Skab forandring gennem jeres egne kampagnefilm (6.-9. klasse)

Arbejdermuseet og FILM-X udbyder i skoleåret 2022-23 denne workshop for københavnske folkeskoler, hvor to undervisere besøger jeres skole og i en workshop på tre timer producerer kampagnefilm omkring en sag, eleverne i den konkrete klasse ønsker at sætte fokus på.
Med workshoppen får I redskaberne til at skabe forandring og råbe op gennem filmmediet, når eleverne skal producere deres egne kampagnefilm med inspiration i aktivisme.
Forud for workshoppen arbejder I selv med at finde sager og gruppedannelse.
Først i workshoppen henter eleverne inspiration fra samtidige og historiske eksempler på aktivistiske hjertesager, handleformer, appelformer og enkeltaktivister.
I workshoppens anden del arbejder eleverne med at udvælge sig og planlægge relevante målgrupper, budskaber og virkemidler, inden de i tredje del producerer deres egne film til brug i kommunikationen med relevante målgrupper: Skolens forskellige alderstrin, forældre, skoleledelse, politikere eller nogle helt femte.
I workshoppens afslutning vises filmene frem for hinanden.
Forløbet er støttet af Åben Skole og et begrænset antal forløb kan derfor bookes gratis.
Film-X Lærer
Alle forløb
- Brug filmens virkemidler 1.-9. klasse
- Dramaturgi 1.-5. klasse
- Clifi - producer fremtidsfilm om klima 4.-9. klasse
- Lav gyserfilm 4.-9. klasse
- Videodagbog fra 2. Verdenskrig 5.-9. klasse
- Skab reklamefilm 5.-9.klasse
- Aktivisme: Film der forandrer 7.-9. klasse
- Fra litteratur til levende billeder 6.-9. klasse
- Kærlighed på film 6.-9. klasse
- Skab forandring gennem jeres egne kampagnefilm 7.-9. klasse