Introduktion og formål
Eleverne skal med udgangspunkt i filmen reflektere over temaerne familie og overgange, hvor der bl.a. bliver lagt vægt på religiøse overgangsritualer.
Efter at have set filmen arbejder eleverne med filmens handling, temaer og filmsprog med fokus på bl.a. begreberne plot og præmis.
Eleverne får også mulighed for at arbejde kreativt ved at lave en filmplakat og i grupper genindspille en scene fra filmen.
Dansk efter 9. klassetrin
|
Kompetenceområde: Fortolkning. |
Film og forforståelse
Om filmen
‘Sønnike’ er en dansk film fra 2025, der handler om en familietragedie, der ændrer alt og om komplekse familieforhold. Men det er også en kærlighedshistorie mellem forældre og børn og mellem brødre. Det er instruktøren Jesper Quistgaards debutfilm, og han fortæller selv, at ”det både en coming of age-film, men også en film om at sige undskyld og give slip på sin stolthed”.
Jesper Quistgaard har lavet filmen i tæt samspil med sin partner Cathrine Odgaard, som har været med til at skrive manuskriptet og også er filmens klipper.
Filmens credits
Titel: Sønnike
Produktionsland og -år: Danmark (2025)
Instruktion: Jesper Quistgaard
Længde: 105 minutter
Distribution: Angel Film
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Frarådes børn under 11 år
Medvirkende:
Lasse: Morten Agerholm Jensen
Vincent: Bertram Bisgaard
Thor/Skuret (Lasses ven): Ari Alexander
Lisbeth (præst/Bertrams mormor): Trine Pallesen
Freja (Lasses kæreste): Mathilde Lundberg
Forforståelse
Før filmen skal eleverne arbejde med begrebet ”at undskylde”, som instruktøren også nævner som et gennemgående tema i pressematerialet. Det gøres ud fra nogle cases, som eleverne snakker om i grupper, hvorefter der samles op i klassen. Her kan man også snakke om både det svære og helende i at kunne undskylde.
Handling
Lasse lever et rodløst liv sammen med sin ven Thor. De bor på Lasses bilværksted. Filmen starter med, at Lasse vågner sammen med sin kæreste Freja og får at vide, at han skal komme til sin lillebror Vincents konfirmation. Lasse har aldrig fortalt hende om sin lillebror. Ved Vincents konfirmation holder brødrene facaden, men deres forhold er distanceret. Flashbacks fra Lasses ungdom antyder en svigtet rolle som meget ung far. Kort efter mister Vincent og Lasse deres forældre i en ulykke, og Lasse tvinges modvilligt til at tage ansvar for Vincent.
Vincent kæmper med sorg og ensomhed, mens Lasse forsøger at undgå ansvaret og overvejer at sende ham væk for at bo hos onkel Hans. Gennem konflikter, minder og små øjeblikke af nærhed begynder de dog langsomt at nærme sig hinanden. Da sandheden om deres relation afsløres – at Lasse i virkeligheden er Vincents far, og byens præst Lisbeth er hans mormor – bryder Vincent sammen i vrede og føler sig svigtet.
Efter en periode med afstand, sorg og indre opgør konfronterer de endelig deres følelser for hinanden. Ved forældrenes begravelse bliver spændingerne forløst, og de får talt ærligt sammen. Vincent vælger ikke at bo hos Lasse, men anerkender ham som den bror, han altid har ønsket sig. Historien ender med en forsigtig forsoning, hvor Lasse og Vincent finder en ny måde at være familie på.
Temaer
Familie
‘Sønnike’ drejer sig meget om, hvad det vil sige at være familie. Lasse fjerner sig fra sin familie og føler, at han bliver nødt til at bortadoptere Vincent til sine forældre. Vincent derimod vokser op uden at vide, hvem hans biologiske far er. Filmen viser fint, at det biologiske blot er en måde at se familie på. Vincent føler med rette, som han siger i slutningen af filmen, at han har haft en mor og far, men altid har manglet en storebror. En kommentar der rummer mulighed for tilgivelse for Lasse.
Elevopgaverne lægger op til at eleverne skal reflektere over, hvad det vil sige at være en familie. Derudover skal de selv prøve at lave deres egen model over familieforholdene for de forskellige karakterer i filmen. Opgaven er lavet åben, men det er oplagt at lave en kreativ analog opgave, hvor eleverne både skal tegne og skrive.
Overgange
Det er oplagt at bruge ‘Sønnike’ i et tematisk danskforløb, der handler om overgange. Man kan også lave et tværfagligt forløb med kristendomsfaget, hvor der bliver lagt vægt på overgangsritualer.
Filmen er handlingsmæssigt bygget op om overgangsritualerne konfirmation og begravelse. Præsten Lisbeth (Vincents mormor) spiller også en stor rolle i filmen.
Religionsvidenskabeligt findes overgangsritualer i alle religioner og handler om at mennesker går fra en tilstand til en anden. Det kan både handle om livsfaser, men kan også handle om at skifte social status. Antropologen Arnold van Gennep mener, at et overgangsritual typisk består af tre faser:
1. Separationsfasen: Personen adskilles fra tidligere status eller livsfase
2. Liminalfasen: Personen står mellem to faser. Dette er en mellemtilstand, hvor alting for personen er ”flydende”
3. Inkorporationsfasen: Personen får ny status eller ny livsfase indtræffer.
Religiøse ritualer hjælper en med at komme igennem de tre faser og ud på den anden side.
