Almanya - velkommen til Tyskland

Yasemin Samdereli, 2011, 101 min
Se forsmag

Almanya er det tyrkiske ord for Tyskland. Filmen handler om tre generationer i familien Yilmaz, der har rødder i Tyrkiet og flyttede til Tyskland i 1960’erne. Et af filmens store spørgsmål er, i hvilket land og i hvilken kultur de forskellige familiemedlemmer føler, at de hører hjemme. 22-årige Canan fortæller sin 6-årige fætter Cenk familiens historie, som vises i en række flashbacks. I begyndelsen af 1960’erne gifter Hüseyin sig med Fatma mod hendes fars vilje. De får tre børn, som stadig er små, da Hüseyin rejser til Tyskland som gæstearbejder. Efter nogle år i Tyskland vender han tilbage til familien i Tyrkiet, og det forskrækker ham at opdage, at kun den ældste af hans børn kan genkende ham. Familien beslutter at tage sammen til Tyskland. Til trods for sproglige begyndervanskeligheder og nogle kulturelle forskelle ligner familien Yilmaz’ liv i Tyskland på mange måder det liv, som andre tyskere fører. Mange år senere - i nutiden - drager hele familien Yilmaz opstemte af sted mod Tyrkiet. Rejsen udvikler sig dog langt fra som planlagt.

Undervisningsmateriale

Almanya – Velkommen til Tyskland

Et undervisningsmateriale til spillefilmen 'Almanya – Velkommen til Tyskland' (Tyskland, 2011)