen spiller en central rolle. Bronco deler legenden om Taranaki, og de tre børn oplever, hvordan maorier ser bjerge som levende forfædre.
Filmen viser også, at bjerget blev juridisk anerkendt som en person i 2023. Naturen bliver et sted for healing, og mødet mellem engelsk og te reo Māori tydeliggør kulturmøder og identitet.
Elever i 6.-7. klasse kan diskutere, hvordan filmens billedsprog og lyd skildrer naturens magi og kulturelle respekt.
Filmsprog
Bjerget, børnene og naturens lyde
De filmiske virkemidler er instruktørens redskaber til at forme filmens udtryk. De tekniske valg med billeder og lyd er med til at formidle historie, stemning og tema. I den filmfaglige del skal eleverne analysere, hvordan 'Bjerget' bruger virkemidlerne bevidst.
Billedbeskæring og komposition: En billedbeskæring er et udsnit af virkeligheden; hvor meget vi ser, afhænger af afstanden til motivet. Filmen skifter hele tiden mellem supertotale billeder, der viser bjergets storhed og børnenes små størrelser, og nærbilleder, der afslører karakterernes følelser. Diskutér med eleverne, hvordan beskæringerne underbygger temaer som ensomhed og samhørighed.
Kameravinkler og magtforhold: Der er tre grundlæggende kameravinkler – frøperspektiv, fugleperspektiv og normalperspektiv – som påvirker vores oplevelse og kan afspejle magtforhold. 'Bjerget' bruger især frøperspektiv til at få naturen til at virke overlegen og fugleperspektiv til at give et overblik over ruten, hvor filmen udvikler sig.
Klipning og tempo: Klipning binder filmens optagelser sammen. Usynlig klipning giver en glidende billedstrøm, mens synlig klipning og montager kan skabe tidsforkortelse og fremhæve stemning. Klippetempoet – længden af indstillingerne – er filmens puls. Eleverne kan undersøge, hvordan 'Bjerget' bruger lange indstillinger til at skabe ro og korte klip til at fremhæve drama og fare.
Lyd og musik: Lyden opdeles i tale, musik, reallyd og effektlyd og fremhæver, at lyd er afgørende for troværdighed og stemning. Overvej, hvordan filmens soundtrack, naturlyde og brug af te reo Māori bidrager til stemningen og opfattelse af kulturen.
Dramaturgi
Struktur og præmis
På mellemtrinnet kan eleverne analysere filmens dramaturgi mere systematisk. Dramaturgi er læren om at fortælle historier: at sammensætte en historie med forløb, fremdrift, karakterer og konflikter.
Lad eleverne identificere filmens struktur: anslag (Sam flygter fra hospitalet), præsentation af personer, uddybning, point of no return, konfliktoptrapning, klimaks (tågen og Sams forværring) og udtoning. Brug begrebet konflikt til at skelne mellem indre konflikter (Sams kamp med sygdommen, Mallorys sorg, Broncos frustration) og ydre konflikter (bjerget, forældrenes søgen, vejret). Diskutér, hvordan konflikten strammes, når tiden løber, og vejret forandrer sig.
Eleverne kan udfylde et plot‑skema for 'Bjerget'. Et plot består af et hovedplot og sideplots. Eleverne svarer på spørgsmålene: Hvem er hovedpersonen? Hvad er den centrale konflikt? Hvilke forhindringer møder de? Hvem hjælper? Får de løst konflikten til sidst?
Filmens præmis er budskabet eller moralen. Præmissen kan formuleres i en enkelt sætning. Eleverne kan diskutere, om præmissen handler om, at venskab og håb giver styrke til at leve med tab. De kan skrive en kort argumenterende tekst, hvor de underbygger præmissen med eksempler fra filmen.
Læreren kan også lade eleverne dramatisere en nøglescene og diskutere, hvordan valg af scene, konflikt og klimaks påvirker historien.
Genre
Coming of age-drama og roadmovie
En filmgenre er en gruppe film med fælles træk – en “familie” af film. Når vi undersøger en filmgenre, ser vi på handling, persongalleri, location, rekvisitter, stil og tematik.
Samtidig kan film høre til flere genrer på én gang. Bjerget er først og fremmest et coming of age‑drama: historien fokuserer på unge mennesker, der står midt i sorg og sygdom, og handler om at finde sin plads i livet. Ungdomsfilm skildrer netop konflikter knyttet til ungdommen, fx venskab, rivalisering og overgangen fra barn til voksen. Filmen indeholder også træk fra roadmovie‑genren, hvor rejsen netop er central og symboliserer søgen efter helbred og identitet.
Læreren kan lade eleverne undersøge, hvilke genretræk 'Bjerget' opfylder. Diskutér, om filmens persongalleri og temaer placerer den i drama‑genren, og hvordan det, at den foregår på en vandring gennem naturen, giver den et strejf af roadmovie. Eleverne kan også overveje, hvorfor filmen beskrives som en ”hjertevarm coming of age-film”, og skrive en kort tekst om, hvilke genrer de selv forbinder filmen med.
Ved at analysere genrer lærer eleverne at identificere og anvende filmfaglige begreber. De kan afslutningsvis undersøge en anden film i samme genre og sammenligne temaer og virkemidler.
Sprogopgaver
Sprogopgaverne lægger op til, at alle elever får mulighed for at arbejde med filmens temaer, handlingsforløb og genre.
Før eleverne ser filmen skal de se på den mytologiske baggrund og svare på spørgsmål omkring filmens setting. Dernæst skal eleverne arbejde med filmens plot og dramaturgi og beskrive, hvad der sker i begyndelsen, midten og slutningen af filmen.
I både 4.-5. klasse og 6.-7. klasse skal eleverne arbejde temaerne family, friendship and nature/culture.
Undervejs er der også en engelsksproget filmøvelse om en ”venskabsscene”. Sprogopgaverne findes også som en printpar pdf til 4.-5. klasse og til 6.-7. klasse.