I filmen kan man både se konfirmationen og begravelsen som eksempler på overgangsritualer, men man kan også bruge begreberne i mere symbolsk forstand, hvis man belyser Lasses situation. Han har som ung bortadopteret Vincent (separationsfasen), har i mange år været i en flydende tilstand (liminalfasen), som han har udfyldt med venskaber og et evigt ungdomsliv. Til sidst i filmen hjælper Vincent ham med at indtræde i en ny rolle som storebror (inkorporationsfasen).
Elevopgaverne lægger op til en drøftelse af overgange. Eleverne skal undersøge det handlingsmæssige aspekt (”ind i filmen”), men også hvad religiøse overgangsritualer er. Det vil her være oplagt at lave et tværfagligt emne og behandler religiøse overgangsritualer i flere forskellige religioner.
Filmiske virkemidler
Elevopgaverne er koncentreret om to vigtige scener i filmen: Vincents konfirmation og forældrenes begravelse. Der er gruppeopgaver, hvor eleverne starter med at kigge på scenernes handling og karakterer. Derefter skal de selv vælge tre filmiske virkemidler, som de vil sætte fokus på i analysen af en af scenerne. Det er derfor oplagt, at man gennemgår de filmiske virkemidler i Filmleksikon, inden eleverne laver opgaven.
Man kan også vælge at facilitere det sådan, at forskellige grupper undersøger forskellige virkemidler og præsenterer både virkemidlet og brugen af virkemidlet i den valgte scene.
Start eventuelt opgaven med at gennemgå nedenstående scene fra filmen, hvor Vincent hygger sig sammen med Lasse og hans kammerater, og hvor der opstår en nærhed mellem de to hovedkarakterer. Scenen viser denne forsoning bl.a. ved hjælp af indstillinger, musik, og farver.
KLIP
Scenen minder om en musikvideo og musikken (nummeret ”Faces” af den franske duo ”The Blaze”) binder hele scenen sammen. Det er et instrumentalnummer, men titlen på nummeret rummer også symbolik, der kan forstås både negativt og positivt. Man kan se det som om, at de indtil nu blot har været ansigter i hinandens liv. På den anden side kan man også se det som, de nu for alvor ser hinanden.
Scenen starter med et nærbillede af Vincents hånd, der med sin mobiltelefon skifter det foregående musiknummer ud med ”Faces”. Stemningen er først lidt fjendtlig, da han blander sig i musikken i rummet, men Lasse støtter op om ham og går op og danser med ham. Inden Lasse begynder at danse med Vincent tænder han en discokugle og i samme øjeblik bliver rummet rødt. Farven er varm og viser på symbolsk vis den kærlighed Lasse nu lader falde på Vincent.
Billederne skifter mellem halvnær og nærbilleder og begynder også at tilte undervejs som scenen udvikler sig. De afspejler løssluppenhed i forhold til alkoholen, som karaktererne har drukket, men også i forhold til følelser imellem dem. Der er også gjort brug af fugle- og frøperspektiv. Midt i scenen skifter den til slowmotion, som fortsætter resten af scenen. Her bliver slowmotion brugt til at vise, hvordan tiden går i stå. En forsøg på fastfrysning af deres kærlighed til hinanden.
Lasses venner, på nær Thor, kommer også op og danser med og den fælles dans bliver også en hyldest til fællesskabet mellem vennerne. Scenen slutter af med, at de går ud i morgengryet. Der er god stemning, men en konflikt antydes ved at Thor skubber til Vincent. Filmen lægger et set-up ud i forhold til en interessekonflikt mellem de to om Lasses opmærksomhed. Et set-up, der senere får et pay-off i scenen, hvor Thor slås med både Vincent og bagefter Lasse.
Dramaturgi
Elevopgaverne knyttet til dramaturgi handler om begreberne plot og præmis. Eleverne bliver bedt om at læse om begge dele, hvorefter de skal svare på plot-spørgsmålene i afsnittet.
Præmisopgaven er mere kreativ. Her skal eleverne lave deres egen filmplakat, hvor filmens præmis skal bruges som en tagline på plakaten. Man kan lave det som en analog opgave, men det er oplagt at bruge et redskab som ”Canva”, der findes i Skoletube, som mange skoler abonnerer på.
Man kan eventuelt udvide opgaven med at kigge og analysere forskellige filmplakater, som eleverne selv vælger eller ved at sammenligne de to officielle filmplakater fra filmen.
Genre
‘Sønnike’ er både et drama og en ungdomsfilm. Drama er den bredeste genre, og filmen rummer følelser og tematikker omhandlende alvorlige, følelsesladede og afgørende begivenheder i hovedkarakterernes liv. Det er også en coming of age-film, hvor Vincents konfirmation sætter handlingen i gang, og hvor rejsen fra barn til voksen på en måde sker for begge hovedkarakterer. Vincent helt naturlig grundet hans alder og de hændelser, der sker i filmen, men også for Lasse der er blevet sat i stå i sin udvikling, da han bliver far og bliver nødt til at bortadoptere Vincent.
Der er tilknyttet en filmøvelse til afsnittet. Her skal eleverne i grupper lave en genindspilning af en scene fra filmen. Der er valgt to scener ud:
Scene 1: Lasse med sine forældre i kælderen under Vincents konfirmation.
Scene 2: Lasse og Vincent får besøg af socialforvaltningen efter forældrenes død.
I begge scener skal der bruges tre skuespillere og en instruktør/fotograf, så det er oplagt at lave firemandsgrupper. Fortæl eleverne at de skal være opmærksom på fx klipning og billedbeskæring.